Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. september, Kommunalbestyrelsen, Albertslund

KFU/ØU/KB - Beslutning om nye vedtægter for Musikskolen

Musikskolens bestyrelse foreslår en revision af vedtægterne, herunder at de politiske partier fremover kan udpege repræsentanter til bestyrelsen, uden at disse behøver at være medlemmer af Kommunalbestyrelsen, samt en række præciseringer og konsekvensrettelser.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Supplerende sagsfremstilling X X x Godkendte indstillingen, idet Nils Jul Gjerlev (C) udtræder af bestyrelsen for Musikskolen og Tina Graugaard (C) indtræder i bestyrelsen for Musikskolen. Ellers ingen ændringer. Tina Graugaard (C) undlod.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

X

Konst. direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller, 1. at der drøftes om formanden for Musikskolens bestyrelse skal være medlem af Kommunalbestyrelsen og 2. at de nye vedtægter for Musikskolen godkendes - evt. med ovenstående ændring.
Konst. direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller på baggrund af den suppl. sagsfremstilling af 2. september 2026, 3. at valg af politisk udpegede medlemmer finder sted i forbindelse med Kommunalbestyrelsens konstituering efter hvert kommunalvalg og gælder for hele valgperioden. Den udpegede behøver ikke at være medlem af Kommunalbestyrelsen (ny formulering i vedtægterne) og 4. at Kommunalbestyrelsen på ny udpeger 3 medlemmer samt 3 stedfortrædere til Musikskolens bestyrelsen.

Sagsfremstilling

Musikskolens bestyrelsen har benyttet den nye konstituering af Kommunalbestyrelsen og

Musikskolens bestyrelsen har benyttet den nye konstituering af Kommunalbestyrelsen og Musikskolens bestyrelse som anledning til at gennemgå vedtægterne, med særligt fokus på sammensætningen af Musikskolens bestyrelse.
I de eksisterende vedtægter fremgår det, at Kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til Musikskolens bestyrelse blandt sine egne medlemmer. Det er bestyrelsens vurdering, at denne praksis ikke nødvendigvis skaber det bedst mulige grundlag for en stærk bestyrelse. Dette skyldes ikke manglende kompetencer hos Kommunalbestyrelsens medlemmer, men snarere at de allerede er engageret og forpligtet i en række andre sammenhænge. Musikskolens bestyrelse er et specialiseret område, som i højere grad vil have gavn af medlemmer med både tid og særlig interesse for området. Det vil især for de mindre partier være svært at stille med medlemmer af Kommunalbestyrelsen til alt, hvor dette kræves.
På den baggrund foreslår bestyrelsen, at det fremover er Kommunalbestyrelsen, der udpeger repræsentanter til Musikskolens bestyrelse. Den pågældende behøver ikke være medlem af Kommunalbestyrelsen.
I vedtægterne formuleres det således:
Nuværende formulering: Valg af kommunalbestyrelsesmedlemmer finder sted i forbindelse med Kommunalbestyrelsens konstituering efter hvert kommunevalg gældende for hele valgperioden.
Ny (foreslået) formulering: Valg af politisk udpegede medlemmer finder sted i forbindelse med Kommunalbestyrelsens konstituering efter hvert kommunalvalg og gælder for hele valgperioden. Den udpegede behøver ikke at være medlem af Kommunalbestyrelsen.
Foruden ovenstående foreslår bestyrelsen en række opdateringer, præciseringer og konsekvensrettelser. Tilføjelser er markeret med grønt i vedtægterne, og sletninger er markeret med rødt.
1. Konsekvensrettelse ift. valg af formand
2. Præcisering af optag af voksne (+25 år). Børn og unge har forrang.
3. Præcisering af annoncering af valg til forældrerepræsentanter.
4. Fastlæggelse af frekvensen for valg af medarbejderrepræsentanter og elever.
5. Præcisering af opgaver og ansvar
6. Passus om virksomhedsplan er fjernet, da begrebet ikke længere anvendes i kommunen.
Formanden for Musikskolens bestyrelse ønsker desuden en debat i Kultur- og Fritidsudvalget om hvorvidt formanden for bestyrelsen med fordel stadig kunne kræves udpeget med et medlem af Kommunalbestyrelsen - så det kun gælder for de to øvrige medlemmer at de ikke behøver at være medlem af Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen kan herudover oplyse, at der ikke har været en drøftelse i bestyrelsen om hvorvidt det stadig skal hedde en formand. Valg af titulering – formand, forkvinde eller forperson – overlades til den enkelte bestyrelse. Dette følger Kommunalbestyrelsens beslutning af 16. april 2024 om tilsvarende valgfrihed for de stående udvalg.

Kommunens vision og politikker Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.
Lovgrundlag Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler. Borgerperspektiv Intet at bemærke. Historik
Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget , den 20. august 2026, punkt 5:
Tiltrådte indstillingen, idet Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler at Kommunalbestyrelsen udpeger formanden for Musikskolebestyrelsen af og blandt de politisk udpegede medlemmer af Musikskolens bestyrelse. Dogan Polat (A) undlod. Akhlaq Ahmad (A) deltog ikke under punktet.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 1. september 2026, punkt 24:
Tiltrådte indstillingen, idet det undersøges, hvorvidt der kan foretages ny udpegning i en valgperiode. (F) undlod. Hediye Temiz (B) deltog ikke under punktet. Supplerende sagsfremstilling Direktørområdet By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse, 2. september 2026 Det fremgår af vedtægterne for Musikskolen, at vedtægterne kan ændres, hvis 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer beslutter sig herfor og at ændringer i vedtægterne skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Der er ikke i lovgivningen eller vedtægterne nogen begrænsninger for, at Musikskolens vedtægter kan ændres midt i en valgperiode. Hvis vedtægterne ændres midt i en valgperiode, er det op til Kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal foretages ny udpegning til bestyrelsen midt i valgperioden eller om man ønsker at

vente til den nye valgperiode starter.
Det er Kommunalbestyrelsen som beslutter om der skal foretage nye udpegninger til Musikskolens bestyrelse nu eller senere ved konstitueringen i starten af næste valgperiode.
Følgende kommunalbestyrelsesmedlemmer er pt. med i bestyrelsen: Paw Østergaard Jensen (A) som medlem til Bestyrelsen for Musikskolen med Akhlaq Ahmad (A) som stedfortræder. Lars Nexø (F) som medlem til Bestyrelsen for Musikskolen med Resul Kücükakin (F) som stedfortræder. Nils Jul Gjerlev (C) som medlem til Bestyrelsen for Musikskolen med Lars Gravgaard Hansen (C) som stedfortræder.

Beslutning

Supplerende sagsfremstilling

X X
x

Godkendte indstillingen, idet Nils Jul Gjerlev (C) udtræder af bestyrelsen for Musikskolen og Tina Graugaard (C) indtræder i bestyrelsen for Musikskolen. Ellers ingen ændringer.
Tina Graugaard (C) undlod.

Kilde: Albertslund Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.