Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 18. august, Beredskabskommissionen, Vejle

Risikobaseret dimensionering 2027-2030

Vejle Brandvæsen skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering, for redningsberedskabet i Vejle Kommune. Serviceniveauet for redningsberedskabet fastsættes af Beredskabskommissionen og vedtages herefter af det samlede byråd.

Kort fortalt

Hvem
Beredskabskommissionen, Vejle Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den nye plan for redningsberedskabet - Risikobaserede dimensionering – i Vejle Kommune
indeholder risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og
materiel.
Den Risikobaseret dimensionering 2027 - 2030 skal inden endelig godkendelse i Byrådet
sendes til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen.
Inden den Risikobaseret dimensionering 2027 - 2030 for Vejle Kommune sendes til udtalelse
hos Beredskabsstyrelsen skal beredskabskommissionen orienteres om indholdet og godkende
fremsendelse af 1. udkast af den kommende Risikobaseret dimensionering 2027 - 2030.
Den Risikobaserede dimensionering tager udgangspunkt i den tidligere godkendte
Risikobaserede dimensionering fra foregående valgperiode. Dog med nogle få tilretninger, der
blandt andet har indflydelse på organisationen, køretøjer og materiel.
Tilretningerne består af:
Basisberedskaber på de fem brandstationer består af – bemanding 1 holdleder + 5
brandfolk 2 køretøjer: Autosprøjte og vandtankvogn på 12.500l vand – station Vejle er
dog normeret med to basisberedskaber bemanding 1 holdleder + 5 brandfolk (øjeblikkelig
udrykning) + 1 holdleder + 5 brandfolk på tilkald til 2. slukningsenhed. Stationerne i
Børkop og Bredsten mangler basisberedskaber.
Afgangstiden er ikke længere et lovpligtig krav. For de fem brandstationer i Vejle
Kommune fastholdes dog forsat et afgangskrav. Afgangskravet for deltidsstyrken på de 5
brandstationer fastsættes til 6. minutter.
Udrykningssammensætningen til ABA justeres til 1 holdleder + 5 brandfolk, autosprøjte +
tankvogn. Dog sker denne justering løbende i takt med, at Børkop og Bredsten bliver
opgraderet til et basisberedskab. Indsatsleder afgår som hidtil.

Der skal udarbejdes en stationsanalyse i forhold til placering af eksisterende forhold.

Klima og resiliensvurdering
Ikke relevant.

Sagens videre forløb
Planen for redningsberedskabet sendes til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen.
Efter udtalelse omkring den nye plan for redningsberedskabet fra Beredskabsstyrelsen, skal
den nye plan for redningsberedskabet – Risikobaserede dimensionering – endnu engang
behandles i Beredskabskommissionen med de udtalelser Beredskabsstyrelsen måtte have i
forbindelse med planforslaget.
Der er indkaldt til ekstraordinært møde i Beredskabskommissionen via Teams den 2. oktober
2026 kl. 09.00, hvor planen skal godkendes inden sagen, videresendes til behandling i ØU

Indstilling

BEREDSKABSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Beredskabskommissionen godkender oplæg til den Risikobaseret dimensionering
2027- 2030 for Vejle Kommune.
at Udkast til den Risikobaseret dimensionering kan fremsendes til udtalelse hos
Beredskabsstyrelsen.

Beslutning

Godkendt
Alex Vejby Nielsen og Hans Hoffensetz var fraværende

Kilde: Vejle Kommune, Beredskabskommissionen, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.