Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. maj, Byrådet, Viborg

Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019 - Fængsel Firehuse

Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019, som giver mulighed for optagelse af nyt fængsel i Firehuse i gældende spildevandsplan som spildevandskloak samt ny spildevandsledning fra fængsel til eksisterende kloaknet i Karup.

Klima og grønt

Bydele i sagen: Karup

Kort fortalt

Forslaget
  • Det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 27. maj 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 7. maj 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. maj 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.

Beskrivelse
Tillæg nr. 67 til Spildevandsplan 2019, Fængsel Firehuse, danner grundlag for, at det kommende fængsel optages i spildevandsplanen som separatkloakeret, samt at Energi Viborg Vand A/S kan etablere ny ledning fra fængslet til eksisterende spildevandsanlæg i Karup.
Nye ledninger bliver som udgangspunkt forsøgt placeret i offentlige vejarealer og private vejudlæg. Det bliver dog nødvendigt at etablere nye ledninger på private arealer. Der skal ligeledes etableres ny pumpestation ved fængslet.
For at realisere de planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet: Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i en vedtaget spildevandsplan. Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
Ud over endelig vedtagelse af ovenstående tillæg til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
Det drejer sig blandt andet om følgende: Etablering af spildevandsledninger Etablering af pumpestation
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Beslutning

Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes.

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 27. maj 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.