Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Behandlet 2. september, Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, Vordingborg

Orienteringssag - Orienteringer

Administrationen indstiller, at orienteringerne tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø den 2. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, Vordingborg Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Orientering om diverse emner:
• Mobilitet og kollektiv trafik
a) Movia har i forbindelse med nærbusforsøget på Vestmøn rundsendt en mobilitetsundersøgelse til
alle borgere i Vordingborg Kommune for at måle borgernes oplevelse af deres adgang til transport.
Dette måles på det såkaldte ”mobilitets-index”, der går fra 1 (lavest) til 10 (højest).
Det er i undersøgelsen konstateret, at borgerne oplever mobilitet bedst omkring købstæderne og
dårligst på Møn samt i Mern og Lundbyområdet. Vordingborg Kommune lander som helhed på 7,1 ud af
10, mens de nævnte områder ligger under med 6,5. Bedst ligger Stensved på 7,78. Til sammenligning
ligger Syddjurs Kommune på 7,4. Efter Nærbusforsøget afsluttes i juni 2028 gentages rundspørgen for
at konstatere effekten af forsøget.
b) Der er i april 2026 ansøgt om puljemidler hos Trafikstyrelsen til natbusdrift på linje 661R og 660R,
men der er modtaget afslag på dette.
c) Optionen i nabogokontrakten på yderligere 4.000 kørsler er udløst grundet stigende succes med
brugen, der nu overstiger den estimerede antal samkørsler ved kontraktens indgåelse. Statusrapport
forventes fremlagt efteråret 2026.
d) Foranlediget af Movias busudbud og de deraf følgende tungere el-busser fra 2029, er der iværksat
undersøgelser omkring Stege busterminal. Anbefalinger omkring placeringer og nødvendige tiltag
forventes fremlagt på oktobermødet.
Bilag: 1 stk. vedlagt.
• Affaldssortering på de kommunale institutioner
Projektet er genstartet i en ny organisering, hvor opgaven midlertidigt håndteres af medarbejdere ved
siden af deres øvrige opgaver på affaldsområdet.
Status på projektet er, at der er etableret affaldssortering på enkelte matrikler, primært i forbindelse
med nybyggeri eller ombygninger, som fx Præstø Bibliotek (Støberihallerne) og Job og Borgerservice
på Algade 63 i Vordingborg. I august 2026 er opstartet affaldssortering på Ungdomsskolen/10. klasse
og Børnehuset Mælkevejen med bl.a. etablering af en ny fælles affaldsgård.
Planen er at prioritere udrulning af affaldssortering på kommunens skoler, dernæst børneinstitutioner og
herefter øvrige kommunale bygninger. Pga. forsikringsbestemmelser skal der forventeligt etableres
aflåste affaldsgårde på alle skoler, mens kravet for øvrige matrikler undersøges nærmere.
Affaldssortering på alle kommunens bygninger forventes at være gennemført i perioden 2026, 2027 og
• Adgangsvejene til borgernes affaldsbeholder
Administrationen er i gang med udvikle en kampagne, der til efteråret 2026 sætter fokus på, at
adgangsvejene for Verdis til borgernes affaldsbeholder er i orden.
Dette sker på baggrund af, at Verdis, der står for affaldsindsamlingen i Vordingborg Kommune, har
modtaget påbud fra Arbejdstilsynet.
I den forbindelse er administrationen gået i dialog med Verdis og i et tværkommunalt samarbejde, for at
indsamle data til udarbejdelse af nye retningslinjer for adgangsforhold.

De nye retningslinjer skal være hovedbudskabet i den kommende kampagne.
Kampagnen vil bestå af direkte post via eBoks og Digitale opslag på kommunens Facebook side,
kommunes hjemmeside og via Perfect Waste appen. På Folkemøde Møn, står affaldskontoret til
rådighed for dialog med borgerne om adgangsforhold og affaldshåndtering.
• Orientering om kommunens landbrugssager
Der gives på mødet en status på kommunes landbrugssager.
• LIFE ORCHIDS - Nyhedsbrev 3
Nyhedsbrevet omhandler udvalgte projekt-aktiviteter i LIFE ORCHIDS-projektet i perioden marts – maj
2026. I nyhedsbrevet kan du læse om hvordan der er skabt lysåbne forhold for orkidéer og
overdrevsvegetation på både Naturstyrelsens og Klintholm Gods’ arealer.
Du kan også læse om et nyt add-on projekt til LIFE ORCHIDS – Danske Dagsommerfugle.
Bilag: 1 stk. vedlagt.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø den 2. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Rapport mobilitetsundersøgelse Vordingborg Kommune - Endelig juni 2026
  • Life Orchids - Nyhedsbrev #3

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.