Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund

BSU - Beslutning om ændring af organisering af specialtilbud og modtagelsesklasser

Forvaltningen foreslår, at de fire specialtilbud (Q-, Z-, P- og S-klasserne) overgår ledelsesmæssigt fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole fra den 1. februar 2027.

Skoler og børn

Steder i sagen: Herstedvester Skole

Kort fortalt

Forslaget
  • De 4 specialtilbud (Q-, Z, P og S-klasserne) overgår organisatorisk fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole den 1. februar 2027.
  • De 2 yngste modtagelsesklasser overgår fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole fra skoleåret 2027-28.
Hvem
Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. X Supplerende sagsfremstilling Tiltrådte indstillingen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, at følgende forslag sendes i høring:
1. at de 4 specialtilbud (Q-, Z, P og S-klasserne) overgår organisatorisk fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole den 1. februar 2027.
2. at de 2 yngste modtagelsesklasser overgår fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole fra skoleåret 2027-28.

Sagsfremstilling

Baggrund for sagen
På Børne-, Skole- & Uddannelsesudvalgets møde den 19. august 2026 blev der fremlagt en procesplan for arbejdet med en langsigtet organisering og placering af specialtilbuddene i Albertslund. På udvalgsmødet orienterede forvaltningen samtidig om behovet for en justering af organiseringen og placeringen af enkelte specialtilbud på kortere sigt. I orienteringen fremgik det, at:

"På Børne-, Skole- og Uddannelsesmødet i september 2026 vil forvaltningen forelægge en politisk sag med forslag til løsning af ledelsesudfordringen omkring de 4 specialtilbud P, Q, Z og S."
Forslag 1 - Organisatorisk flytning af specialtilbud på Albertslund Ungecenter
Det foreslås, at de 4 specialtilbud på Albertslund Ungecenter overgår fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole. Baggrunden for forslaget er, at der fra den 1. januar 2027 vil mangle ledelse af P, Q, Z og S-klasserne, hvilket er beskrevet i den politiske sag "Orientering om videre proces for fremtidens organisering af specialtilbud" på udvalgsmødet den 19. august 2026. Justeringen kan dog først ske fra den 1. februar 2027, da der er behov for tid til rekruttering af en ny afdelingsleder på Herstedlund Skole efter endelig politisk behandling.
Som grundlag for forslaget har forvaltningen været i dialog med Herstedvester Skole og Herstedlund Skole. Forvaltningen har tilstræbt, at løsningen i videst muligt omfang understøtter et af ønskerne for den langsigtede plan, som kom frem i den politisk ønskede inddragende proces med skoleområdets interessenter i foråret 2026. Her kom det blandt andet frem, at det kan være hensigtsmæssigt med en mere balanceret fordeling af specialtilbud på de fire folkeskoler end i dag. Kommunen har i dag samlet set 23 grupper af specialtilbud, som alle er fordelt mellem to skoler, mens de øvrige to skoler er almene skoler. Af de to almene skoler er Herstedlund Skole geografisk nærmest de 4 specialtilbud, hvilket understøtter muligheden for nærhed i ledelse.
Forvaltningen forslår desuden, at mulighederne for, at tilbuddene fremadrettet kan få fysisk placering på Sydskolen, undersøges. I dag er ét af de fire specialtilbud placeret på Sydskolen, mens de tre andre er på Vognporten. Ønsket er på sigt at samle alle tilbuddene på Sydskolen i ét miljø, da en samling vil skabe potentiale for et større fagligt specialpædagogisk miljø for personalet. Desuden vil en samling af tilbuddene på én matrikel give bedre forudsætninger for nærværende ledelse.
Forslag 2 - Flytning af 2 indskolingsgrupper i modtagelsesklasser fra Herstedvester til Herstedlund Skole
Ligesom specialtilbuddene er modtagelsesklasserne en opgave, der ligger ud over den almindelige skoledrift, og som i dag er samlet på Herstedvester Skole. En modtagelsesklasse er en skoleklasse for børn og unge, der er nye i Danmark og endnu ikke kan dansk godt nok til at følge undervisningen i en almindelig klasse. Formålet er at lære eleverne dansk og samtidig undervise dem i andre fag, så de senere kan overgå til en almindelig klasse.
Over de seneste år er opgaven vokset i takt med, at flere elever visiteres til modtagelsesklasser. I skoleåret 2024/25 var der 51 elever i alt i modtagelsesklasserne. I indeværende skoleår er der 89 børn i modtagelsesklasserne og i alt 8 modtagelsesklasser på Herstedvester Skole, hvilket svarer til næsten til et ekstra spor. Forvaltningen foreslår, at de to yngste modtagelsesklasser fremover placeres på Herstedlund Skole. Forslaget vil bidrage til en mere ligelig fordeling af opgaverne med skoletilbud, som rækker ud over det almene område.
Løsningen vurderes til at være pædagogisk og organisatorisk velfunderet. Flere kommuner organiserer modtagelsesklasser på forskellige skoler og fordeler eleverne efter alder og

