Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg

Evaluering af prøvehandling om DigiPrehab

DigiPrehab er et holdbaseret træningstilbud, som afholdes i kommunens åbne dagcentre. Træningstilbuddet er målrettet borgere i eget hjem, der alene modtager praktisk hjælp.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orientering om resultater af prøvehandling med DigiPrehab tages til efterretning
  • DigiPrehab overgår til drift
  • Målgruppen udvides til at omfatte alle borgere, der modtager indsatser på ældreområdet, undtaget borgere, der modtager personlig pleje eller bor på plejecenter.
Hvem
Ældre- og Aktivitetsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,
1. at orientering om resultater af prøvehandling med DigiPrehab tages til efterretning, og
2. at DigiPrehab overgår til drift, og
3. at målgruppen udvides til at omfatte alle borgere, der modtager indsatser på ældreområdet, undtaget borgere, der modtager personlig pleje eller bor på plejecenter.

Sagsfremstilling

Historik
Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendte den 22. oktober 2024 anbefalinger til implementering af prøvehandlinger som led i Velfærdsaftalen på ældreområdet, herunder DigiPrehab til borgere, der modtager praktisk hjælp (link til punkt nr. 3 på Ældre- og Aktivitetsudvalgets dagsorden den 22. oktober 2024).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
DigiPrehab er et holdbaseret digitalt træningstilbud, som tilbydes på kommunens åbne dagcentre. Et forløb består af to ugentlige træninger i 12 uger med fokus på muskelstyrke. Deltagerne screenes indledningsvist, og systemet udarbejder et personligt tilrettelagt træningsprogram, som borgeren udfører i en træningssal sammen med andre og under

vejledning fra en medarbejder. Borgerens træning og udvikling dokumenteres løbende, og træningsprogrammet tilpasses automatisk herefter. Efter endt forløb gennemføres en afsluttende screening, som kan påvise effekten på borgers funktionsniveau.
Tilbuddet er givet til borgere, der alene modtager praktisk hjælp i helhedsplejen med henblik på at styrke deres funktionsevne og forebygge et øget plejebehov.
Resultater af prøvehandlingen Op mod 60 borgere har været i et DigiPrehab-forløb i perioden fra marts 2025 til september 2026. 31 af disse borgere har gennemført forløbet på en måde, der gør det muligt, at foretage effektmålinger på forløbene. Effekterne er følgende:
Deltagernes ganghastighed er forbedret med 19%. Deltagernes evne til at rejse sig, gå og sætte sig igen er forbedret med 12%. Deltagernes evne til at rejse og sætte sig er forbedret med 26%. Deltagernes faldrisiko er reduceret med 26%.
Resultaterne indikerer yderligere, at DigiPrehab kan udsætte behovet for personlig pleje. Efter 13 måneder er 6% af deltagerne overgået til også at modtage personlig pleje mod 25% blandt borgere, der ikke har deltaget i indsatsen.
Overgang til drift og udvidelse af målgruppen På baggrund af de positive resultater, foreslås det, at DigiPrehab overgår til drift, og at målgruppen udvides. DigiPrehab vil fortsat blive tilbudt til borgere, der modtager praktisk hjælp i eget hjem. I tillæg hertil foreslås det, at målgruppen udvides til at omfatte alle ældreområdets borgere, undtaget borgere, der modtager personlig pleje eller bor på et pleje- og omsorgscenter. Målgruppen kan blive justeret løbende.
DigiPrehab er ét blandt flere trænings- og rehabiliteringstilbud i Social, Sundhed & Omsorg. Tilbuddet supplerer de øvrige indsatser, som tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger. I Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering anvendes et lignende træningsprogram kaldet DigiRehab til borgere, der modtager personlig pleje. På pleje- og omsorgscentrene anvendes træningsprogrammet DigiCare.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
DigiPrehab-konceptet koster 16.500 kr. pr. måned, og udgiften afholdes inden for ældreområdets økonomiske ramme.
Juridiske og planmæssige forhold

Kilde: Viborg Kommune, Ældre- og Aktivitetsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.