Besluttet 27. august, Byrådet, Aabenraa
Indkaldelse af stedfortræder for byrådsmedlem
Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Claus Bruun Jørgensen anses for opfyldt, at Philip Tietje indkaldes som stedfortræder, og at Byrådet godkender, at Philip Tietje indtræder i de nævnte hverv, herudover at Philip Tietje udpeges som suppleant for henholdsvis Hegnssynet og Handicaprådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt, herunder at Philip Tietje (V) udpeges som personlig suppleant i Hegnssynet og i Handicaprådet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at Byrådet tager stilling til, om betingelserne for at indkalde en
stedfortræder for byrådsmedlem Claus Bruun Jørgensen er til stede, og at rette stedfortræder
indkaldes.
Forvaltningen har den 3. august 2026 fået oplyst, at byrådsmedlem Claus Bruun Jørgensen på
grund af arbejdsmæssige årsager ønsker orlov fra sit hverv som byrådsmedlem i en periode på
10 måneder med mulighed for forlængelse. Orloven ønskes således fra næstkommende
byrådsmøde og foreløbig frem til 30. juni 2027.
Det fremgår af kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, at borgmesteren indkalder
stedfortræderen, når "... et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en
forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller
adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende..."
Sagen forelægges til Byrådets beslutning, idet byrådet i henhold til § 15, stk. 4, i
kommunestyrelsesloven skal træffe beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens
indkaldelse er til stede.
Byråds- og Direktionssekretariatet kan oplyse, at fravær på grund af arbejdsmæssige årsager
udgør en lovlig forfaldsgrund, så længe hindringen varer. Det påhviler borgmesteren som led i
forberedelsen af Byrådets møder og som øverste daglige leder af forvaltningen løbende at
påse, at årsagen til forfald fortsat er til stede.
Byråds- og Direktionssekretariatet kan desuden oplyse, at den stedfortræder, der skal
indkaldes, er den stedfortræder, der står som nr. 1 på stedfortræderlisten for Venstre efter
kommunalvalget 2025, hvilket er Philip Tietje.
Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham,
bestemme, at et andet medlem indtræder i et udvalg, så længe hindringen varer. Dette følger
af kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2.
Claus Bruun Jørgensen er medlem af Teknik- og Landdistriktsudvalget samt Social- og
Seniorudvalget. Claus Bruun Jørgensen varetager desuden følgende hverv:
medlem af valgbestyrelsen ved kommunalvalg
medlem af valgbestyrelsen ved valg til Folketinget, Europa-Parlamentsvalg og
folkeafstemninger
repræsentant til Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså
suppleant til Bygningsforbedringsudvalget
formand for § 17, stk. 4-udvalget for markvanding/vandindvinding for primære erhverv
Forvaltningen har fået oplyst, at Philip Tietje indtræder i alle stående udvalg og udpegninger,
som Claus Bruun Jørgensen varetager, så længe hindringen varer. For så vidt angår § 17, stk.
4-udvalget for markvanding/vandindvinding for primære erhverv sker udpegningen i en særskilt
sag.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, § 15, stk. 2 og 4, og § 28, stk. 2.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Indstilling
Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,
at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Claus Bruun Jørgensen anses for
opfyldt,
at Philip Tietje indkaldes som stedfortræder, og
at Byrådet godkender, at Philip Tietje indtræder i de nævnte hverv, herudover at Philip
Tietje udpeges som suppleant for henholdsvis Hegnssynet og Handicaprådet.
Beslutning
Claus Bruun Jørgensen (V) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.
Godkendt, herunder at Philip Tietje (V) udpeges som personlig suppleant i Hegnssynet
og i Handicaprådet.
Kilde: Aabenraa Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.