Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. september, Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund

PBU/ØU/KB - Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan 5.16 – Boliger og erhverv på Smedeland 7 (efter høring)

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at Lokalplan 5.16 – Boliger og erhverv på Smedeland 7 vedtages endeligt efter offentlig høring. I høringsperioden holdt forvaltningen et 'åbent hus-arrangement'. Der indkom 5 høringssvar, hvoraf 4 høringssvar har givet anledning til ændringsforslag.

BoligerByggeri og lokalplanerErhverv og job

Steder i sagen: Smedeland

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådte indstillingen, idet der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling til ØU, hvor de juridiske muligheder for murstensreder belyses – kan det i lokalplanen bestemmes, at det skal etableres? Hvis det kan nås, ønskes også en belysning af evt. negative konsekvenser for beboere ved murstensreder i byggeriet. (Ø) undlod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at ’Lokalplan 5.16 – Boliger og erhverv på Smedeland 7' vedtages endeligt med de af forvaltningen foreslåede ændringer.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. maj 2026 at sende Forslag til Lokalplan 5.16 – Boliger og erhverv på Smedeland 7 med tilhørende miljørapport i offentlig høring. Planerne har været i høring i 9 uger fra 18. maj til 20. juli 2026.
Området Smedeland 7, lokalplanens delområde 1, er på cirka 8.590 m² og ligger i det stationsnære kerneområde ved letbanestationen i Hersted (se kortbilag). Ejendommen rummer i dag flere mindre bygninger med forskellige erhverv, lagerfaciliteter og kontorudlejning samt parkeringspladser. Delområde 2 består af de 2 private fællesveje Murervangen og stikvejen Smedeland nr. 4-14

(fremtidig Valsevangen) og må fortsat kun anvendes til privat fællesvej. Delområde 3 består af Smedeland og må kun anvendes til offentlig vej og fællesanlæg for grundejerforeningen.
Lokalplanen Lokalplanen (bilag) muliggør etablering af randbebyggelse i 5-6 etager omkring et fælles gårdrum samt et 8-etagers tårn på hjørnet af Naverland og Smedeland. Bebyggelsen udføres primært i tegl med lettere plademateriale på den øverste etage. Parkering placeres i delvist nedgravet kælder og under et overdækket parkeringsdæk, med opholdsarealer på taget.
Åbent Hus Under den offentlige høring holdt kommunen den 15. juni 2026 et ’åbent hus-arrangement’ på Smedeland 7 (bilag). Dialogen til arrangementet fokuserede især på byggeriets højde og omfang, lejlighedsstørrelser, sammenhæng med Naverland 2 og den generelle udvikling af Hersted, herunder trafik- og parkeringsforhold.
Høringssvar Forvaltningen har i høringsperioden modtaget i alt 5 høringssvar fra henholdsvis en borger, en virksomhed i Hersted, en lokal borgergruppe (Klimagruppen Albertslund/Klimabevægelsen og Bedsteforældrenes KlimaAktion), fra Kroppedal Museum samt fra HOFOR (bilag). Høringssvarene og forvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar fremgår af høringsnotatet (bilag).
Høringssvarene berører en række temaer:
En borger ønsker redekasser integreret i arkitekturen.
En virksomhed peger på bekymringer om indbliksgener fra naboejendommen Naverland 2.
Klimagruppen Albertslund/Klimabevægelsen og Bedsteforældrenes KlimaAktion foreslår flere klima- og miljøtiltag, herunder fokus på materialevalg, parkering, ladcykler og solenergi.
HOFOR efterspørger sikring og tinglysning af eksisterende ledninger under Smedeland samt samarbejde om planlægning ved ændringer af vejarealer.
Kroppedal Museum ønsker at foretage en fotoregistrering af ejendommene inden nedrivningen af det eksisterende byggeri.
Flere af høringssvarene omhandler forhold, der ikke kan reguleres i en lokalplan jf. planloven; for eksempel brug af biogene lokalt producerede byggematerialer, genbrugsbyggematerialer, krav til konstruktioner mv. Sådanne forhold kan være af privatretlig karakter, reguleret af anden lovgivning eller i nogle tilfælde slet ikke reguleret af lovgivningen. Dette uddyber forvaltningen nærmere i det vedlagte høringsnotat. En af disse bemærkninger vedrører et ønske om at stille krav om opsætning af solceller på tagene. Til Kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2026, om den endelige vedtagelse af lokalplan 5.15 for Boliger og erhverv i Sydvangen øst, første etape, uddybede forvaltningen mulighederne for at stille krav om etablering af solceller på tagene i en supplerende sagsfremstilling. Som det fremgår heraf, er det med planloven ikke muligt at stille krav om etablering af solceller. I Nærværende lokalplan 5.16 for Smedeland 7, er der givet mulighed for,

