Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Byrådet, Viborg

Igangsætning af proces for fornyelse af Hjultorvet (bevillingssag)

Den strategiske udviklingsplan for Viborg midtby er vedtaget, og byrådet har besluttet at igangsætte en indsats for Hjultorvet. Udvalget skal nu godkende processen for fornyelsen af Hjultorvet.

Budget og økonomi

Steder i sagen: Hjultorvet

Kort fortalt

Forslaget
  • Den beskrevne proces for fornyelse af Hjultorvet godkendes
  • Udvalget beslutter, hvilket ambitionsniveau der skal danne grundlag for fornyelsen af Hjultorvet.
  • Der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Hjultorvet” med rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes. Fraværende: Lise Bertelsen Pernille Dam Marcussen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til udvalget,
1. at den beskrevne proces for fornyelse af Hjultorvet godkendes, og
2. at udvalget beslutter, hvilket ambitionsniveau der skal danne grundlag for fornyelsen af Hjultorvet.
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår endvidere, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Hjultorvet” med rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027, og
4. at udgiften på 750.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til realisering af midtbyplan fra 2027 og frem” med 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027.

Behandling i Teknisk Udvalg 12. august 2026

Tekniks Udvalg besluttede,
1. at godkende den beskrevne proces for fornyelse af Hjultorvet, og
2. at scenarie B danner grundlag for fornyelsen af Hjultorvet og at udgifter til arkæologi søges minimeret
Teknisk Udvalg indstiller desuden til byrådet,
3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Fornyelse af Hjultorvet” med rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027, og
4. at udgiften på 750.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til realisering af midtbyplan fra 2027 og frem” med 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 26. august 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg, og beslutter samtidig at sagen indgår i den videre budgetlægning, så sagen forelægges byrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2027-2030. Fraværende: Lone Langballe Stine Damborg

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 30. september 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg. Fraværende: Marie-Louise Høgh

Sagsfremstilling

Historik
Byrådet besluttede i oktober 2025 at igangsætte en proces for forbedring af Hjultorvet og afsatte midler hertil (link til sag nr. 14 på byrådets møde den 8. oktober 2025 ). Der er siden etableret tre nye byrumsmøbler, der skaber mulighed for nye aktiviteter. Den nuværende indretning fremgår af bilag 1.
Byrådet vedtog i august 2025 endeligt den strategiske udviklingsplan for Viborg midtby ( link til sag nr. 8 på byrådets møde den 27. august 2025). I planen indgår forslag om fornyelse af Hjultorvet.
Kort over Hjultorvet og St. Hjultorvgyde er i bilag 2. Strategisk udviklingsplan for Viborg midtby kan ses her.
Teknisk Udvalg fik i 2017 udarbejdet to idéskitser med forslag til indretning af Hjultorvet ( link til sag nr. 9 på Teknisk Udvalgs møde den 30. august 2017), som er i bilag 3. Skitserne blev udarbejdet som led i politiske drøftelser om torvets funktion, indhold og arkitektoniske udtryk efter afholdelse af en debatfase.
Inddragelse og høring
I forbindelse med udviklingsplanen for Viborg Midtby er der gennemført en større inddragelse, herunder to høringer, hvor der er kommet forslag til indretning og anvendelse af Hjultorvet, som kan indgå i det videre arbejde. Tidligere høringssvar er i bilag 4. I høringssvarene

