Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg

Igangsætning af planlægning for boliger ved Fælledparken i Vejrumbro

Der er givet bevilling til 2-3 byggegrunde ved Fælledparken i Vejrumbro. Etablering af vejadgang til området samt muligheden for yderligere boliggrunde forudsætter, at der vedtages en lokalplan. Der skal tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.

BoligerByggeri og lokalplanerBudget og økonomi

Bydele i sagen: Vejrumbro

Steder i sagen: Fælledparken

Kort fortalt

Forslaget
  • Planlægningen sættes i gang som beskrevet.
Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes. Fraværende: Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

Behandling i Teknisk Udvalg 3. juni 2026

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsfremstilling

Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 18. januar 2024 godkendt bevilling til byggemodning (link til sag nr. 10 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2024 ). Bevillingen indeholdt forslag til 2-3 byggegrunde ved Fælledparken i Vejrumbro.
Det har ikke været muligt at gennemføre byggemodningen, da det forudsætter etablering af vejadgang uden for lokalplanområdet og jordkøb af en mindre del af matrikel nr. 8m Vejrumbro, Vejrum som jordejer ikke var interesseret i at sælge på daværende tidspunkt.
Efterfølgende blev det klart, at der var mulighed for at udlægge yderligere boligareal på den anden side af den vej, der skulle etableres til den oprindelige byggemodning. Dette afventede

vedtagelse af kommuneplanen, hvorefter der blev igangsat forhandlinger med lodsejer, som var interesseret i at sælge hele arealet. Der er den 17. december 2025 givet yderligere bevilling til byggemodning (link til sag nr. 17 i byrådet den 17. december 2025).
Inddragelse og høring
Der er gennemført en naboorientering og orientering til eksisterende grundejerforening. Orienteringen har til formål at sikre tidlig afklaring af tekniske forhold, herunder ledningsføringer for spildevand og regnvand, samt at orientere om forventet inddragelse af en mindre del af eksisterende fællesareal. Der er ikke kommet bemærkninger i forbindelse med naboorienteringen.
Beskrivelse
Forvaltningen foreslår, at der planlægges for en ny udstykning af seks åben-lav grunde ved Fælledparken i Vejrumbro med henblik på at sikre boligudbuddet.
Udstykningen har til formål at muliggøre en mindre, sammenhængende boligudvikling, der understøtter Vejrumbros udvikling, og sikre attraktive byggegrunde med direkte nærhed til grønne og rekreative arealer.
Udbygningen af området vil afrunde den eksisterende boligbebyggelse. Boligerne indpasses i eksisterende struktur og betjenes via det nuværende vejnet.
Oversigtskort er i bilag 1. Skitse for udstykningen er i bilag 2.
Nuværende forhold
Planområdet ligger i den nordlige del af Vejrumbro i tilknytning til Fælledparken. Området grænser op til eksisterende boligbebyggelse mod nord og øst, mens det mod syd og vest støder op til grønne arealer og det åbne land.
I dag fremstår området primært som grønne overgangszoner til det omkringliggende landskab og rekreative områder i tilknytning til det eksisterende boligområde – Fælledparken.
Eksisterende planforhold Lokalplan
En del af området er omfattet af lokalplan nr. 41, der udlægger området til boligområde.
Realisering af den nye udstykning kræver, at der vedtages en lokalplan, da kun en del af området i dag er omfattet af lokalplan.

Kommuneplan
Området er i Kommuneplan 2025-2036 udlagt til boligområde og rekreativt område.
Den skitserede udstykning er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Opmærksomhedspunkter
Følgende emner skal afklares nærmere, hvis planlægningen igangsættes
Drænledning: Forvaltningen er ved en besigtigelse blevet opmærksom på, at der er en drænledning inden for området. Det skal afklares, om den skal flyttes, samt hvad det vil koste. Hvis omkostningerne bliver for store, i forhold til hvad udstykningen kan bære, kan der alternativt blot planlægges for vejen, der skal forsyne de tre grunde, der allerede er lokalplanlagt og som ejes af Viborg Kommune.
Spildevand og regnvandshåndtering: Der er udfordringer med nedsivning. I forbindelse med planarbejdes skal der derfor udarbejdet en plan for håndtering af spildevand og regnvand, herunder afklaring af fremtidige afledningsmuligheder. Der er indledt dialog med naboer med henblik på at indgå aftaler om etablering af regn- og spildevandsledninger over naboarealer for tilslutning til den eksisterende kloak.
Arkæologi: Viborg Museum vurderer, at der er betydelig risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området. Der skal derfor foretages en forundersøgelse af arealet
Støj: I planlægningen skal der tages stilling til mulig vejstøj fra Nørreåvej. Det vurderes, at området kan overholde gældende grænseværdier for trafikstøj ved fastlæggelse af passende afstandsbuffer og byggelinjer.
Skovbyggelinje: Inden for lokalplanområdet er der en skovbyggelinje. Der vil efter gældende praksis kunne forventes dispensation til boligbebyggelse, der er mindst 30 meter fra skoven. Lokalplanen skal derfor fastlægge, at der ikke må opføres boligbebyggelse nærmere end 30 meter fra skoven, men at det fortsat kræver dispensation fra skovbyggelinjen.
Eksisterende boligområde, Fælledparken: Som en del af planlægningen inddrages et mindre areal af det eksisterende fælles opholdsareal. Inddragelsen vurderes ikke at få praktisk betydning for den nuværende brug af fællesarealerne, og der sikres stadig adgang til det rekreative areal syd for planområdet og fremtidigt regnvandsbassin i form af en sti.

Principper for planlægning
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende: Området udlægges til 6 parcelhusgrunde Bebyggelse i op til 2 etager og 8,5 meters højde Bebyggelsesprocent på højst 30 % Der udlægges et fælles opholdsareal med mulighed for regnvandshåndtering Vejadgang skal ske i forlængelse af den eksisterende boligvej Fælledparken

Miljøvurdering
På baggrund af en screening for miljøvurdering vil forvaltningen vurdere, om der skal udarbejdes en miljørapport. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv Udkast til tidsplan
Forvaltningen forventer følgende tidsplan:
Planforslag til vedtagelse Offentlig høring Endelig vedtagelse

Ultimo 2026 Ultimo 2026 Primo 2027

Økonomiske forhold og konsekvenser
Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.
Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune er interesseret i at overtage den del af matrikel 8m

Vejrumbro, Vejrum, der indgår i lokalplanen. Ejer er interesseret i at sælge arealet, og der pågår forhandlinger om en købsaftale, der er betinget af lokalplanens vedtagelse. Der forventes udgifter for Viborg Kommune for så vidt angår
Jordkøb Byggemodning Arkæologiske forundersøgelser Evt. flytning af drænledning
Viborg Kommune forventes at få indtægter på salg af boliggrunde i området.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 11: Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 481 for et centerområde ved Tingvej i Viborg 25/22850 Fraværende: Anders Bertel

Beslutning

Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes. Fraværende: Anders Bertel

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.