Behandlet 2. september, Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, Vordingborg
Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Erhvervsstyrelsen vedr. Industrial Hub Zealand
Administrationen indstiller, at samarbejdsaftalen med Erhvervsstyrelsen vedr. Industrial Hub Zealand godkendes. Beslutning i Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning den 2. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Den 28. oktober 2025 indgik regeringen (A, V og M), Danmarksdemokraterne, SF, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om at udpege 11 industriparker i Danmark.
Udpegningen omfattede Vordingborg og Næstved kommuners samarbejde om en industripark på 207 ha
mellem Tappernøje og Bårse, som benævnes Industrial Hub Zealand (IHZ).
På nationalt niveau fastlægges industriparkens afgrænsning i en bekendtgørelse. Derudover udarbejder Planog Landdistriktsstyrelsen et landsplandirektiv, som blandt andet fritager industriparkerne for gældende krav til
byvækst med udgangspunkt i eksisterende byområder. Arbejdet med bekendtgørelsen og landsplandirektivet
er blevet forsinket som følge af Folketingsvalget i marts 2026, men bekendtgørelsen forventes vedtaget i
september 2026, mens tidsplanen for landsplandirektivet er ukendt.
Samarbejde med Erhvervsstyrelsen
I forbindelse med industriparkerne forudsætter staten, at der indgås et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen
og kommunerne, hvilket formaliseres gennem en samarbejdsaftale.
Samarbejdsaftalen har til formål at afstemme forventningerne til samarbejdet og beskriver de centrale
fokusområder for den videre indsats. Aftalen forventes i vid udstrækning at være ens på tværs af
kommunerne, dog med enkelte lokale tilpasninger.
Med aftalen etableres en administrativ styregruppe mellem Erhvervsstyrelsen, Næstved Kommune og
Vordingborg Kommune. De tekniske direktører fra henholdsvis Næstved og Vordingborg kommuner deltager i
styregruppen.
Styregruppen løbende med henblik på at sikre fortsat fremdrift i udviklingen af industriparken. Herudover kan
der afholdes møder efter behov, for at sikre en løbende dialog mellem parterne.
Forventninger til samarbejdet
I forbindelse med udarbejdelsen af samarbejdsaftalen har Vordingborg og Næstved kommuner haft et særligt
fokus på følgende:
• At eventuelle tilpasninger af statsvejnettet håndteres i dialog med de statslige vejmyndigheder og
afklares i de konkrete projekter
• At der i fællesskab arbejdes for at sikre forsyningsinfrastruktur til den kommende nationale
industripark
• At der opnås en afklaring af, hvordan Invest in Denmark inddrages i arbejdet med at understøtte
tiltrækning af virksomheder til de nationale industriparker, så der arbejdes for udviklingen af alle de
nationale industriparker.
Samarbejdsaftalen fastsætter ikke detaljeret hvordan disse fokuspunkter skal håndteres, hvorfor arbejdet
hermed fortsætter. Med samarbejdsaftalen sikres det også, at der fortsat er fokus fra national side på at sikre,
at de nationalt udpegede industriparker lykkes med at etablere velfungerende erhvervsområder til gavn for
hele Danmark.
Samarbejdsaftalen (vedlagte) omfatter tre bilag:
• Bilag 1: Kommunerne oprindelige ansøgning fra maj 2025
• Bilag 2: Resultatet af den tværministerielle høring, dvs. bemærkninger fra diverse styrelsen
• Bilag 3: Selve bekendtgørelsen for udpegning af industriparker.
I forhold til bilag 3 er her kun vedlagt kortet med statens endelige udpegning af industriparken, idet
bekendtgørelsen endnu ikke foreligger.
Næste skridt
Såfremt samarbejdsaftalen godkendes, afholder den administrative styregruppe for samarbejdet mellem
Erhvervsstyrelsen, Næstved Kommune og Vordingborg Kommune sit første møde i september 2026.
Arbejdet med etableringen af Industrial Hub Zealand fortsætter som planlagt. Der arbejdes fortsat på at
rekruttere en projektleder til Industrial Hub Zealand.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
samarbejdsaftalen med Erhvervsstyrelsen vedr. Industrial Hub Zealand godkendes.
Beslutning i Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning den 2. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
- Udkast til samarbejdsaftale
- Bilag 1 - Ansøgning om Industripark - Næstved og Vordingborg Kommune
- Bilag 2 - Bemærkninger fra tværministerielle høring
- Bilag 3 - Kort til kommende bekendtgørelse
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.