beskrives Hjultorvet overordnet som nedslidt og med uudnyttede potentialer, og der peges på et ønske om at udvikle torvet til et levende samlingspunkt med mulighed for ophold, aktiviteter og leg.
I processen med at designe nye byrumsmøbler har de erhvervsdrivende omkring Hjultorvet været inddraget. De har bidraget med input til testfunktioner, herunder leg, scene, beplantning og uformelt ophold, samt til materialevalg, der kan harmonere med deres eget møblement til udeservering. De erhvervsdrivende udtrykker desuden ønske om bedre forhold for udeservering og et mere sammenhængende udtryk.
Midtbyrådet har tidligere drøftet de fremtidige muligheder for Hjultorvet. På mødet den 18. juni blev Midtbyrådet præsenteret for scenarie A og scenarie B, og input fra dette møde er opsummeret i bilag 5.
Beskrivelse
Forvaltningen anbefaler, at der gennemføres en arkitektkonkurrence for en fornyelse af Hjultorvet og St. Hjultorvgyde. En arkitektkonkurrence vil sikre et solidt og ambitiøst grundlag for den videre udvikling og give mulighed for at arbejde med forskellige helhedsorienterede løsningsforslag, der kan afspejle Hjultorvets centrale betydning i Viborg midtby.
Gennemførelse af arkitektkonkurrencen forudsætter, at der afsættes midler til konkurrenceprogram, honorering, bedømmelsesproces, borgerinddragelse og kommunikation. Det foreslås på den baggrund at give en bevilling på 750.000 kr. til arkitektkonkurrencen og den indledende proces. Beløbet påvirkes ikke af valg af ambitionsniveau.
Fremtidens Hjultorv
Det er nødvendigt at få fastlagt ambitionsniveau for fornyelsen af Hjultorv, inden arkitektkonkurrencen kan igangsættes.
Der er opstillet to scenarier (A og B), som repræsenterer henholdsvis en mere begrænset og en mere omfattende fornyelse, jf. bilag 6. Scenarierne er videreudviklet med afsæt i de to idéskitser, der blev udarbejdet i 2017, jf. bilag 3. Fælles for begge scenarier er, at indretningen tager udgangspunkt i udeservering langs facaderne og aktiviteter på torvets centrale del, som fremgår af diagram i bilag 7.
Scenarie A – Begrænset omdannelse – eksisterende terræn Scenariet tager udgangspunkt i en enkel og omkostningsbevidst fornyelse, hvor torvet efter fjernelse af kirkeskulpturen genetableres med et jævnt skrånende terræn. Der etableres nyt inventar og plantekummer med begrænset beplantning inden for de nuværende rammer og som udgangspunkt med meget begrænsede nedgravninger.
Scenarie B – Gennemgribende omdannelse - terrænregulering

Scenariet tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og ambitiøs fornyelse, der kan omfatte terrænregulering, nyt aktivitetsområde og en større byrumsmæssig bearbejdning, herunder fx større plantebede, træer, kunst, vandelementer og ny belysning.

Scenarie A

Anlægsøkonomi: Ca. 12 mio. kr.

Karakteristika:

Begrænset fysisk omdannelse

Fokus på nødvendige forbedringer

Scenarie B Ca. 24 mio. kr.
Gennemgribende fysisk omdannelse En samlet og langsigtet løsning

Kan omfatte:

Genbrugt belægning i ny disponering
Fjernelse af kirkeskulptur
Nyt inventar
Plantekummer
Uændret terræn med eksisterende hældning

Genbrugt belægning - ny disponering Fjernelse af kirkeskulptur Nyt inventar Større plantebede med træer, buske og tæt beplantning Aktivitetsområde Terrænregulering, fx plateauer Ny og tilpasset belysning

Arkæologi Udgifter til arkæologisk arbejde indgår ikke i scenarierne. Da der er konstateret spor af kirkegård på store dele af torvet, må der forventes udgifter til arkæologiske undersøgelser og eventuelle udgravninger. Torvet omfatter både udgravede og ikke-udgravede områder, og selv om ny indretning søges placeret i udgravede arealer, vil ikke-udgravede områder sandsynligvis også blive berørt af fx ledningsarbejde og beplantning.
Da udgifterne til arkæologi afhænger af torvets fremtidige design, omfang, gravedybder mm, kan Viborg Museum ikke på nuværende tidspunkt udarbejde et konkret overslag. Der er endnu ikke lavet en arkæologisk forundersøgelse, der kan understøtte overslaget.

