Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Implementering af nye kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen udgav i 2025 nye anbefalinger til kost til blandt andet borgere, der modtager madservice eller bor på plejecenter. Sundhedsstyrelsens anbefalinger bygger på en række faglige udgivelser om kost, herunder Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøftelsen af Viborg Kommunes implementering af Sundhedsstyrelsens nye kostanbefalinger genoptages.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede at bringe Viborg Kommunes implementering af Sundhedsstyrelsens nye kostanbefalinger vedrørende reduktion af kødmængden i hovedmåltider til ophør. Dette under hensyntagen til borgernes generelle livskvalitet. Natja Hedegaard Gram (A) stemte imod beslutningen, idet hun ikke vurderer, at der foreligger en faglig begrundelse for ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at drøftelsen af Viborg Kommunes implementering af Sundhedsstyrelsens nye kostanbefalinger genoptages.

Sagsfremstilling

Historik
Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede Viborg Kommunes implementering af nye kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen på mødet 1. juni 2026. Her besluttede udvalget, at drøftelserne skulle genoptages på udvalgets møde i august (link til sag nr. 8 på Ældre- og Aktivitetsudvalgets møde 1. juni 2026).
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 28. november 2024 forslag til udmøntning af midlerne fra budgetforliget 2025-2028 til mere klimavenlig mad (link til sag nr. 4

på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 28. november 2024).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Som følge af nye anbefalinger til institutionskost fra Sundhedsstyrelsen har Madservice Viborg implementeret ændringer i sammensætningen af måltiderne. Ændringerne gælder for måltider leveret af Madservice fra 1. maj 2026.
Ændringerne sker, fordi den sundhedsfaglige anbefaling peger på en ny energiprocentfordeling til ældre, hvor den anbefalede proteinprocent falder fra ca. 20 % til 18 %. Dette svarer til en reduktion af kødmængden på 10 gram kød pr. hovedmåltid, som erstattes af 10 gram grøntsager. Reduktionen gælder kun måltider med udskæringer som koteletter eller flæskesteg. Måltider med hakket kød, for eksempel frikadeller, ændres ikke.
Sundhedsstyrelsen anbefaler således mindre protein end tidligere. Derudover anbefales det nu, at proteinindtaget fordeles over hele døgnet. Dette skyldes, at evnen til at udnytte proteiner i kroppen falder med alderen. Derfor tilbydes beboerne på plejecentrene fremover protein i alle seks daglige måltider. Dette for at sikre den bedste udnyttelse af protein og for at sikre, at det samlede indtag af protein er tilstrækkeligt.
Viborg Kommune følger som udgangspunkt altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som spænder over en række forskellige temaer inden for eksempelvis demens, sygepleje, hygiejne, forebyggelse mv. Sundhedsstyrelsen er øverste faglige myndighed på sundheds- og ældreområdet og regulerer, hvordan kommuner og regioner skal levere deres ydelser.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udtryk for ”best practice” og nyeste viden på det givne område. Samtidig bruges Sundhedsstyrelsens anbefalinger som udgangspunkt for tilsynsmyndighedernes vurdering af kvaliteten i kommunernes ydelser. Såfremt Viborg Kommune fravælger at implementere anbefalingerne, skal der foreligge en faglig begrundelse for afvigelsen.
Madservice Viborg har implementeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger i opskrifterne på de producerede måltider samt gennem undervisning af ernæringspersonale, ledelse og medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre. Der er desuden udarbejdet støttematerialer til plejepersonalet på plejecentrene med henblik på at indføre anbefalingen om seks daglige måltider med protein. Dertil er der sendt informationsbreve til borgere, som modtager madservice.
Ændringerne i måltidssammensætningen sker med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Implementeringen understøtter samtidig byrådets beslutning i budgetforliget 2025-2028 om mere klimavenlig mad i kommunens institutioner. Her blev der afsat 300.000 kr.

fordelt over årene 2025-2028 til kompetenceudvikling i Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 2: Nærsundhedsplan for Sundhedsområde Midt 26/15523 Fraværende: Lone Langballe

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede at bringe Viborg Kommunes implementering af Sundhedsstyrelsens nye kostanbefalinger vedrørende reduktion af kødmængden i hovedmåltider til ophør. Dette under hensyntagen til borgernes generelle livskvalitet.
Natja Hedegaard Gram (A) stemte imod beslutningen, idet hun ikke vurderer, at der foreligger en faglig begrundelse for ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.