Albertslund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Albertslund

SBU/ØU/KB - Beslutning om godkendelse af kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser

Kvalitetsstandarden om handicapkompenserende ydelser i Albertslund Kommune skal genbesøges politisk, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 14. februar 2023. Det anbefales, at ydelsen "merudgifter" ændres til "kompensationsberettigende udgifter" så ordlyden i standarden følger serviceloven.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Supplerende sagsfremstilling x x x Godkendte indstillingen, idet der tilføjes under "rådgivning og klagemuligheder" borgerrådgiverens kontaktinfo.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

x

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at ændringerne i kvalitetsstandarden om ’handicapkompenserende ydelser’ godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. februar 2023, at de kvalitetsstandarder, hvor der ikke lovgivningsmæssigt er krav om politisk behandling inden for en given periode, politisk skal behandles hvert andet år. Med virkning fra den 1. september 2025 blev servicelovens § 100 ændret. Med ændringen blev begrebet "merudgifter" erstattet af "kompensationsberettigende udgifter." Formålet med ændringen var at gøre betegnelsen for ydelsen og de omhandlede udgifter mere

retvisende og tydeliggøre hovedformålet med hjælpen, som er at kompensere for de handicapbetingede udgifter, som borgere med funktionsnedsættelse har sammenlignet med andre borgere på samme alder og i samme livssituation frem for, at hovedvægten i ydelsens betegnelse og begrebsbrugen ligger på spørgsmålet om, hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej.
Forordet foreslås ændret, da der er kommet ny borgmester.
Endelig er en række ydelsestakster opdateret til 2026-niveau i henhold til Pris- og lønfremskrivningen.
Kvalitetsstandarden om handicapkompenserende ydelser med ændringsforslagene vedlægges som bilag 1. Da dokumentet med ændringsforslag flere steder fremstår rodet, er dokumentet desuden vedlagt uden ændringsforslag som bilag 2 for overblikkets skyld.
Et samlet overblik over kommunens kvalitetsstandarder kan findes på kommunens hjemmeside www.albertslund.dk.
Kommunens vision og politikker
Kvalitetsstandarderne understøtter Albertslund Kommunes vision om den bæredygtige by med fokus på fællesskaber og ansvarlig ressourceanvendelse.
Standarderne omsætter relevante politikker på social-, sundheds- og ældreområdet til konkrete rammer for serviceniveau og prioritering.

Økonomi

Ændringerne har ingen økonomiske konsekvenser. Ydelsesniveauerne reguleres årligt, uanset opdateringen af kvalitetsstandarden.
Lovgrundlag Servicelovens §§ 95-97 samt § 100. Borgerperspektiv
Kvalitetsstandarderne bidrager til at skabe gennemsigtighed om kommunens serviceniveau og de indsatser, borgerne kan forvente at modtage. Standarderne giver borgerne et klart overblik over rammerne for hjælpen og understøtter dermed en forventningsafstemning mellem borger og kommune.
Samtidig styrker kvalitetsstandarderne borgernes retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget for visitation og afgørelser. Dette bidrager til, at borgerne oplever en ensartet og saglig behandling.

Endelig understøtter kvalitetsstandarderne dialogen mellem borger og kommune, idet de danner et fælles udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den konkrete indsats med afsæt i den enkelte borgers behov og forudsætninger.
Historik
Beslutning fra Social- og Beskæftigelsesudvalget, den 24. september 2026, punkt 6:
Tiltrådte indstillingen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 29. september 2026, punkt 28:
Tiltrådte indstillingen, idet det tydeliggøres, hvad ordet handicapkompenserende ydelser betyder.
Vivi Nør Jacobsen (F) deltog ikke under punktet.
Supplerende sagsfremstilling Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 1. oktober 2026
Efter Økonomiudvalgets møde den 29. september 2026 er bilagene med kvalitetsstandarderne opdateret, så begrebet "handicapkompenserende ydelser" er erstattet med "ydelser, der kompenserer for handicap". Dette for at fremme forståelsen. Nye versioner er vedlagt sagen. De to bilag, der i første omgang var lagt på sagen, var ved en fejl ens. De to nye bilag er henholdsvis med ændringsforslag og uden ændringsforslag.

Beslutning

Supplerende sagsfremstilling

x x
x

Godkendte indstillingen, idet der tilføjes under "rådgivning og klagemuligheder" borgerrådgiverens kontaktinfo.

Kilde: Albertslund Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.