Spring til indholdet
Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Behandlet 2. november, Voksenudvalget, Vejle

Årlig tilsynsrapport på det specialiserede område 2025

Voksenudvalget orienteres om den årlige tilsynsrapport på det specialiserede område 2025. Årsrapporten omfatter botilbud og tilbud om rusmiddelbehandling inden for Handicap og Social & Psykiatri i Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Voksenudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Syd fører tilsyn med botilbud og tilbud om rusmiddelbehandling inden for Handicap
og Social & Psykiatri i Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune.
Tilsynet tager udgangspunkt i den fælles kvalitetsmodels standarder og krav, som er
udarbejdet af Socialtilsynet. Kvalitetsmodellen udgør rammen for vurderingen af tilbuddenes
kvalitet. Temaerne for kvalitetsvurderingen er fastlagt i § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Disse
temaer er uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relationer, målgruppe, metode og
resultater, sundhed og trivsel, organisation og ledelse, kompetencer samt fysiske rammer.
Årsrapporten omfatter følgende tilbud:
Udviklingscenter Skansebakken
Udviklingscenter Spurvetoften
Udviklingscenter De 2 Gårde
Bo-Vejle
Postens Vej
Center Døgn/Misbrugscenter Døgn
Center Tinghøj
Center Sukkertoppen
Rusmiddelcenter Vejle
Årsrapportens samlede konklusion er, at alle de omfattede tilbud lever op til den fælles
kvalitetsmodels standarder og krav.
Rapporten er vedlagt som bilag til denne sag.

Deltager i sagens behandling
Handicap- og social & psykiatrichef Line Vandborg Thayssen fremlægger sagen.

Indstilling

VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Voksenudvalget tager Årsrapport på det specialiserede område 2025 til efterretning.

Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.