Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Nærsundhedsplan for Sundhedsområde Midt

Formålet med sundhedsreformen er at udvikle et sundhedsvæsen med øget nærhed, sammenhæng og lighed i sundhed for borgerne. Udbygningen og omstillingen skal fastlægges af sundhedsrådene i en nærsundhedsplan.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget giver input til indsatser indenfor nærsundhedsplanens fokusområder.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget gav følgende input til indsatser indenfor nærsundhedsplanens fokusområder: Styrket palliation, Ældre borgere med psykiatriske diagnoser. Forløbskoordination for borgere med flere samtidige kroniske sygdomme i tillæg til kronikerpakkerne Forebyggelse af indlæggelser af borgere bosiddende på pleje- og omsorgscentre, idet hospitalsbehandling afvikles på pleje- og omsorgscentrene.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at udvalget giver input til indsatser indenfor nærsundhedsplanens fokusområder.

Sagsfremstilling

Historik

Historik
Sundhedsråd Midt behandler nærsundhedsplan på møde den 12. august 2026 (link til sag nr. 2 på møde i Sundhedsråd Midt den 12. august 2026).
Sundhedsråd Midt behandlede nærsundhedsplan på møde den 3. juni 2026 (link til sag nr. 2 på møde i Sundhedsråd Midt den 3. juni 2026).
Ældre- og Aktivitetsudvalget havde på møde den 3. februar 2026 en temadrøftelse af sundhedsreformen (link til sag nr. 3 på møde i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 3. februar)
Inddragelse og høring
Som en del af arbejdet med nærsundhedsplanen planlægger Sundhedsråd Midt at afholde en workshop med en bred kreds af interessenter.
Beskrivelse
Formålet med sundhedsreformen er at udvikle et sundhedsvæsen med øget nærhed, sammenhæng og lighed i sundhed for borgerne.
Vision og retning skal sættes med en nærsundhedsplan, som skal udarbejdes af sundhedsrådene, herunder Sundhedsråd Midt. Nærsundhedsplanen skal beskrive udbygning og omstilling til et mere nært sundhedsvæsen i sundhedsrådets geografi, det vil sige Skive, Viborg og Silkeborg Kommune.
Nærsundhedsplanen skal blandt andet indeholde:
Et klart kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen En plan for, hvordan sygehusene kan vendes udad ved fx at stille specialiseret rådgivning til rådighed for de nære tilbud for at forebygge indlæggelse og ved opfølgning efter indlæggelse Lokal planlægning af de praktiserende lægers indsats og tilbud (det almenmedicinske tilbud) En plan for sundhedstilbuddenes geografiske tilgængelighed Indsatser indenfor både somatik og psykiatri Konkrete og forpligtende mål
Krav og indhold til nærsundhedsplaner vil blive præciseret i en national vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsråd Midt har på sine seneste møder arbejdet med nærsundhedsplanen, og har peget på følgende fokusområder:

Styrket patient- og borgerrettet forebyggelse Målrettede indsatser og støtte til borgere i sårbare positioner Styrket indsats over for borgere med kroniske sygdomme Styrkede nære sundhedsindsatser til ældre
Fokusområderne er indkredset med afsæt i data, som viser de primære sundhedsudfordringer, der tegner sig hos borgerne i Sundhedsområde Midt. Bl.a. er der taget afsæt i resultaterne af folkesundhedsundersøgelsen Hvordan Har Du Det? 2025 samt data om genindlæggelser, ambulante besøg på Hospitalsenhed Midt og aktivitet i almen praksis.

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget gav følgende input til indsatser indenfor nærsundhedsplanens fokusområder:
Styrket palliation, Ældre borgere med psykiatriske diagnoser. Forløbskoordination for borgere med flere samtidige kroniske sygdomme i tillæg til kronikerpakkerne Forebyggelse af indlæggelser af borgere bosiddende på pleje- og omsorgscentre, idet hospitalsbehandling afvikles på pleje- og omsorgscentrene. Pleje og omsorg i eget hjem som opfølgning på indlæggelser og ophold på sundheds- og omsorgspladser forud flytning til pleje og omsorgscentre.
Forvaltningens oplæg om Nærsundhedsplan for Sundhedsområde Midt er vedhæftet som bilag.
Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.