klassetrin. I vurderingen ligger også, at de fysiske rammer på Herstedlund Skole gør det muligt at samle de 2 modtagelsesklasser.
Ledelse
Flytningen af de 4 specialtilbud og 2 modtagelsesklasser betyder, at ressourcen følger opgaven, hvilket giver økonomi til en lederstilling på Herstedlund Skole, som både kan dække specialtilbud og modtagelsesklasser. Der vil skulle rekrutteres en afdelingsleder til Herstedlund Skole, så snart den politiske behandling er færdiggjort.
Samlede konsekvenser ved begge forslag
Forslagene vil samlet set bidrage til en mere balanceret fordeling af opgaver mellem skolerne i Albertslund ift. skoletilbud, som rækker ud over det almene område. Desuden vil forslaget sikre, at der er ressourcer til en lederløn.
Medarbejderne i Q-, Z-, P- og S-klasserne vil fremover referere til ledelsen på Herstedlund Skole.
For elever og forældre i Q-, Z-, P- og S-klasserne vil der ikke være konsekvenser for deres fysiske placering på kort sigt. Hvis det på sigt ender med en samling af de 4 specialtilbud på Sydskolen, så vil de 3 specialtilbud på Vognporten skulle flytte. Det vil dog være en kendt lokalitet for medarbejderne. Processen for den fysiske flytning skal udarbejdes, så medarbejdere, forældre og elever kan blive informeret hurtigst muligt og i god tid.
Elever, forældre og personale i de 2 indskolingsgrupper i modtagelsesklasserne vil flytte fra Herstedvester Skole til Herstedlund Skole fra skoleåret 2027/28. Ikrafttrædelse fra skoleåret 2027/28 sikrer, at der undgås skoleskift midt i et skoleår for de berørte elever.
Personalet følger med overflytningen af specialtilbuddene og modtagelsesklasserne. Dette skift vil ikke påvirke de tilknyttede medarbejderes overenskomst, men alle medarbejdere får ny ledere og personalet i modtagelsesklasserne vil skulle skifte fysisk arbejdsplads. Hvis forslaget vedtages politisk, vil der efterfølgende være processer i de lokale MED-udvalg på Herstedvester Skole og Herstedlund Skole. lund Skole for at sikre en god implementering.
Høring og politisk behandling
Forslaget sendes i høring hos de berørte skoler - Herstedvester Skole og Herstedlund Skole da der er tale om en ændring af skolestrukturen, hvilket er omfattet af høringspligten i folkeskoleloven. Høringsperioden vil være på to en halv uge med høringsfrist fredag den 9. oktober. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget får sagen til politisk behandling igen den 21. oktober 2026. Forslaget vil blive behandlet på Afdelings-MED i høringsperioden, så udtalelser herfra indgår i den videre politiske proces. Sagen går videre til politisk behandling i Økonomiudvalget og siden i Kommunalbestyrelsen den 10. november 2026.
Kommunens vision og politikker
Sagen understøtter de politiske mål for Styrket Almen, så almen- og specialområdet udvikles i

sammenhæng.

Økonomi

Følgende omkostninger forventes i 2027 til klargøring og istandsættelse af lokaler:
Klasselokaler og faciliteter til 2 modtageklasser på Herstedlund Skole: 100.000 kr. til lettere istandsættelse af undervisningslokaler.
Omkostningerne afholdes indenfor det eksisterende vedligeholdelsesbudget i 2027.
Udgifter til ledelse og administration afholdes indenfor den eksisterende driftsramme. Der er økonomi til en lederstilling, såfremt begge indstillinger tiltrædes.
Såfremt den fysiske placering af Q-, P og S-klasserne på et tidspunkt ændres, vil lettere istandsættelse af klasselokaler og faciliteter på Sydskolen beløbe sig til 100.000 kr.
Lovgrundlag Folkeskoleloven Borgerperspektiv Ønsket fra den inddragende proces med skolebestyrelserne i foråret 2026 om en mere balanceret fordeling af opgaverne mellem skolerne på den lange bane tilgodeses i forslaget. For næsten alle klasser (undtagen Z-klassen på Sydskolen) vil ændringen indebære, at undervisningen på sigt vil foregå på en anden adresse. Ændringen varsles i god tid og gennemføres med fokus på en tryg overgang for elever, forældre og medarbejdere.

Beslutning

X

Supplerende sagsfremstilling

Tiltrådte indstillingen.

Kilde: Albertslund Kommune, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.