Besluttet 13. august, Børne- og Familieudvalget, Vejle
Status på sager vedr. mobning eller mobbelignede situationer i skoleåret 2025-26
Børne- og Familieudvalget har delegeret behandlingen af klager vedr. mobning eller lignede til forvaltningen. Det er samtidigt besluttet, at Børne- og Familieudvalget en gang årligt skal orienteres om antallet af klager vedr. mobning eller lignende og om håndteringen af disse.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I 2017 blev der via lovgivningen indført en særlig forpligtelse til håndtering af klager over
mobning i skolen. I den forbindelse blev der ligeledes etableret en national klageinstans for
mobning eller lign. Klageinstansen (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) er 2. klageinstans
og vurderer klager vedr. mobning eller lignende, hvis forældre ikke har været tilfreds med den
kommunale klagehåndtering.
I yderste instans kan klageinstansen udstede påbud til en skole/kommune.
I løbet af skoleåret håndterer skolerne løbende henvendelser omkring mobning eller lign. Disse
henvendelser håndterer skolerne selv jf. vores kommunale vejledning eller i samarbejdet med
forvaltningens antimobbekonsulenter.
Som nævnt har forvaltningen i skoleåret 2025-26 modtaget nul henvendelser omkring skolers
håndtering af mobning eller mobbelignende situationer. Forvaltningen har gennem de sidste 4
år haft stort fokus på skolernes antimobbearbejde, og der er i løbet af disse år sket et fald i
antallet af klager, og det er første gang, at vi ikke har modtaget henvendelser omkring skolers
håndtering af mobning eller mobbelignende situationer.
Der er fra forvaltningens side fortsat stort fokus på trivsel og antimobning i form af
understøttelse af skolers undervisningsmiljøer. Der er sket en stigning af henvendelser til
antimobbekonsulenterne med ønsket om at styrke klassens trivsel og klassens
gruppedynamikker. Dette fungerer forebyggende ift. mobning.
Antimobbekonsulenterne har i skoleår 2025/2026 gennemført:
En workshop for skolers ledelse og medarbejdere med fokus på forebyggelse af og
håndtering af mobning.
Et oplæg med henblik på skolers antimobbestrategier.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles i Børne- og Familieudvalget.
Indstilling
BØRNE- OG UNGEDIREKTØREN INDSTILLER,
at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.