Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund

BSU/ØU/KB - Beslutning om godkendelse af Beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge i Albertslund Kommune 2027-2030

Kommunalbestyrelsen skal hvert fjerde år godkende beredskabsplanen for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge. Beredskabsplanen blev sidst rettet til i 2023. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om beredskabsplanen kan godkendes med forvaltningens justeringer.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

x

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at den tilrettede beredskabsplan for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge i Albertslund Kommune godkendes.

Sagsfremstilling

Det kommunale beredskab er lovpligtigt, og indeholder kommunens initiativer i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge. Det indeholder handleveje for medarbejdere og ledere, når der opstår mistanke eller viden om hovergreb. Endelig beskriver beredskabsplanen, hvordan det tværfaglige samarbejde samarbejde i kommunen fungerer samt hvordan kommunens myndighedsområde Familieafsnittet samarbejder med bl.a. børnehuse, politi, sundhedsvæsen, familieretshus, krisecenter m.m. Beredskabsplanen tager sit udgangspunkt i Social- og Boligstyrelsens Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge – En guide til kommuner fra 2025.
Justering i beredskabsplanen

Ved gennemgang af beredskabsplanen fra januar 2023 er der sket følgende ændringer:
Servicelovens paragraffer er erstattet af paragraffer i barnets lov Ny definition for psykisk vold (s. 5) er indsat i overensstemmelse med Social- og Boligstyrelsens guide. Nyt afsnit om digitalt overgreb (s. 6) er tilføjet i overensstemmelse med Social- og Boligstyrelsens guide Overskriften på side 7 er ændret til: 3. Forebyggelse af overgreb - hvad kan vi gøre i institutionerne (fremfor arbejdspladser). Formålet er at præcisere konteksten. Tre steder er følgende sætning slettet:
Som underrettende leder kan du og din medarbejder blive bedt om at deltage i et møde med Familieafsnittet med henblik på at uddybe underretningen. Familieafsnittet indkalder ikke længere institutionerne til netværksmøder i forbindelse med underretninger, men prioriterer at inddrage barnet/den unge og forældrene indledningsvist. Et eventuelt netværksmøde arrangeres senere i sagsforløbet. Et afsnit om retssikkerhedslovens § 11 er tilføjet: Hvis der opstår en tidlig bekymring for et barns eller en ungs trivsel, kan relevante fagpersoner efter retssikkerhedslovens § 11 e én gang drøfte barnets/den unges situation uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Formålet er at kvalificere bekymringen, vurdere behovet for eventuelle forebyggende indsatser og afklare, om der er grundlag for yderligere handling. Falck Healthcare er udskiftet med Dansk Krisekorps/Dansk Erhvervspsykologi (s. 16) Januscentret hedder i dag Fønix (s. 19) Mindre slåfejl er rettet til.
Kommunens vision og politikker
Overgreb kan have store konsekvenser for børns trivsel og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. I den forstand understøtter Beredskabsplanen for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge kommunens vision og den sammenhængende børnepolitik.

Økonomi

Intet af bemærke.
Lovgrundlag
Barnets lov § 15, stk. 2.
Borgerperspektiv
Udgangspunktet for beredskabsplanen for forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn

og unge er, at de professionelle omkring børnene/de unge så tidlig som muligt kan opdage og reagere, hvis børn/unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Med beredskabsplanen får de professionelle et opslagsværk, som de kan støtte sig til.

Kilde: Albertslund Kommune, Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.