På dagsordenen 4. november, Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, Vordingborg
Orienteringssag - Erhvervshus Sjællands aktiviteter i Vordingborg Kommune
Administrationen indstiller, at orienteringen om Erhvervshus Sjællands aktiviteter i Vordingborg Kommune tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget har bedt om en status for samarbejdet med Erhvervshus Sjælland og de aktiviteter, der er
gennemført for virksomheder i Vordingborg Kommune.
Vejledningsforløb
Erhvervshus Sjælland opdeler vejledningsforløb i korte og lange. Forløbene kan eksempelvis omhandle
strategiforløb, grøn omstilling, generationsskifte eller robot teknologi. Længden handler mere om, hvor
omfattende vejledningen har været.
Fordelingen af vejledningsforløb på temaer:
24% på strategi og ledelse
20% på grøn omstilling
18 % på salg og ledelse
12% på finansiering
7% på iværksætteri
6% digitalisering og automatisering
5% på innovation
4% på internationalisering
4% på kvalificeret arbejdskraft.
Indtil nu i 2026 har Erhvervshus Sjælland gennemført 80 korte forløb bestående af 53 1:1 (3-4 timer) og 27
virksomheder, som har deltaget i erhvervsfremmeevents. Antallet af korte forløb fordeler sig med en let
overvægt på virksomheder, som har eksisteret mere end 10 år, fremfor dem der er under 10 år gamle. Den
samme virksomhed kan have flere vejledningsforløb.
Der er gennemført 71 lange forløb. 14 vejledningsforløb er igangværende. Omkring 2 ud 3 virksomheder har
fokus på drift, mens 1 ud af 3 har på vækst. Lidt flere "unge" virksomheder har lange vejledningsforløb hos
Erhvervshus Sjælland end virksomheder, som har eksisteret over 10 år.
Til sammenligning blev der i 2025 gennemført 81 vejledningsforløb fordelt på 39 lange og 42 korte.
I Vordingborg Kommune er der en overrepræsentation af korte vejledninger i 2026, hvor den er på 9%, men
forholdsmæssigt burde være på ca. 5%. Overrepræsentation er den klart største blandt landkommunerne i
Erhvervshus Sjællands område. Flere Vordingborg virksomheder får kortvarig hjælp end andre kommuner i
regionen. På de længere forløb, hvor virksomhederne normalt får mellem 3 og 20 timers vejledning, ligger
Vordingborg Kommune på de forventede 5%.
Virksomhedsrettede programmer
Der er registreret 9 tilsagn, 3 ansøgninger under behandling og 2 afslag under de forskellige
virksomhedsrettede programmer. De 9 tilsagn har et samlet beløb på 1.102.750 kr., mens der fortsat er
ansøgninger under behandling for 390.000 kr. Det samlede ansøgte beløb udgør 1.392.750 kr. Ud af de 9
tilsagn drejer de 4 sig om grøn omstilling, 2 om kompetenceudvikling og én om hver af disse emner:
Iværksætterindsats, ESG og Vækstpilot. Midlerne kommer fra Erhvervsstyrelsen.
I 2025 blev der givet tilsagn på 1,7 mio. kr. til virksomheder i Vordingborg Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
orienteringen om Erhvervshus Sjællands aktiviteter i Vordingborg Kommune tages til
efterretning.
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.