Besluttet 12. august, Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Vejle
Orientering om Pulje til Landsbyforskønnelse
Forvaltningen orienterer om den statslige pulje for midler til landsbyfornyelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Vejle Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Staten har afsat en pulje med midler til landsbyfornyelse. Landsbyfornyelse er en fokuseret
indsats, der bl.a. sikrer midler til nedrivning af væsentligt nedslidte boliger og forskønnelse af
de mindre byer. Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i ca. halvdelen af de danske
kommuner, herunder Vejle Kommune, i byer med færre end 4.000 indbyggere, samt i det åbne
land.
Der ydes pt. statslig refusion på 60 % af kommunens udgifter til landsbyfornyelsestiltag.
Reglerne om støtte til byfornyelse findes i byfornyelsesloven og tilhørende bekendtgørelser.
Loven fastsætter overordnede krav, der skal opfyldes før, der kan gives støtte til byfornyelse
efter loven. De særlige regler for anvendelse af landsbyfornyelsesrammen findes i
bekendtgørelse om landsbyfornyelse3. Det er overladt til kommunerne, at fastlægge
retningslinjerne/kriterierne for hvordan puljemidlerne skal prioriteres.
Hvis kommunen ønsker at gennemføre mere bygningsfornyelse end det er muligt med den
tildelte ramme, kan kommunen gennemføre de samme byfornyelsesaktiviteter, der er
beskrevet i loven – men uden statsrefusion. I den situation yder kommunen hele støtten til
bygningsfornyelsesaktiviteten selv.
Afgrænsning:
Rammen til landsbyfornyelse med statslig refusion kan anvendes til følgende tiltag:
- Områdefornyelse.
- Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse
og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
- Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
- Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
- Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
- Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til
udlejningsboliger.
- Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
- Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller
kondemnering.
- Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.
Som nævnt oven for ydes statslig refusion på 60 pct. af kommunens udgifter til de ovennævnte
landsby-fornyelsestiltag.
Vejle Kommunes kriterier for støtte til nedrivning mv. tager afsæt i de fremhævede emner
ovenfor, og disse ligger inden for det ressortområde, som er fastlagt for Udvalget for
Lokalsamfund og Nærdemokrati.
Bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger:
Der kan ydes bl.a. støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger og af ejer- og
andelsboliger, som er opført før 1960 og er væsentligt nedslidte.
For private udlejningsboliger kan støtte bl.a. omfatte følgende foranstaltninger:
- Vedligeholdelsesarbejder, der vedrører bygningen
- Forbedringsarbejder, der vedrører bygningen
- Nedrivning, når denne er begrundet i ejendommens fysisk tilstand eller hensynet til at skaffe
rimelig adgang til lys, luft og opholds- eller friarealer for den eksisterende boligbebyggelse
beliggende i umiddelbart tilknytning til det ryddede areal.
- Opførelse af mindre tilbygninger med henblik på etablering af wc, bad eller til brug for
tekniske installationer.
For ejerboliger og andelsboliger kan støtte bl.a. omfatte følgende foranstaltninger :Istandsættelse af bygningens klimaskærm
- Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand
- Etablering af bad
- Afhjælpning af kondemnable forhold
Nedrivning af erhvervsbygninger
Der kan ydes støtte til nedrivning af private erhvervsbygninger, såfremt erhvervet er nedlagt.
Bestemmelsen omfatter erhvervsbygninger, som skæmmer omgivelserne og derfor er til gene
for byens fysiske miljø og omkringliggende beboelsesejendomme
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, som er offentligt ejede.
Det politiske råderum
I byfornyelsesloven er indlagt et større politisk råderum for kommunalbestyrelsen i form af et
skøn.
Istandsættelse og nedrivning private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger
Det er overladt til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvilke beboelser, der er
væsentligt nedslidte og dermed kan ombygges eller istandsættes med støtte. Kommunen
træffer beslutning på grundlag af en helhedsvurdering af, om ejendommen har behov for en
ekstraordinær vedligeholdelsesindsats.
Beslutningen er dog begrænset af aldersgrænsen 1960.
Nedrivning af erhvervsbygninger
Det er overladt til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvilke erhvervsbygninger, der
skæmmer omgivelserne. Det er som nævnt en betingelse, at erhvervet er nedlagt og
bygningen må ikke være ejet af de offentlige. Der er ikke indlagt en aldersgrænse for
erhvervsbygninger.
Værdistigningsprincippet
Istandsættelsessager:
Det er som udgangspunkt en betingelse, at kommunen tinglyser en deklaration på
ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af den udbetalte støtte i tilfælde af
gevinster ved fremtidig salg eller skift af status for ejendommen.
Nedrivningssager:
Støtten kan maksimalt udgøre de samlede udgifter til nedrivning og ryddeliggørelse af grunden
med fradrag af en eventuel værdistigning på ejendommen som følge af nedrivningen.
Vejle Kommunes arbejde med midler til landsbyforskønnelse
Vejle Kommune har traditionelt anvendt puljemidlerne til landsbyforskønnelse gennem støtte til
især nedrivning, samt til istandsættelse af bygninger.
ULN har fastsat kriterier for ansøgning om støtte til istandsættelse eller nedrivning. Kriterierne
er vedlagt som bilag.
På ULN møde d. 13. august 2025, pkt. 61 besluttede ULN, at puljemidlerne fremover kan
anvendes til at bidrage til en mere helhedsorienteret udvikling i landsbyerne (og byer med
mindre end 4000 indbyggere), ved at give mulighed for, at midlerne også kan anvendes til
områdefornyelse.
Forvaltningen har senest i 2023 gennemført en offentlig ansøgningsrunde om midler til
istandsættelse/ nedrivning.
Efterfølgende er 2 nedrivninger gennemført, mens øvrige ejere trak ønsket om støtte tilbage
efter ansøgningsrunden. Derudover har Ågård Brugs ikke gjort brug af deres tilsagn om støtte,
idet projektet indtil videre har været for dyrt at gennemføre for foreningen.
Igennem 2024-2026 har henvendelser med interesse for puljen mest drejet sig om ønske om
nedrivninger af gamle boliger, med ønske om efterfølgende opførelse af nye boliger.
Forvaltningen har vurderet, at henvendelserne ikke ligger indenfor Puljens mål og kriterier.
Forvaltningen foreslår, at der i 2026-2027 arbejdes på en bredere brug af puljemidlerne,
herunder et overblik over om midlerne kan anvendes i aktuelle områdefornyelsesprojekter i
byer under 4000 indbyggere. Det vurderes, at en bredere anvendelse af midlerne kan bidrage
til en mere helhedsorienteret udvikling i landsbyerne og åbne op for nye projekter.
Klima og resiliensvurdering
Forvaltningen arbejder med at indarbejde klimavurdering med tildeling af støtte i puljen.
Konkrete klima- og miljøhensyn i de pågældende projekter vil blive italesat i de enkelte sager.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget drøfter orienteringen.
Beslutning
Drøftet.
Hans Hoffensetz var fraværende.
Kilde: Vejle Kommune, Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.