Besluttet 25. september, Folkeoplysningsudvalget, Vejle
Budgetopfølgning 2. kvartal 2026
Med udgangspunktet i forbruget pr. 31. juli 2026 samt et skønnet forbrug for resten af året, viser budgetopfølgningen et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Fredag 25. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udviklingspuljen forventes at blive brugt i 2026. Dog kan der opstå forskydninger mellem årene, da der kan være
bevillinger i 2026, som først udbetales i 2027.
Udgifter til lederuddannelser forventes at være på samme niveau som i 2025.
Tilskud til voksenundervisning er skønnede udbetalingerne, da der til aftenskoler udbetales et forventet
undervisningstilskud forud. Aftenskolernes regnskaber for 2025 viser, at der skal udbetales flere penge til
undervisning, end der er udbetalt a conto. På budgettet for voksenundervisning i 2026 er der derfor en overskridelse
på 171.300 kr. Budgettet til voksenundervisning blev i 2025 nedjusteret som følge af faldende undervisningstimer
gennem flere år.
Lokaletilskud til voksenundervisning er skønnet med udgangspunkt i forventede lokale- og driftsudgifter samt timer.
Aftenskolerne får lokaletilskuddet beregnet ud fra faktiske time forbrug, både før og efter kl. 17.
Forbruget vedrørende Lokaletilskud til foreninger er skønnet med udgangspunkt i forbruget de tidligere år.
Overgangsordningen vedrørende den to-benede model for rideklubberne er indarbejdet, og ordningen er fuld
indfaset efter i år. En rideklub, som modtog lokaletilskud, er desuden lukket.
Puljerne til Vedligeholdelse samt Spejder- og træningslejre er i de tidligere år ikke blevet brugt. I år forventes puljen
til spejder- og træningslejre at bliver brugt, da der er landslejr for spejderne. Vedligeholdelsespuljen forventes på
nuværende tidspunkt ikke at blive brugt.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Folkeoplysningsudvalget.
Indstilling
STABSCHEFEN INDSTILLER,
at budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet fredag 25. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.