Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. juli, Handicapråd, Aabenraa

Drøftelse af input til Fremtidens Borgerservice 2027-2030

Jobcenter og Borgerservice indstiller, at Handicaprådet drøfter input til Fremtidens Borgerservice 2027-2030.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicapråd, Aabenraa Kommune
Hvornår
Torsdag 2. juli 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Drøftelsen gav anledning til følgende bemærkninger og input: Borgerservice opfordres til at være opmærksomme på f.eks. Solsikkesnor, Demensnål m.m. i arbejdet med at sikre tilgængelighed for alle borgere. Bertha kan være en udfordring for nogle målgrupper af borgere. ”Tast selv” er en udfordring for svagtseende. Her kan man få hjælp fra Borgerguiden, der er fysisk til stede ved indgangen til Borgerservice i åbningstiden. DH Aabenraa stiller sig gerne til rådighed med henblik på yderligere input.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Handicaprådet drøfter input til Fremtidens Borgerservice
Med ”Fremtidens Borgerservice” sætter vi den overordnede retning for vores Borgerservice i
Aabenraa Kommune. I forbindelse med videreførelsen af Fremtidens Borgerservice til 20272030 ønskes Handicaprådets input som talerør for medborgere i kommunen, som lever med
handicap.
Historik
Forvaltningen Jobcenter og Borgerservice har siden 2023 arbejdet med strategiske
udviklingsplaner for Fremtidens Borgerservice. Den nuværende er gældende for 2025-2026 og
udløber ved udgangen af året.
I Fremtidens Borgerservice arbejder vi ud fra tre principper:
Tilgængelighed: Vi vil gerne skabe lige adgang til det offentlige for alle borgere, herunder
understøtte adgang til de offentlige digitale løsninger. Vi arbejder kontinuerligt på at finde de
tilbud og løsninger, som leverer den rette service og tilgodeser forskellige behov.
Kommunikation: Vi vil gerne skabe forståelse og merviden for borgere med vores
kommunikation. Derfor samarbejder vi med både interne og eksterne for at informere om, hvad
Borgerservice er, hvad vi kan bruges til, og generel oplysning og vejledning af borgere.
Bæredygtig udvikling: I Borgerservice understøtter vi en bæredygtig udvikling i kommunen.
Vi forstår bæredygtig udvikling i mange forskellige kontekster – fx gennem partnerskaber og
samarbejder, kompetent service til borgerne, og tilknytning af borgerne i kommunen.
Under disse overskrifter ønsker forvaltningen Handicaprådets input til følgende spørgsmål:

Tilgængelighed: Hvordan bidrager vi til, at Borgerservice er nem at komme i kontakt
med? Har I forslag til konkrete tiltag, vi kan arbejde videre med? Herunder digital og
fysisk tilgængelighed.

Kommunikation: Hvordan understøtter vi en fortsat god dialog mellem Borgerservice
og vores borgere i kommunen? Hvad er f.eks. vigtigt, hvis I modtager et brev fra os?

Bæredygtig udvikling: Hvilke organisationer vil I pege på som de vigtigste
samarbejdspartnere for Borgerservice til at repræsentere medborgere med handicap i
kommunen? Og på hvilken måde vil et evt. samarbejde kunne foregå?

Forvaltningen Jobcenter og Borgerservice lægger op til, at Handicaprådet drøfter, hvordan det
kan bidrage med input til den strategiske udviklingsplan Fremtidens Borgerservice 2027-2030.
Kontorleder Mette Engesgaard, Jobcenter og Borgerservice, deltager ved sagens behandling.

Sagen afgøres i
Handicaprådet

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,
at Handicaprådet drøfter input til Fremtidens Borgerservice 2027-2030.

Beslutning

Drøftet.
Drøftelsen gav anledning til følgende bemærkninger og input:

Borgerservice opfordres til at være opmærksomme på f.eks. Solsikkesnor, Demensnål
m.m. i arbejdet med at sikre tilgængelighed for alle borgere.
Bertha kan være en udfordring for nogle målgrupper af borgere.
”Tast selv” er en udfordring for svagtseende. Her kan man få hjælp fra Borgerguiden,
der er fysisk til stede ved indgangen til Borgerservice i åbningstiden.
DH Aabenraa stiller sig gerne til rådighed med henblik på yderligere input.

Der henvises i øvrigt til diaspræsentation, der er bilagt referatet.
Kaj Westphal og Rasmus Elkjær Larsen deltog ikke ved sagens behandling.

Kilde: Aabenraa Kommune, Handicapråd, referat fra mødet torsdag 2. juli 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.