Der er udarbejdet to overslag ud fra fiktive scenarier på baggrund af bl.a. viden fra tidligere udgravninger om tæthed af grave/fund. I overslagene er afsat poster til forundersøgelse, overvågning af arbejder samt 30% til uforudsete omkostninger.
Udgifterne til arkæologi afhænger af, hvor meget der skal udgraves. Hvis der udgraves ca. 100 kvm til terrænregulering, kabler, lysmaster, inventar mv. kan der forventes en udgift på ca. 5 mio. kroner. Hvis der udgraves ca. 180 kvm samt plantehuller til 2 træer (på ikke udgravede arealer) så forventes en udgift på ca. 12,0 mio. kroner.
Overslagene er behæftet med stor usikkerhed og er alene en indikation på et muligt udgiftsniveau på nuværende stadie.
Proces
Hjultorvet er et af Viborgs vigtigste byrum og mødesteder. Forvaltningen foreslår derfor, at der gennemføres en arkitektkonkurrence, som skal danne grundlag for en samlet plan for fornyelsen af Hjultorvet og St. Hjultorvgyde.
Processen indledes med borgerinddragelse med henblik på at få input til konkurrencens rammer. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter for naboer og erhvervsdrivende på torvet samt repræsentanter fra midtbyrådet. Efterfølgende kan udvalget drøfte centrale spørgsmål omkring torvets fornyelse og resultatet af borgerinddragelsen. På baggrund heraf udarbejdes et program for konkurrencen, som forelægges udvalget til godkendelse.
Konkurrencen gennemføres i 2027, og forvaltningen foreslår, at den afgøres af en dommerkomité med politisk repræsentation. Dommerkomité vælges ved godkendelse af program. Herefter kan vinderforslaget danne grundlag for den videre bearbejdning, herunder projektering og anlæg.

Økonomi

Processen for arkitektkonkurrencen forventes at koste 750.000 kr., fordelt således: Rådgivning (sekretariat, program, præmier): 675.000 kr. Borgerinddragelse: 75.000 kr.

Byrådet har i anlægsbudget 2025 – 2028 afsat:

’Pulje til realisering af midtbyplan fra 2027 og frem’

1,0 mio. kr.

9,4 mio. kr.

10,4 mio. kr.

Byrådet bevilgede på møde i april 2026 0,4 mio. kr. heraf til den indledende proces omkring fornyelse af Trappetorvet og Gravene samt 0,5 mio. kr. på mødet i juni 2026 til wayfinding. Der er således 0,1 mio. kr. tilbage i puljen i 2026 og et samlet restbudget på 19,9 mio. kr.
Forvaltningen foreslår at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 100.000 kr. i 2026 og 650.000 kr. i 2027 til dækning af udgifter til borgerinddragelse og arkitektkonkurrencen. Der vil herefter være et restbudget på 19,15 mio. kr.
Som fremlagt af scenarie A og B skønnes det, at fornyelsen af Hjultorvet kan realiseres for en anlægssum på mellem 12 og 24 mio. kr. + 5-12 mio. kr. til arkæologi. Udgifter til drift vil afhænge af den konkrete løsning.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Der er følgende overordnede tidsplan:

Aktivitet/år Inventar - mindre forbedringer af torvet Inddragelse af borgere og interessenter Arkitektkonkurrence om fornyelsen Projektering og udbud af scenarie Anlæg af scenarie og evt. udgravning

X

Økonomiske forhold og konsekvenser
Der har været dialog med Sparekassen Danmark, som har tilkendegivet interesse i at bidrage til realisering af et en del af Hjultorvet fx et specifikt element på torvet. Et eventuelt bidrag forventes ikke at udgøre en væsentlig del af den samlede anlægsøkonomi.

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 17: Nye lokaler til hjemmeplejen i Stoholm (Bevillingssag) 25/8799 Fraværende: Lise Bertelsen, Pernille Dam Marcussen

Beslutning

Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes. Fraværende: Lise Bertelsen Pernille Dam Marcussen

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.