Spring til indholdet
Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Børne- og Familieudvalget, Vejle

Anlægsbevilling Petersmindeskolen

I budgetforlig 2026-2029 vedtog forligspartierne at afsætte midler til udbygning af Petersmindeskolen. I denne sag søges den samlede anlægsbevilling til projektet frigivet.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I budgetforlig 2026 til 2029 vedtog forligspartierne at afsætte 26,3 mio. kr. til udbygning af
Petersmindeskolen fra 3 til 4 spor i indskolingen. Der forventes et forbrug på ca. 4 mio. kr. i
2026 af det samlede rådighedsbeløb. Det resterende rådighedsbeløb forventes brugt inden
udgangen af 2027, hvor projektet vil stå færdigt.
Kapacitetsudvidelsen betyder, at antallet af klasselokaler øges fra 30 til 40 hovedsageligt
igennem ombygning og bedre udnyttelse af skolens eksisterende fysiske rammer. Blandt andet
kan mindre grupperum sammenlægges til et klasselokale, ligesom ændringer af eksisterende
gangarealer kan frigøre areal til undervisningsformål. Gangene er i dag blandt andet flugtveje.
Ved etablering af direkte udgange fra klasselokalerne kan dele af gangarealerne i stedet
anvendes til eksempelvis gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter. De direkte udgange
vil samtidig kunne give bedre adgang til skolens atriumgårde, som i dag kun anvendes i
begrænset omfang. Byggeriet udføres i 3 etaper som ses i bilag 1.
I denne sag søges anlægsbevillingen for hele projektet frigivet.

Økonomi

Opsummering af de bevillingsmæssige konsekvenser

Sagen medfører, at der frigives anlægsbevilling på 26,3 mio. kr. til ombygning af
Petersmindeskolen.

Høring

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger af bevillingsmæssig karakter.

Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Sagen skal behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Indstilling

BØRNE- OG UNGEDIREKTØREN INDSTILLER,
at de bevillingsmæssige konsekvenser under afsnittet økonomi godkendes, og
at der afsættes 26,3 mio. kr. til udbygning af Petersmindeskolen fra 3 til 4 spor i
indskolingen. Der forventes et forbrug på ca. 4 mio. kr. i 2026 af det samlede
rådighedsbeløb. Det resterende rådighedsbeløb forventes brugt inden udgangen af 2027,
hvor projektet vil stå færdigt.
Kapacitetsudvidelsen betyder, at antallet af klasselokaler øges fra 30 til 40.

Kilde: Vejle Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.