Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg

Forslag til lokalplan nr. 569 for et kvartershus ved Ellekonebakken samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2036

Boligselskabet Sct. Jørgen har ansøgt om at opføre et kvartershus i forbindelse med helhedsplanen for boligområdet ved Ellekonebakken. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

BoligerByggeri og lokalplaner

Steder i sagen: Ellekonebakken

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til lokalplan nr. 569 samt tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2026 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger
  • Der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene
  • Der afholdes borgermøde den 12. august 2026 kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen
Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at forslag til lokalplan nr. 569 samt tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2026 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
3. at der afholdes borgermøde den 12. august 2026 kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen

Behandling i Teknisk Udvalg 3. juni 2026

Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at forslag til lokalplan nr. 569 samt tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2026 vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og
3. at der afholdes borgermøde den 12. august 2026 kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

Sagsfremstilling

Historik
Byrådet besluttede som led i Budget 2021-2024 på mødet den 7. oktober 2020 ( link til sag nr. 21 i byrådet den 7. oktober 2020) at afsætte 20 mio. kr. til Helhedsplan for Ellekonebakken i 2024.
Byrådet behandlede høringssvarene fra idéfasen på mødet den 14. december 2022 (link til sag nr. 27 i byrådet den 14. december 2022) og besluttede at igangsætte planlægningen for et område ved Ellekonebakken i Viborg. Byrådet besluttede desuden, at muligheden for en dagligvarebutik undersøges nærmere, og at undersøgelsen forelægges til politisk beslutning ift., om en butik skal indgå i planlægningen.
Byrådet besluttede i en efterfølgende sag på samme møde (link til sag nr. 28 i byrådet den 14. december 2022) at der udarbejdes skitse- og projekteringsforslag for nyt signalanlæg på Indre Ringvej, ny stibro og ny vejtilslutning til Guldstjernevej. Byrådet besluttede at give en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. hertil.
Teknisk Udvalg blev orienteret om status på Helhedsplan for Ellekonebakken på deres møde den 1. maj 2024 (link til sag nr. 20 i Teknisk Udvalg den 1. maj 2024 )
Byrådet besluttede, at der ikke skulle gives mulighed for en dagligvarebutik på møde den 26. juni 2024 (link til sag nr. 12 i byrådet den 26. juni 2024). Byrådet besluttede desuden, at den videre planlægning skulle tage udgangspunkt i løsningsforslag 1. Løsningsforslaget omfattede bl.a. et nyt signalanlæg med ny vejadgang fra Indre Ringvej til Guldstjernevej et stykke nord for den nuværende rundkørsel, der nedlægges, samt etablering af en ny og forbedret stibro længere mod syd (over Plantagevej), som erstatning for den nuværende stibro, der nedtages. Inddragelse og høring Der blev afholdt en idéfase fra den 16. december 2021 til 27. januar 2022. Der blev afholdt borgermøde d. 18. januar 2022. Der deltog ca. 40 borgere og debatten drejede sig særligt om stiforbindelser, nye boliger, vejadgang fra Indre Ringvej og trafikbelastning i området.
Der er modtaget 15 høringssvar, heraf et fra Vejdirektoratet. Høringssvarene omhandler primært vejadgang, vejstøj, omdannelse til boliger, nye anvendelser/funktioner, stier, gangbro, parkering og belysning. Byrådet tog stilling til høringssvar den 14. december 2022.
Beskrivelse
Boligselskabet Sct. Jørgen har ansøgt om at opføre et kvartershus i forbindelse med revitalisering af boligområdet ved Ellekonebakken. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt. Oversigtskort er i bilag nr. 1.
Planlægningen tager udgangspunkt i Helhedsplan for Ellekonebakken. Et af hovedelementerne

heri er at åbne bydelen via en ny vejadgang fra Indre Ringvej og at integrere Ellekonebakken med den omliggende by ved styrkede stiforbindelser, herunder en opgradering af stibroen over Indre Ringvej og forbindelsen til Viborg midtby. Helhedsplan er i bilag nr. 2.
Desuden ønskes nye funktioner i området, der kan tiltrække flere besøgende og skabe møder på tværs. Et forslag til en ny destination er etableringen af et kvartershus, nu kaldet Midtpunktet. Blandt interessenterne er byens oplysningsforbund og andre foreninger, samt Viborg Kommune i forbindelse med fremskudt indsats.
Eksisterende planforhold
Området er omfattet af to rammeområder, VIBSV.C1.07 Viborg Sydvest bycenter og VIBSV.R1.01 Viborg Sydvest Grønne arealer.
Området er omfattet af lokalplan nr. 75 - Område til boligformål ved Ellekonebakken (1987) samt lokalplan nr. 148 f- naboarealer til omfartsvej ved Liseborg (1996).
Kvartershuset og den nye vejadgang forudsætter, at der vedtages en ny lokalplan.
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 569 og et udkast til forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2026.
Link til udkast til forslag til lokalplan nr. 569. Udkastet er også i bilag nr. 3. Link til udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 31. Udkastet er også i bilag nr. 4.
Forslag til lokalplan nr. 569
Lokalplanen opdeler planområdet i to delområder:
Delområde I mod nord til en ny vejforbindelse og støjafskærmning Delområde II mod syd til centerområde hvor der gives mulighed for at etablere et kvartershus med forskellige funktioner såsom:
Almen service som kulturelle institutioner, kursusvirksomhed, beboerfaciliteter samt foreningsvirksomhed og lignende.
I tilknytning til kvartershuset kan desuden etableres: Liberale erhverv, kontor- og serviceerhverv og publikumsorienterede serviceerhverv Restauration og forlystelse under forudsætning af, at det ikke medfører en miljøpåvirkning af omgivelserne

