Besluttet 25. september, Folkeoplysningsudvalget, Vejle
Udpegning af medlemmer til råd og bestyrelser
På folkeoplysningsområdet skal der udpeges medlemmer til Parasportsrådet, Integrationsrådet og bestyrelsen for Vejle Kommunes Ungdomsskole.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Fredag 25. september 2026
- Status
- Besluttet. Til Parasportsrådet vælges Michael Hansen som medlem, til Integrationsrådet vælges Gitte Overgaard som medlem og Dan Skjerning som suppleant, og til Bestyrelsen for Vejle Kommunes Ungdomsskole vælges Nicklas Ladekarl som medlem og Dan Skjerning som stedfortræder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der skal udpeges medlemmer til Parasportsrådet, Integrationsrådet og bestyrelsen for Vejle
Kommunes Ungdomsskole. På sidste møde blev udvalget orienteret om udpegningen.
Udpegningen til råd og bestyrelser finder sted på dette møde.
Parasportsrådet
Parasportsrådet arbejder på at forberede vilkårene for idræt og bevægelse for folk med
handicap ved at skabe større fokus på inklusion mellem almenidrætten og handicapidrætten.
I henhold til vedtægterne for Parasportsrådet skal der blandt Folkeoplysningsudvalgets
medlemmer udpeges 1 medlem til Parasportsrådet.
Integrationsrådet
Integrationsrådet rådgiver Vejle Kommune om den samlede integrationsindsats og arbejder for
etnisk ligestilling og ligeværd.
I henhold til vedtægterne for Integrationsrådet skal der udpeges et medlem og en
stedfortræder med tilknytning til lokale foreninger. Denne udpegning sker blandt
Folkeoplysningsudvalgets medlemmer, hvor der skal udpeges 1 medlem og 1 suppleant til
Integrationsrådet.
Udpegningen til integrationsrådet skal endeligt godkendes i Byrådet.
Bestyrelsen for Vejle Kommunes Ungdomsskole (UngVejle)
UngVejle er den kommunale ungdomsskole, der rummer fritidstilbud, skoletidstilbud, klubtilbud
og tilbud fra SSP.
I henhold til vedtægterne for styrelsen af Vejle Kommunes Ungdomsskole skal der blandt
Folkeoplysningsudvalgets medlemmer udpeges 1 medlem og 1 stedfortræder til bestyrelsen for
Vejle Kommunes Ungdomsskole.
Udpegningen til bestyrelsen for Vejle Kommunes Ungdomsskole skal endeligt godkendes i
Byrådet.
Vedtægterne for råd og bestyrelse er bilagt sagen.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Folkeoplysningsudvalget.
Historik
Stabschefen indstiller, den 17. juni 2026, punkt 20:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 20:
Taget til efterretning.
Indstilling
STABSCHEFEN INDSTILLER,
at udvalget indstiller medlemmer jævnfør følgende:
at udvalget udpeger 1 medlem til Parasportsrådet
at udvalget udpeger 1 medlem og 1 suppleant til Integrationsrådet
at udvalget udpeger 1 medlem og 1 stedfortræder til bestyrelsen for Vejle Kommunes
Ungdomsskole.
Beslutning
Til Parasportsrådet vælges Michael Hansen som medlem,
til Integrationsrådet vælges Gitte Overgaard som medlem og Dan Skjerning som
suppleant, og
til Bestyrelsen for Vejle Kommunes Ungdomsskole vælges Nicklas Ladekarl som medlem
og Dan Skjerning som stedfortræder.
Kilde: Vejle Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet fredag 25. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.