Behandlet 18. august, Teknik-, miljø- og havneudvalget, Ærø
Orienteringspunkter august 2026
Indledning: Orienteringspunkter til Teknik-, miljø- og havneudvalget - august 2026 Sagsfremstilling: Orienteringspunkt - havnefogeden orienterer: Vedhæftet orientering og statistik fra havnefogeden.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, miljø- og havneudvalget, Ærø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Indledning:
Orienteringspunkter til Teknik-, miljø- og havneudvalget - august 2026
Sagsfremstilling:
Orienteringspunkt - havnefogeden orienterer:
Vedhæftet orientering og statistik fra havnefogeden.
Orienteringspunkt - Projekt "Ringen i vejen", Havnegade, Marstal:
Marstal Søfartsmuseum har ansøgt om tilladelse til en mindre ændring af vejforløbet i
Havnegade i forbindelse med projektet Ringen i vejen.
Projektet har til formål at synliggøre en ældre jernring, som tidligere har været anvendt til
fastgørelse af kølhalerblokke ved kølhaling af de store sejlskibe. Jernringen udgør et historisk
spor fra havnens maritime fortid og ønskes bevaret som et formidlingselement i byrummet.
Projektet omfatter, at jernringen graves fri af asfalten og bevares synligt i vejbanen ved en
egnet overdækning. Derudover etableres en halvbue af brosten omkring området, og der
opsættes en informationstavle på museets værkstedsbygning.
Administrationen har vurderet, at ansøgningen ikke giver anledning til politisk behandling, men
alene til orientering. Der er derfor meddelt tilladelse til projektet under forudsætning af, at det er
omkostningsneutralt for Ærø Kommune og ikke påvirker trafikafviklingen i Havnegade.
Orienteringspunkt - Hybenroser:
Der orienteres om den fremadrettet bekæmpelse samt baggrund derpå for hybenroser.
Hybenrosen og kaldet Rynket Rose er den mest udbredte invasive art i Danmark. Den udgør
især en trussel mod strandoverdrev, klitheder og andre kysthabitater, der repræsenterer noget
af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Dette fordi den overskygger og fortrænger den
naturligt hjemmehørende flora og kan udgøre en potentiel trussel mod biodiversiteten. I dag er
hybenrosen så udbredt at en udryddelse ikke længere anses for praktisk, men Miljøstyrelsens
anbefaling går på at man stadig skal søge at bekæmpe den, hvor den truer beskyttede
naturtyper.
Området omkring strandhusene har et naturmæssigt potentiale til at udvikle sig til mere
lysåben natur, ligesom det eksisterende overdrevsareal kan udvides. Overdrevsarealet fremgår
af det vedlagte kort og er markeret med orange skravering.
Det kan desuden oplyses, at Teknik-, Miljø- og Havneudvalget for nogle år siden besluttede, at
hybenbevoksningen omkring strandhusene løbende skal holdes nede.
Fremadrettet vil Park og Vej gennemføre bekæmpelsen i efteråret og med en så skånsom
klipning som muligt. Selvom efteråret ikke er det mest optimale tidspunkt i forhold til planternes
vækst, vælges denne periode for at undgå, at området fremstår nyklippet og koldt i forårs- og
sommermånederne, hvor området benyttes mest og har størst landskabelig og rekreativ værdi.
Trafiksituationen i Ærøskøbing:
Peter Graversen har af flere omgange fremsendt ønsker om at der bliver set på
trafiksituationen i Ærøskøbing, som han vurderer som uhensigtsmæssig. Blandt andet har der
været gennemført en besigtigelse af Ærøskøbing på baggrund af det fremsendte trafiknotat.
Opfordringen til kommunalbestyrelsen og trafiknotatet vedlægges til udvalgets orientering.
Grøn trepart:
Der er afholdt lodsejermøde for projekterne i henholdsvis Skovsøen og Kattemosen den 17.
juni. Lodsejerne er orienteret om, at der startes forfra med nye forundersøgelser, da
forudsætningerne fra de tidligere projekttilsagn ikke længere vurderes at kunne holde.
Der er endvidere afholdt møde i den lokale grønne trepart for Det sydfynske Øhav og den
lokale grønne trepart for Lillebælt. Referater er vedlagt som bilag.
Der er modtaget tilsagn fra den ansøgte pulje til små og mindre kommuner om 1,25 mio.kr. til
at styrke trepartsarbejdet på Ærø og Langeland. Ærø tildeles 1/3 af beløbet. Pengene er givet
til KL af NOVO Fonden og løber 2,5 år.
Eventuelt møde med Bregninge Lokalråd:
Bregninge Lokalråd har henvendt sig med ønske om møde med udvalget. Det vedrører at
lokalrådet har udarbejdet en Udviklingsplan for Bregninge, som lokalrådet gerne vil præsentere
og drøfte med Teknik-, miljø- og havneudvalget. Desuden har Bregninge Lokalråd en række
ønsker til trafiksikkerhedstiltag i Bregninge, som lokalrådet gerne vil drøfte.
Møde med lokalrådet kunne gennemføres i forbindelse udvalgets møde i september eller
oktober.
Nørregade 12:
Ærøskøbing Byhistoriske Forening har indsendt en anmodning om genoptagelse af sagen fra
Teknik-, miljø- og havneudvalget af den 16. juni 2026 vedrørende adressen Nørregade 12 i
Ærøskøbing, hvor udvalget gav dispensation til det udførte tag.
Administrationen har svaret foreningen. Begge skrivelser er vedlagt som bilag
Økonomi:
Ingen
Sagen afgøres af:
Teknik-, miljø- og havneudvalget.
Indstilling:
Teknisk afdeling indstiller, at orienteringerne tages til efterretning.
Aktuel beslutning på Teknik-, miljø- og havneudvalget 18-08-2026
Teknik-, miljø- og havneudvalget tog orienteringen til efterretning, med en bemærkning om, at
der sættes en sag på til udvalgets beslutning vedrørende bekæmpelse af hybenroser på
Vestre Strand.
Kilde: Ærø Kommune, Teknik-, miljø- og havneudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.