at der kan etableres solceller på tagene.
En del af høringssvarene fremstår også som opfordringer rettet mod bygherrerne. Disse høringssvar er videregivet til bygherrerne og deres rådgivere.
Forvaltningen vurderer, at 4 af de indkomne høringssvar giver anledning til ændringsforslag i lokalplanen. På den baggrund indstiller forvaltningen, at der tilføjes bestemmelser/ændres foreslåede bestemmelser som:
muliggør etablering af redesten og redekasser til blandt andet mursejlere på facaderne, se høringsnotat pkt. 1.1, side 3.
stiller krav om, at indbliksgener fra og til nabobebyggelsen Naverland 2 reduceres, ved ikke at muliggøre vinduer på gavlen nærmest naboejendommen, se høringsnotat pkt. 2.2, side 7.
stiller krav om, at ladcykler skal kunne låses fast, se høringsnotat pkt. 3.12, side 30.
stiller krav om, at træer ikke må plantes ovenpå forsyningsledninger generelt, se høringsnotat pkt. 5.6, side 48
Tekniske rettelser Forvaltningen foreslår jf. høringsnotatet en række rettelser, bl.a.:
at der til § 10.30 om fastlæggelse af biofaktor på 0,5, tilføjes en note med en oversigt over biofaktorpoint og beregning af biofaktor.
at der til § 11.3 om støjskærme sikres, at de begrønnes, såfremt de ikke er transparente.
Derudover foreslår forvaltningen jf. høringsnotatet pkt. 5, s. 50-58, en række tekniske rettelser, der blandt andet præciserer henvisningerne til Miljøstyrelsens grænseværdier for støj. Derudover er der mindre sproglige præciseringer og redaktionelle justeringer, herunder korrektur, tegnsætning, opdatering af hyperlinks, henvisninger og lignende. Forvaltningens forslag om tekniske rettelser giver ingen indholdsmæssige ændringer i lokalplanen.
Miljøkonsekvenser Kommunen skal efter § 13 stk. 2 i miljøvurderingsloven (LBK nr. 1976 af 03.01.2023) udarbejde en sammenfattende redegørelse til den endelige vedtagelse af lokalplanen (bilag). Det fremgår af den sammenfattende redegørelse, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan høringssvar er taget i betragtning, mulige alternativer er belyst, samt eventuelle overvågningsprogrammer.
Kommunens vision og politikker
Lokalplanen følger Albertslund Kommunes vision om en bæredygtig by for børnene, det grønne og fællesskaber og er i overensstemmelse med Planstrategi 2024 og Masterplan Hersted Øst, som vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. september 2026.

Økonomi

Alle boliger i lokalplanen indgår i kommunens kapacitetsberegninger, og sikring af den relevante kommunale service mv. indgår dermed i de aktuelle budgetter. På længere sigt forventes realisering af projektet alt andet lige at have positive konsekvenser for kommunens økonomi, da det kan tiltrække nye borgere og erhverv til kommunen.
Lovgrundlag Planloven (BEK nr. 572 af 29/05/2024) Miljøvurderingsloven (BEK nr. 4 af 03/01/2023) Borgerperspektiv Når Kommunalbestyrelsen har endeligt vedtaget planerne, vil forvaltningen orientere alle dem, som har indsendt høringssvar i høringsperioden. De endelige planer offentliggøres samtidig på Plandata.dk og kommunens hjemmeside.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen, idet der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling til ØU, hvor de juridiske muligheder for murstensreder belyses – kan det i lokalplanen bestemmes, at det skal etableres? Hvis det kan nås, ønskes også en belysning af evt. negative konsekvenser for beboere ved murstensreder i byggeriet.
(Ø) undlod.
Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet.

Kilde: Albertslund Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.