Behandlet 9. september, Trafiksikkerhedsrådet, Vordingborg
Beslutningssag - Tung trafik på Nymarksvej i Stege
Administrationen indstiller, at der ikke etableres yderligere tiltag, der begrænser tung trafik på Nymarksvej i Stege. Beslutning i Trafiksikkerhedsrådet den 9. september 2026 Fraværende: Ingen Tiltrådt
Kort fortalt
- Hvem
- Trafiksikkerhedsrådet, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med de tidligere planer om etablering af en Jem & Fix-butik på Skydebanevej blev det politisk
besluttet at etablere en fysisk afspærring i krydset mellem Nymarksvej og Skydebanevej med henblik på at
forhindre gennemkørende trafik.
Planerne om etablering af Jem & Fix kunne efterfølgende ikke realiseres. Da den fysiske afspærring var
betinget af butikkens etablering, blev den derfor ikke udført. I stedet blev det besluttet at etablere et skiltet
gennemkørselsforbud for køretøjer med en tilladt totalvægt over 3,5 ton. Skiltningen blev etableret i foråret
Nærværende sag er rejst på baggrund af en borgerhenvendelse, hvori borgeren gør opmærksom på, at den
nuværende skiltning ikke har den ønskede effekt, og at gennemkørselsforbuddet i begrænset omfang
overholdes. Borgeren udtrykker særligt bekymring over den tunge trafik til og fra renseanlægget, som passerer
forbi både daginstitution og skole. Borgeren ønsker konkret, at al tung trafik på vejen forbydes.
For at belyse de faktiske trafikforhold har administrationen gennemført en trafikmåling på Nymarksvej i
perioden 11. maj til 22. maj 2026. Målingen omfattede både motorkøretøjer og cykeltrafik.
Målingen viser følgende gennemsnitlige døgntrafik:
• Motorkøretøjer: 1.301 køretøjer pr. døgn.
• Cykeltrafik: 83 cykler pr. døgn.
• Lastbiler: 24 lastbiler pr. døgn, svarende til 1,8 % af den samlede motorkøretøjstrafik.
Det bemærkes, at de registrerede 24 tunge køretøjer pr. døgn ikke udelukkende kan antages at være
gennemkørende trafik. En del af den tunge trafik må forventes at have et lovligt ærinde på strækningen,
herunder vareleverancer, renovationskørsel samt kørsel til og fra lokale virksomheder mv. Trafiktællingen
giver således et billede af den samlede tunge trafik på strækningen, men gør det ikke muligt at skelne mellem
lovlig ærindekørsel og eventuel ulovlig gennemkørsel i strid med den etablerede skiltning.
Politiet har oplyst, at de på baggrund af den begrænsede registrerede mængde tung trafik og en vurdering af,
at antallet af overtrædelser er begrænset, ikke vil prioritere at gennemføre kontrol af den etablerede skiltning
på strækningen.
Administrationen vurderer samlet set, at de nuværende trafikforhold på Nymarksvej ikke giver anledning til at
gennemføre yderligere trafikale tiltag på nuværende tidspunkt.
Der foreligger foreløbige planer om etablering af et nyt boligområde vest for Nymarksvej. Det er imidlertid
endnu uafklaret, om og hvornår projektet realiseres. Fremtidig boligudvikling på Nymarksvej vil kunne medføre
ændrede trafikmønstre og øget trafik på strækningen. Administrationen vurderer derfor, at de trafikale forhold
bør revurderes i forbindelse med den videre planlægning og en eventuel realisering af boligområdet.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
der ikke etableres yderligere tiltag, der begrænser tung trafik på Nymarksvej i Stege.
Beslutning i Trafiksikkerhedsrådet den 9. september 2026
Fraværende: Ingen
Tiltrådt
Bilag
- Oversigtskort over Nymarksvej i Stege
Kilde: Vordingborg Kommune, Trafiksikkerhedsrådet, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.