Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa

Tilskudsmodel for idrætsfaciliteter 2027-2032 efter høring

Børn og Kultur indstiller, at udvalget vælger scenarie 1 eller scenarie 2, at tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune for 2027-2032 godkendes, og at tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune evalueres i 2032, og at Kultur- og Fritidsudvalget modtager en status i 2029.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. 1.at – Scenarie 2 blev valgt. For stemte 5 (V, O, F, Æ) imod stemte 2 (C) med bemærkning om at scenarie 1 ønskes. 2.at – Godkendt. 3.at – Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Kultur- og Fritidsudvalget vælger hvilken af de to scenarier for
fordelingen af den ekstra bevilling på 1,0 mio. kr. til tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i
Aabenraa Kommune, der skal godkendes. Beslutningen danner grundlag for udmøntning af
tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter fra 2027 til 2032.
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på udvalgsmødet den 4. februar 2026 (sag 9), processen
for revidering af tilskudsmodellen. Formålet med revideringen er at sikre en gennemsigtig og
ensartet model, der behandler faciliteterne efter de samme principper.
I budgetforliget for 2026 blev det besluttet, at tilskudsmodellen fra 2027 tilføres driftsmidler på
1,0 mio. kr. årligt.
Forvaltningen har i perioden februar-april 2026 været i dialog med de selvejende
idrætsfaciliteter og de kommunale haller og svømmehaller der er organiserede i Aktiv
Aabenraa. Dialogen har givet inputs til hvad faciliteterne oplever der fungerer godt/fungerer
mindre godt ved tilskudsmodellen. Derudover har forvaltningen evalueret på erfaringerne fra de
øvrige elementer i tilskudsmodellen, eksempelvis i forhold til skoleidrætstilskud og gebyrmidler
samt mobiliteten mellem kategorier, der for den kommende periode indebærer at Sport- und
Kulturzentrum rykker en kategori op fra 2027.
På baggrund af de modtagne inputs fra faciliteterne og forvaltningens erfaringer med
tilskudsmodellens udmøntning, godkendte Kultur- og Fritidsudvalget på udvalgsmødet den 6.
maj 2026 (sag 45) at sende tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i høring uden ændringer.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. august 2026 (sag 72), at der
skulle udarbejdes et ekstra scenarie for tilskudsmodellen, hvor den 1,0 mio. kr. der bliver tilført
budgettet i 2027, udelukkende går til de idrætsfaciliteter, som modtager arealtilskud igennem
grundtilskuddet.
Scenarie 1: Den ekstra bevilling på 1,0 mio.kr. indarbejdes i den samlede økonomiske ramme
for tilskudsmodellen. Bevillingen fordeles efter tilskudsmodellens eksisterende
beregningsprincipper, hvilket medfører et forhøjet tilskud til alle idrætsfaciliteter i
tilskudsmodellen.
Scenarie 2: Den ekstra bevilling på 1,0 mio. kr. tilføres alene efter de idrætsfaciliteter, der
modtager arealtilskud som en del af grundtilskuddet. Bevillingen fordeles således målrettet
udenom grundtilskuddet mellem disse idrætsfaciliteter, mens idrætsfaciliteter uden arealtilskud
i grundtilskuddet ikke vil modtage en andel af den årlige tilførsel af den ekstra bevilling på 1,0
mio. kr. fra 2027.
På udvalgsmødet den 2. september 2026 (sag 86) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at
sende de to scenarier i høring fra den 4. september til og med den 18. september 2026.

Økonomi og afledt drift
Tilskudsmodellens samlede økonomiske ramme er 36,9 mio. kr. inklusiv en forøgelse på 0,350
mio. kr. i 2026. Derudover er der fra 2027 afsat 1,0 mio. kr. årligt de følgende år.

Høring/udtalelse
Der er i høringsperioden indkommet 11 høringssvar. 5 høringsparter har peget på scenarie 1
og 6 høringsparter har peget på scenarie 2.
Høringsparterne har forholdt sig til de to scenarier for udmøntning af den ekstra bevilling på 1,0
mio. kr. Høringssvarene indeholder forskellige tilkendegivelser om valg af scenarie samt få
bemærkninger til tilskudsmodellens fordelingsnøgle og gennemsigtighed.

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at udvalget vælger scenarie 1 eller scenarie 2,
at tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune for 2027-2032 godkendes,
og
at tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune evalueres i 2032, og at
Kultur- og Fritidsudvalget modtager en status i 2029.

Beslutning

1.at – Scenarie 2 blev valgt. For stemte 5 (V, O, F, Æ) imod stemte 2 (C) med
bemærkning om at scenarie 1 ønskes.
2.at – Godkendt.
3.at – Godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.