Behandlet 15. september, Teknik-, miljø- og havneudvalget, Ærø
Status på Ærøs klimaplan (2026)
Indledning: Hvert år skal der gøres status over, hvordan det går med at indfri mål og delmål i Ærøs Klimaplan. Status fremlægges til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, miljø- og havneudvalget, Ærø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Indledning:
Hvert år skal der gøres status over, hvordan det går med at indfri mål og delmål i Ærøs
Klimaplan. Status fremlægges til orientering.
Sagsfremstilling:
Fire år efter vedtagelse af Ærøs Klimaplan 2022 er der opnået fremskridt på flere områder,
men en række delmål er ikke nået inden for den oprindelige tidshorisont.
I 2027 skal klimaplanen revideres. I den forbindelse foretages en vurdering af, om de
eksisterende mål fortsat er relevante, og om der skal sættes nye mål.
Nedenfor gives en status på klimaplanens 2024- og 2025-delmål:
Delmål, der vurderes som opfyldt:
- I 2025 foreligger der beregninger og undersøgelser af, hvordan Ærø får en CO2e-neutral,
fossilfri og selvforsynende energisektor.
- I 2025 udbydes busdriften med krav om fossilfri drift. Busdriften blev udbudt i 2026. Dog var
der ingen der bød på opgaven.
- I 2025 er der foretaget en undersøgelse af muligheden for at etablere et sektorkoblet
pyrolyseanlæg på Ærø. Konklusion er, at der ikke findes et anlæg på markedet endnu, der
passer til øens behov.
- I 2025 er der foretaget en undersøgelse af muligheden for at plante ålegræs langs Ærøs
kyster. Der er foretaget en undersøgelse og arbejdet videreføres i projektet 'Liv under
overladen' i perioden 2026-2033.
- I 2025 er alle hovedinstallationer til forsyningsvirksomheder sikret mod vand, varme og tørke.
- I 2025 foreligger der en evakueringsplan for Birkholm i tilfælde af stormflod.
Delmål, der er igangsat, men endnu ikke opfyldt:
- I 2025 er 50% af oliefyrene i Ærø Kommune udfaset, ift. 2019. Status er at 40% af oliefyrene
er udfaset. Der sker en naturlig afvikling af oliefyr med udskiftning til varmepumpe.
- I perioden 2025-2030 er der i samarbejde med fjernvarmeværkerne udarbejdet en plan for
udfasning af biomasse produceret uden for øen.
- I 2025 er energiforbruget i kommunens bygninger reduceret med 15%. Status er en reduktion
på 10,8% siden 2019.
- I 2025 er 50% af de kommunale færger omstillet til fossilfri drift. Der er truffet politisk
beslutning om at der arbejdes videre med et nyt færgeprojekt.
- I 2025 udbydes Birkholmsposten med krav om fossilfri drift. Det er besluttet krav
om emissionsfri drift ved en eventuel kontraktforlængelse i 2029.
- I 2024 foreligger der et handlingskatalog for reducering af forbrug i Ærø Kommune som
virksomhed, hvor alle afdelinger er repræsenteret. Der er i 2025 godkendt handlekatalog for
forbrugsartikler og en ny udbuds- og indkøbspolitik afventer godkendelse.
- I 2024 i Ærøs klimaplan version 2.0 indgår forbrug som et indsatsområde.
Klimaplanen revideres først i 2027.
- I 2025 udføres sikring af én kritisk vejstrækning, der er udsat for underminering af
havvand. Kommunens nye klimatilpasningsplan peger på, at Drejet inklusive dele af
Havsmarken og Bakkevej bør være den første vejstrækning, der sikres. Der er udarbejdet
skitseforslag som grundlag for videre projektmodning.
Den samlede status fremgår af bilaget.
Tværgående politikker:
Ærøs Klimaplan 2022.
Økonomi:
Ingen.
Sagen afgøres af:
Teknik-, miljø- og havneudalget.
Indstilling:
Teknisk afdeling indstiller:
- At statusopgørelsen tages til efterretning.
Aktuel beslutning på Teknik-, miljø- og havneudvalget 15-09-2026
Teknik-, miljø- og havneudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kilde: Ærø Kommune, Teknik-, miljø- og havneudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.