Besluttet 22. september, Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund
PBU/ØU/KB - Beslutning om fremrykning af rådighedsbeløb fra 2027 til 2026 til det takstfinansierede anlægsprojekt Pumperenovering (bevilling)
Den takstfinansierede anlægsbevilling Pumperenovering kan gennemføres hurtigere og mere økonomisk fordelagtigt end oprindelig planlagt. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2026. Tillægsbevillingen finansieres ved fremrykning af det forventede rådighedsbeløb i 2027 til 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Byudviklingsudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådte indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for By, Kultur & Miljø indstiller, 1. at der tillægsbevilliges 2.000.000 kr. på det takstfinansierede område til Pumperenovering i 2026 og 2. at bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på det takstfinansierede område til Pumperenovering i 2027.
Sagsfremstilling
Der søges en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til det takstfinansierede rådighedsbeløb vedrørende Pumperenovering. Tillægsbevillingen foreslås finansieret ved fremrykning af rådighedsbeløbet fra projektet Pumperenovering i 2027 til Pumperenovering i 2026. Projektet indgår blandt de forventede 2027-anlæg, som er forudsat i budget 2027, som først endeligt
vedtages ved budgettets 2. behandling. På det takstfinansierede område finansieres fra andre bevillinger og ikke fra kassebeholdningen, som det er tilfældet på de skattefinansierede områder.
Anlægsbevillingen til Pumperenovering omfatter renovering af pumper i fjernvarmesystemet. Renoveringen sker for at understøtte en stabil og driftssikker fjernvarmeforsyning. Projektet startede i 2021, og projektplanen er opdateret løbende. Der er gennemført et udbud på de sidste dele af projektet. Derved kan anlægsarbejdet afsluttes helt i 2026, hvilket er ét år før planlagt. Der er behov for at fremrykke det afsatte rådighedsbeløb fra 2027 til 2026.
Med fremrykkelse af rådighedsbeløbet reduceres risikoen for driftsmæssige udfordringer, uforudsete vedligeholdelsesomkostninger og fordyrelse af projektet som helhed.
Med afslutning af anlægsarbejdet i 2026 vil der kunne aflægges anlægsregnskab primo 2027.
Kommunens vision og politikker Projektet er i tråd med Albertslund Kommunes Klimaplan, hvor der er mål om lavtemperaturfjernvarme og mindre CO2-udledning.
Optimering af driften spiller en central rolle i at fremtidssikre fjernvarmeforsyningen og sikre en robust og effektiv drift af fjernvarmenettet. Udskiftningen af pumper er med til at nedbringe evt. driftsmæssige udfordringer og udgifterne til vedligeholdelse. Dette er dermed med til at sikre lavtemperaturdriften og mindske CO2-udledningen.
Økonomi
Der søges om en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til det fortsatte arbejde med renovering af pumper. Bevillingen finansieres ved at fremrykke 2,0 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb i projektet Pumperenovering fra 2027 til 2026 på det takstfinansierede område. Projektet indgår blandt de forventede 2027-anlæg, som er forudsat i budget 2027, som først endeligt vedtages ved budgettets 2. behandling. Midlerne omprioriteres således inden for det allerede godkendte anlægsprojekt Pumperenovering.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 465 af d. 7. maj 2026 (varmeforsyningsloven)
Borgerperspektiv Renoveringen af pumperne i fjernvarmedistributionsnettet vil bidrage til en stabil og sikker varmeforsyning for borgerne og understøtter en fortsat effektiv drift af fjernvarmenettet.
Projektet foregår under jorden på eksisterende pumpestationer, så borgerne vil derfor kun i begrænset omfang opleve gener som følge af arbejdet. Der kan dog forekomme midlertidige gener i form af støj, ændrede adgangsforhold samt øget tilstedeværelse af arbejdsbiler og materiel i området i anlægsperioden.
Der vil blive skiltet tydelig, så borgerne løbende kan orientere sig om ændringer i adgangsforhold og om perioder med særligt støjende arbejde.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen. Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet.
Kilde: Albertslund Kommune, Plan- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.