Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser

Med sundhedsreformen er der afsat midler til omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Investeringsmidlerne skal prioriteres og udmøntes af sundhedsrådene blandt andet med afsæt i sundhedsområdets nærsundhedsplan.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Orientering om Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser tages til efterretning
  • Prioritering af Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser drøftes.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget tog orientering om Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser til efterretning. Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede prioritering af Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at orientering om Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser tages til efterretning,
2. at prioritering af Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser drøftes.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.
Inddragelse og høring

Intet.

Beskrivelse
Med sundhedsreformen er der afsat midler til investering i den nære sundhed.
På landsplan er der afsat i alt 4,4 mia. kr. Heraf er 2,0 mia. kr. afsat til kommunale nære sundhedsindsatser og 2,4 mia. kr. til regionale nære sundhedsindsatser, primært udbygning af det almenmedicinske tilbud (praktiserende læger). Midlerne indfases løbende i 2027-2030, hvorefter de er varige.
De kommunale investeringsmidler fordeler sig i 2027-2030 med:
1,4 mia. kr. som frie investeringsmidler til nære kommunale sundhedstilbud 400 mio. kr. som øremærket til kommunernes udmøntning af kommende nationale, bindende kvalitetsstandarder, bl.a. en styrkelse af kommunens sygepleje samt løft af basale palliative indsatser i kommunerne. 200 mio. kr. som målrettet ikke-bindende anbefalinger i kommende kvalitetsstandarder

De frie kommunale investeringsmidler skal udmøntes til kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen. Det vil sige opgaver, hvor kommunen har myndigheds- og finansieringsansvar. Midlerne skal blandt andet anvendes til at implementere nærsundhedsplanen jf. sag nr. 2.
Sundhedsråd Midts udmøntning af midlerne er aftalebaseret, og skal ske via aftaler mellem sundhedsrådet og det enkelte byråd.
Der er relativt vide rammer for udmøntningen af de frie kommunale investeringsmidler. Det afgørende er, at indsatsen har betydning for borgernes sundhed. Der kan således være tale om sundhedsopgaver eller opgaver på tilgrænsende områder, fx social-, ældre-, børn og ungeeller beskæftigelsesområdet.
Sundhedsråd Midt er tildelt følgende midler til kommunale sundhedsindsatser i Skive, Viborg og Silkeborg kommuner.

Mio. kr. (2025-PL)

Frie investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser i de tre 17,2 19,7 29,8 55 kommuner

Midler til bindende kvalitetsstandarder i de tre kommuner

I alt

Rammen for den videre proces er, at sundhedsrådets udmøntning af midler til kommunale sundhedsindsatser skal følge arbejdet med nærsundhedsplanen. Aftalerne for 2027 og 2028 skal være indgået senest den 1. april 2027.
KL har udgivet et inspirationskatalog om sundhedsrådenes investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser. Her peger KL på fire principper, som kan bruges som fælles ramme for kommunernes prioritering og beslutning om, hvordan midlerne omsættes i praksis:
Langsigtet kapacitetsopbygning bør være prioriteret over projekter Fokus bør være på at udvikle og robustgøre kommunale sundhedsopgaver Alle kommuner bør have andel i midlerne Aftaler indgås af den enkelte kommune og sundhedsrådet i forlængelse af fælleskommunale drøftelser og koordinering
Udover investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser har Sundhedsråd Midt også ansvar for at udmønte blandt andet anlægsmidler til fysiske rammer for nære sundhedsindsatser og midler fra 10-årsplanen for psykiatrien til mere sammenhængende forløb for mennesker med svære psykiske lidelser.
Det bemærkes, at lovgivningen vedrørende kommunernes investeringsmidler endnu ikke er færdigbehandlet.
Inspirations- og oversigtmaterialer fra KL er vedlagt som bilag.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 4: Principper for anvendelse af midlertidige pladser til borgere, der afventer en plejebolig 24/26987 Fraværende: Lone Langballe

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget tog orientering om Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser til efterretning.
Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede prioritering af Sundhedsråd Midts investeringsmidler til kommunale sundhedsindsatser.
Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.