Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. september, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Tilsyn første halvår 2026 på Ældre- og Aktivitetsudvalgets område

Ældre- og Aktivitetsudvalget orienteres halvårligt om tilsyn på udvalgets område. Med denne sag orienteres udvalget om de tilsyn, som er udført på udvalgets område i første halvår 2026.

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede og tog tilsynsrapporter fra første halvår 2026 på udvalgets område til efterretning. Ældre- og Aktivitetsudvalget sender sagen til orientering i Ældrerådet. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget, 1. at tilsynsrapporter fra første halvår 2026 på udvalgets område drøftes og tages til efterretning, og 2. at sagen sendes til orientering i Ældrerådet.

Sagsfremstilling

Historik
Ældre- og Aktivitetsudvalget orienteres løbende om de tilsyn, som udføres på udvalgets område. Desuden orienteres udvalget halvårligt på møder i udvalget. Ældre- og Aktivitetsudvalget har senest behandlet tilsyn den 2. marts 2026, hvor udvalget behandlede status på tilsyn andet halvår 2025 og primo 2026 (sag nr. 6 på møde i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 2. marts 2026).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse

Tilbuddene på Ældre- og Aktivitetsudvalgets område er omfattet af flere lovpligtige tilsyn. Formålet med tilsynene er at sikre den fornødne kvalitet i det enkelte tilbud samt understøtte læring og kvalitetsudvikling.
Ældretilsynet fører tilsyn med kvaliteten i helhedsplejen med udgangspunkt i de bærende værdier i ældreloven: den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet. Alle kommunale og private enheder, som udfører helhedspleje er omfattet af ældretilsyn, dvs. plejecentre og leverandører af hjemmepleje.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedsforhold og sundhedsfaglig virksomhed efter sundhedsloven, og har fokus på den sundhedsfaglige kvalitet i indsatsen.
Socialtilsyn Midt fører et løbende driftsorienteret tilsyn med bl.a. sociale tilbud på voksenområdet. På Ældre- og Aktivitetsudvalgets område er det alene Neurorehabilitering Toftegården, som er omfattet af tilsyn ved Socialtilsyn Midt.
Status
På Ældre- og Aktivitetsudvalgets område er der i første halvår 2026 modtaget tilsynsrapporter for følgende tilbud:
Tilsyn ved Ældretilsynet
Distrikt Mølledalen Distrikt Vesterparken Distrikt Sønderly Distrikt Houlkær Pleje- og Omsorgscenter Banebo Pleje- og Omsorgscenter Blichergården Frederiks Friplejehjem Friplejehjemmet Nordstjernen Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
Tilsyn ved Styrelsen for Patientsikkerhed
Distrikt Mølledalen
Tilsynsrapporterne konkluderer, at tilbuddet ud fra en samlet vurdering har en kvalitet i overensstemmelse med eller højere end den, tilsynsmyndigheden kræver.

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 9: Dagsorden til fællesmøde med de faglige organisationer og Fælles-MED Social, Sundhed & Omsorg
Fraværende: Lone Langballe

Beslutning

Ældre- og Aktivitetsudvalget drøftede og tog tilsynsrapporter fra første halvår 2026 på udvalgets område til efterretning. Ældre- og Aktivitetsudvalget sender sagen til orientering i Ældrerådet. Fraværende: Lone Langballe

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.