Besluttet 27. maj, Byrådet, Viborg
Etablering af supplerende affaldsstationer i Domkirkekvarteret i Viborg (bevillingssag)
Der ansøges om frigivelse af 2,0 mio. kr. af de afsatte midler for 2026 til opstart af projekt for etablering af supplerende affaldsstationer i Viborg Midtby.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der gives anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Revas - Etablering af supplerende affaldsstationer i Viborg Midtby” med rådighedsbeløb i 2026
- Udgiften på 2.000.000 kr. i 2026 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Revas - Ny affaldsløsning i Midtbyen”.
- Hvem
- Byrådet, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 27. maj 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at der gives anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Revas - Etablering af supplerende affaldsstationer i Viborg Midtby” med rådighedsbeløb i 2026, og
2. at udgiften på 2.000.000 kr. i 2026 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Revas - Ny affaldsløsning i Midtbyen”.
Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 7. maj 2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at beslutning om etablering af yderligere affaldsstationer afventer evaluering af de etablerede nye affaldsstationer efter et års drift.
Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 20. maj 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet har ved godkendelse af budgettet for 2026-2029 på mødet den 8. oktober 2025 afsat midler til projektet "Revas - Ny affaldsløsning i Midtbyen" (link til sag nr. 1 på byrådets møde den 8. oktober 2025).
Sagen er tidligere drøftet på møde i det daværende Klima- og Miljøudvalg i Viborg Kommune på møde den 25. marts 2025 (link til sag nr. 15 på Klima- og Miljøudvalgsmøde den 25. marts
Inddragelse og høring
Der forventes afholdt et borgermøde om eventuelle nye placeringer. Der er fra beboere i området udtrykt ønske om flere affaldsøer med henblik på at formindske gåafstande til affaldsøerne. I forbindelse med evt. kommende anlægsarbejde vil der blive gennemført naboog interessenthøring.
Beskrivelse
De syv nye nedgravede affaldsløsninger i den gamle midtby er nu officielt taget i brug.
Placeringerne af de nedgravede affaldsløsninger var resultatet af en længere proces, hvor der blev taget hensyn til fredningslinjer, arkæologi, etableringstekniske muligheder, færdselsloven, designmuligheder samt borgernes tilkendegivelser.
Der blev blandt andet på et borgermøde i 2019 udtrykt ønske om at friholde Sct. Mogens Gade for affaldsløsninger, og netop derfor er der i dag ingen affaldsløsninger i Sct. Mogens Gade.
I foråret 2025 blev der fra en større borgergruppe i Sct. Mogens Gade udtrykt ønske om flere affaldsøer med henblik på at forbedre gåafstandene. Det er forvaltningens vurdering, at det kan være en god idé at etablere flere affaldsøer. I praksis kan der imidlertid kun findes få andre potentielle placeringsmuligheder. Det ser dog ud til, at der blandt andet kan etableres en affaldsø i Sct. Mogens Gade, som vil forbedre gåafstandene markant.
Projektet omfatter analyse af behov og muligheder for etablering af op til tre nye affaldsøer. Formålet er at reducere gåafstande, øge tilgængeligheden og styrke affaldssorteringen i området. Der indsamles input fra relevante aktører, og der foretages tekniske, trafikale og planmæssige vurderinger.
De fysiske placeringer af yderligere affaldsøer i området vil blive politisk behandlet og godkendt før fysisk etablering.
Samlet økonomisk ramme for projektet er 6,6 mio. kr., hvoraf 2,0 mio. kr. søges frigivet til opstart i 2026. Udgifterne finansieres solidarisk via dagrenovationstaksten.
Alternativer
Alternativet er at fastholde de allerede etablerede affaldsøer med nuværende gåafstande uden yderligere etableringer.
Tidsperspektiv
Forundersøgelse og analyse igangsættes i 2026. Projektering og udbud forventes i 2026, og udførelse samt ibrugtagning forventes i 2027.
Økonomiske forhold og konsekvenser
I forbindelse med etableringen af flere affaldsøer i området forventes, at de nye placeringer vil aflaste de eksisterende affaldsøer, så det samlede tømningsbehov i området ikke vil blive påvirket nævneværdigt. Der forventes derfor ikke at påløbe ekstra udgifter til afledt drift ved gennemførelse af projektet.
Juridiske og planmæssige forhold
Etablering af nye affaldsstationer kræver indhentning af myndighedsgodkendelser, herunder hensyn til bevaringsinteresser, gældende lokalplaner samt trafikale bestemmelser.
Beslutning
Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes.
Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 27. maj 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.