Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg

Mulige tidspunkter for udvalgets studietur i 2027

Børne- og Ungdomsudvalget har tidligere drøftet destination samt tematikker for kommende studietur og præsenteres her for mulige datoer for turen.

Kort fortalt

Forslaget
  • Tidspunkt for studietur i 2027 drøftes og besluttes.
Hvem
Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn & Unge indstiller,
1. at tidspunkt for studietur i 2027 drøftes og besluttes.

Sagsfremstilling

Historik
Børne- og Ungdomsudvalget havde på sit møde 15. september 2026, sag nr. 3, en drøftelse af studieturens destination og tematikker.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
På baggrund af den Politiske Mødekalender foreslås tre mulige tidspunkter for udvalgets studietur i 2027 til Oslo:
Søndag den 11. april til onsdag den 14. april Søndag den 2. maj til onsdag den 5. maj Søndag den 9. maj til onsdag den 12. maj
Oslo Kommune arbejder strategisk og tværgående med børn og unges trivsel gennem en samlet opvækststrategi med fokus på tidlig indsats og samarbejde på tværs. Oslo Kommune er administrativt opdelt i 15 bydele samt to specialområder. Hver bydel er en administrativ enhed med eget folkevalgt organ (bydelsudvalg) og har ansvar for at levere en række borgernære indsatser. Kommunen har stærke praksiseksempler på blandt andet inklusion i fritidslivet, samarbejde med civilsamfundet og en aktiv frivillig indsats samt lettilgængelige kultur- og fritidstilbud tæt på børn og unges hverdag.
Alternativer

Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Der er afsat 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem til studieture i indeværende byrådsperiode. Det afsatte beløb skal også dække udgifter til forvaltningens deltagelse. Det maksimale budget for Børne- og Ungdomsudvalget udgør dermed 140.000 kr.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Kilde: Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.