På dagsordenen 20. oktober, Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg
Orientering om mulig placering af nyt botilbud til voksne
Børne- og Ungdomsudvalget gives med denne sag en orientering om en mulig placering af nyt botilbud til voksne, samt afledt konsekvens heraf på dagtilbudsområdet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen tages til efterretning. 2. at forslag til evt. videre proces godkendes.
- Hvem
- Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn & Unge indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning. 2. at forslag til evt. videre proces godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede den 11. oktober 2023, sag nr. 1, med budgetaftalen for 2024 at:
”Børnehuset Søndergaard og Børnehuset Rørsangervej sammenlægges. Den sammenlagte institution tilbyder pasningstilbud på begge matriklerne Rørsangervej og Søndergård. Ovennævnte ændringer skal etableres jf. budget 2024-2027. Forvaltningen udarbejder forskellige scenarier i forhold til ovennævnte, og disse forlægges Børne- og Ungdomsudvalget.”
Byrådet har senest den 26. juni 2024, sag nr. 4, godkendt forslag til bygningsmæssige ændringer til Børnehuset.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Socialudvalget har på møde den 18. september 2026, sag nr. 1, besluttet at arbejde videre med tre mulige placeringer for et nyt botilbud for voksne. Et af placeringerne er i Viborg v. Spættevej, som omfatter matriklen for det tidligere Børnehus Søndergaard.
Såfremt denne placering vælges, vil der ikke længere kunne tilbydes aktiviteter på matriklen ved det tidligere Børnehuset Søndergaard. Matriklen er i dag en del af Børnehuset Eventyrlunden, der er en sammenlægning af de tidligere børnehuse Søndergaard og Rørsangervej. De bygningsmæssige ændringer af det tidligere Børnehuset Søndergaard har ikke de nødvendige personalefaciliteter eller størrelse til, at man kan drive en almindelig børnehave i lokalerne, men benyttes til aktiviteter for børnene i Eventyrlunden.
Den placering, som Social- og Sundhedsudvalget udpeger, skal efterfølgende behandles i Teknisk Udvalg med henblik på igangsættelse af planprocessen. Der vil i forbindelse med planlægning blive gennemført offentlig høring.
Såfremt Social- og Sundhedsudvalget beslutter at arbejde videre med en placering på Spættevej af det nye botilbud vil Børne- og Ungdomsudvalget bliver forelagt en sag med henblik på endelig behandling i Byrådet om, at Børnehuset Eventyrlunden ikke længere har aktiviteter på matriklen ved det tidligere Børnehuset Søndergaard.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Kilde: Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.