Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. september, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Kapacitetsudvidelse på Neurorehabilitering Toftegården

Forvaltningen forventer et stigende behov for længerevarende botilbudspladser til borgere med erhvervet hjerneskade. På den baggrund foreslås kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården udvidet med fem pladser, så antallet af længerevarende pladser øges fra otte til 13.

Ældre og sundhedDet socialeErhverv og job

Steder i sagen: Toftegården

Kort fortalt

Forslaget
  • Kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården den 1. januar 2027 udvides fra otte til 13 længerevarende pladser til borgere med erhvervet hjerneskade.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede, at kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården den 1. januar 2027 udvides fra otte til 13 længerevarende pladser til borgere med erhvervet hjerneskade. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården den 1. januar 2027 udvides fra otte til 13 længerevarende pladser til borgere med erhvervet hjerneskade.

Sagsfremstilling

Historik
På møde den 21. oktober 2025 tilkendegav Ældre- og Aktivitetsudvalget et ønske om at udvide kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården med fem botilbudspladser (link til sag nr. 6 i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 21. oktober 2025).
På møde den 23. oktober 2025 tilkendegav Social- og Sundhedsudvalget et ønske om en kapacitetsudvidelse på fem botilbudspladser på Neurorehabilitering Toftegården (link til sag nr. 5 i Social- og Sundhedsudvalget den 23. oktober 2025).
Inddragelse og høring
Intet.

Beskrivelse
Neurorehabilitering Toftegården er et rehabiliteringstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Toftegården består på nuværende tidspunkt af en afdeling med otte længerevarende pladser og et tilbud med fem midlertidige pladser. Derudover er der et dagtilbud på Toftegården.
I forbindelse med opgaveflytning i tilknytning til Sundhedsreform 2024 overgår rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning til Region Midtjylland. Det medfører, at de fem midlertidige pladser på Neurorehabilitering Toftegården overdrages for så vidt angår opgaver og personale pr. 31. december 2026. Fra 1. januar 2027 står de fem boliger inklusive fællesarealer og servicearealer dermed ledige. Viborg Kommune har fortsat ansvaret for den almene genoptræning og den socialpædagogiske støtte efter erhvervet hjerneskade fra 2027 og frem.
På baggrund af de senere års udvikling på området, herunder Viborg Kommunes køb af eksterne botilbudspladser til målgruppen, vurderes der at være et stigende kapacitetsbehov for længerevarende pladser til borgere med erhvervet hjerneskade.
Det foreslås, at der gennemføres en kapacitetsudvidelse på Neurorehabilitering Toftegården med virkning fra 1. januar 2027. Dette således, at antallet af længerevarende pladser udvides fra otte til 13 og således, at alle pladser på Toftegården fremover er godkendt til borgere med erhvervet hjerneskade med moderate til meget svære følger. Målgruppen har et stort støttebehov i forhold til både mentale og adfærdsmæssige udfordringer samt i forhold til aktivitet og deltagelse. Målgruppen svarer til den nuværende målgruppe af borgere på de længerevarende pladser på Toftegården.
Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav i oktober 2025 ønske om at udvide kapaciteten på Neurehabilitering med fem botilbudspladser som følge af, at de fem midlertidige pladser på Toftegården bliver ledige med udgangen af 2026. Dette med henblik på at fastholde kompetencer på området og imødekomme fremtidige kapacitetsbehov inden for erhvervet hjerneskade. Den foreslåede kapacitetsudvidelse vurderes både at medvirke til at fastholde kompetencer på området for senhjerneskade og imødekomme fremtidige kapacitetsbehov til målgruppen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Driftsudgifter afholdes inden for eksisterende budget.
Juridiske og planmæssige forhold
Socialtilsyn Midt fører tilsyn med Neurorehabilitering Toftegården. Såfremt det besluttes, at der skal gennemføres en kapacitetsudvidelse på Toftegården, vil dette skulle godkendes af socialtilsynet inden effektuering.

Punkt 8: Tilsyn første halvår 2026 på Ældre- og Aktivitetsudvalgets område 26/3419 Fraværende: Lone Langballe

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede, at kapaciteten på Neurorehabilitering Toftegården den 1. januar 2027 udvides fra otte til 13 længerevarende pladser til borgere med erhvervet hjerneskade.
Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.