Besluttet 15. september, Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg
Børne- og Ungdomsudvalgets dialogmøde med bestyrelserne på dagtilbudsområdet
Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag beslutte temaer for det kommende dialogmøde med bestyrelserne på dagtilbudsområdet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Temaer og evt. proces for dialogmøde med bestyrelserne på dagtilbudsområdet besluttes.
- Hvem
- Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. Følgende temaer for dialogmødet blev besluttet: a. Præsentation af kvalitetsrapporten b. Skærmsund c. Rekruttering og fastholdelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
1. at temaer og evt. proces for dialogmøde med bestyrelserne på dagtilbudsområdet besluttes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Områdebestyrelserne og bestyrelsen på dagtilbudsområdet er blevet bedt om at komme med forslag til temaer for dialogmødet.
Beskrivelse
Der er planlagt dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og bestyrelserne på dagtilbudsområdet torsdag den 29. oktober fra kl. 17.00-19.30.
Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne beslutte temaer og evt. proces for dialogmødet. Der er kommet følgende forslag til temaer fra bestyrelserne:
Dagplejen: Hvordan passer vi nok på dagplejerne med de daglige rammer? (fem børn i lange periode, flere steder er der meget få dagplejere, og derved meget lille netværk osv.)
Hvordan passer vi nok på børnene med de daglige rammer? (er det eks. okay ift. normering, at dagplejerne går over et år med fem faste børn?) Hvad er kommunens syn på rekruttering? Gør vi nok, eller kan vi gøre mere/ noget anderledes?
De selvejende:
Økonomi - Hvordan kan vi i samarbejde skabe større gennemsigtighed og forståelse for den økonomiske tildelingsmodel og de forudsætninger, der ligger til grund for den enkelte institutions økonomi? Socioøkonomi - Hvordan ser Børne- og Ungdomsudvalget sammenhængen mellem den socioøkonomiske omfordeling og organiseringen af ressourcepædagogerne - og hvordan kan vi som bestyrelser få et godt indblik i, hvordan ressourcerne fordeles og kommer børnene til gavn? Minimumsnormeringer og andel af uddannede pædagoger - Hvordan ser Børne- og Ungdomsudvalget på balancen mellem den økonomiske ramme, kravene til minimumsnormeringer og ønsket om en høj andel af uddannede pædagoger, som jf. konstitueringsaftalen skal ligge på 70%?
Område 1:
Tiltrækning og fastholdelse af personale. Hvordan vil politikkerne sikre at de dygtige medarbejder bliver og at de nye vælger en arbejdsplads i Viborg kommune fremfor vores naboer? I forlængelse af overstående punkt, hvor skal pengene til den højere andel af uddannet personale komme fra? Hvad tænker udvalget om lukning af specialafdelingen i Bulderby;
hvilke konsekvenser det får for institutionerne og de børn der, a) allerede går der og skal have nye kammerater som har særlige behov og b) som tidligere har gået i specialafdelingen og nu skal inkluderes i almene tilbud.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Følgende temaer for dialogmødet blev besluttet:
a. Præsentation af kvalitetsrapporten b. Skærmsund c. Rekruttering og fastholdelse
Kilde: Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.