Kvartershuset må opføres med et etageareal på højst 4.500 m 2 og med et fodaftryk på højst 2000 m2. Det må opføres med en højde på højst 15 m og i op til 4 etager.
Lokalplanen sikrer etablering af en støjvold nord for vejanlægget i delområde I.
Lokalplanen giver mulighed for etablering af en stirampe og sti i delområde II, der skal give forbindelse fra Ellekonebakken til den kommende stibro over Indre Ringvej.
Arkitektur
Lokalplanen indeholder ikke detaljerede krav til udformning, materialevalg og placering af ny bebyggelse indenfor byggefeltet. Dette giver en større arkitektonisk frihed i processen med at udforme kvartershuset i samspil med områdets beboere.
Forvaltningen forventer, at den arkitektoniske kvalitet vil blive sikret, da det vil være nødvendigt, at større fonde bidrager til finansiering af kvartershuset. Viborg Kommunes Arkitekturråd forventes desuden at indgå i udvælgelsen af det endelige projekt.
Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2025-2026
Med tillægget gives der mulighed for at etablere en vejadgang fra Indre Ringvej til Guldstjernevej. Med den endelige vedtagelse af planforslagene, vil lokalplanen være i overensstemmelse med Kommuneplan 2025-2026.
Ændringer i lokalplanens indhold og afgrænsning
Lokalplanens afgrænsning har i forbindelse med tidligere politiske behandlinger indeholdt et område til erhverv, nord for området til kvartershus. Dette område er taget ud af lokalplanen, da det har vist sig, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at koble området til erhverv på regnvandskloaken, da der ikke er yderligere kapacitet i rørene. Forvaltningen har undersøgt om det er muligt at nedsive overfladevand i området. Jordbundsprøver har vist, at det ikke er muligt at nedsive i det nødvendige omfang.
Det tidligere besluttede løsningsforslag (kaldet løsningsforlag 1) til ny infrastruktur kan ikke leve op til Vejdirektoratets krav til kørekurver. Forvaltningen har derfor arbejdet med en ny placering af vejadgang og stibro, hvor rundkørslen fastholdes på nuværende placering og hvor der reserveres plads til et eventuelt fremtidigt shuntspor øst om rundkørslen.
Ny vejadgang til området placeres i den nordlige del af det grønne areal. Vejadgangen skal placeres så nordligt som muligt grundet længden af kødannelsen fra rundkørslen. Forvaltningen har været i dialog med Vejdirektoratet om det nye vejprojekt, som Vejdirektoratet har godkendt.

Den nye placering betyder, at vejadgangen bliver placeret nærmere boligerne ved Kornblomstvej. Der bliver stillet krav til støjafskærmning mellem boligerne og vejadgangen i lokalplanen.
Den nye forbedrede stibro placeres samme sted som den nuværende stibro. Stiramperne gøres længere, så stien bliver cykelvenlig og mere tilgængelig.
Borgermøde
Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 12. august kl. 17 på Rådhuset i Viborg i Multisalen.
Miljøvurdering
Da planforslagene kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslagene antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af planforslagenes redegørelse.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
Planforslagene forventes offentliggjort medio 2026. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forelagt politisk med henblik på endelig vedtagelse.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der forventes udgifter for Viborg Kommune for så vidt angår: etablering af stibro, stirampe og sti ny vejadgang imellem Indre Ringvej og Guldstjernevej Udgifter til museets forundersøgelser i forbindelse med etablering af ny vejadgang
Ovenstående er en del af anlægsbevillingen ”Helhedsplan for Ellekonebakken”, som er beskrevet i en bevillingssag, der er på samme møder som dette punkt.
Anlæg af ny offentlig infrastruktur kan medføre øgede driftsomkostninger.

Interessenterne bag kvartershuset skal erhverve en del af kommunens areal for at kunne realisere projektet. Grundarealet forventes sendt i offentligt udbud. Salg af arealet vil medføre en indtægt for Viborg Kommune.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 13: Ny adgangsvej og stibro ved Ellekonebakken i Viborg (bevillingssag) 25/16714 Fraværende: Anders Bertel

Beslutning

Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Brian Roed (A) deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet Fraværende: Anders Bertel

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.