Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Allerød

Orientering: Tilsyn på det specialiserede voksenområde- beskyttet beskæftigelse 2026

Allerød Kommune har indgået aftale med BDO Statsautoriseret Revision om at gennemføre eksternt anmeldt tilsyn på kommunens dagtilbud på voksenområdet hvert andet år.

Skoler og børnErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Fillipa Gottlieb.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Allerød Kommune har indgået aftale med BDO Statsautoriseret Revision om at gennemføre eksternt
anmeldt tilsyn på kommunens dagtilbud på voksenområdet hvert andet år. Formålet med tilsynet er at
sikre, at tilbuddene lever op til gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder samt de faglige
mål for
indsatsen.
Resultaterne af tilsynet fremgår af de vedlagte tilsynsrapporter, og danner grundlag for den videre
kvalitetsudvikling på området.
Tilsynene er udført april 2026.

Tilsyn på beskyttet beskæftigelse af BDO
Glad Service
Det er tilsynets overordnede vurdering, at tilbuddet fremstår som et velfungerende, praksisnært og
arbejdsorienteret beskæftigelses- og udviklingstilbud, hvor den pædagogiske indsats er tydeligt
forankret i konkrete arbejdsopgaver og det fælles tredje.
Tilsynet vurderer, at indsatsen er kendetegnet ved en høj grad af individualisering, en tydelig struktur
og en anerkendende tilgang, hvilket matcher målgruppens behov og bidrager til borgernes trivsel,
progression og oplevelse af at indgå i et reelt arbejdsfællesskab.
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet fremstår trygt og stabilt med en lav konfliktforekomst og et
kontinuerligt fokus på borgernes trivsel, grænsesætning og inddragelse i egen hverdag.
Medarbejdernes tætte relation til borgerne og deres løbende observationer sikrer, at eventuelle tegn
på mistrivsel kan håndteres hurtigt og relevant. Tilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter en
inddragende og respektfuld indsats, og at borgernes perspektiver afspejles både i den daglige praksis
og i dokumentationen.
Tilsynet vurderer, at der i tilbuddet er en tydelig sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang,
tilrettelæggelsen af opgaver og udviklingen af borgernes kompetencer. De systematiske tiltag med
kompetence-mapper og strukturerede læringsforløb bidrager til gennemsigtighed, sikkerhed og
progression, og understøtter borgernes motivation gennem synliggørelse af deres udvikling.
Tilbuddet formår desuden at kombinere den arbejdsorienterede tilgang med en målrettet indsats i

forhold til udvikling af sociale kompetencer og selvstændighed, hvilket understøttes gennem
deltagelse i opgaver i det omgivende samfund og gradvis ansvarsoverdragelse.
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet ledes fagligt kompetent, og med en tydelig retning for tilbuddet
samt en klar forståelse af målgruppens behov. Den arbejdspladsorienterede kultur er veldefineret og
gennemgående i både ledelse og praksis. De organisatoriske ændringer har tilført nye muligheder for
fælles faglige tiltag, herunder supervision, hvilket tilsynet vurderer er positivt.
Tilsynet bemærker desuden positivt, at tilbuddet har mulighed for at tage relevante hensyn til
borgernes behov for pauser og tilbagetrækning, hvilket bidrager til en god balance mellem krav og
trivsel.
Anbefalinger fra tilsyn
Tilsynet anbefaler, at tilbuddet sikrer målrettet og praksisnær supervision til medarbejderne for
at sikre en tættere kobling mellem de faglige tiltag og medarbejdernes praksis.
Tilsynet anbefaler, at det ledelsesmæssigt understøttes, at medarbejdernes
kompetenceudviklingsmuligheder styrkes, så de i højere grad målrettes tilbuddets særlige profil
og medarbejdernes behov.

Glad Mad
Det er tilsynets overordnede vurdering, at tilbuddet fremstår som et velfungerende
beskæftigelsestilbud for borgere med udviklingshæmning eller medfødt hjerneskade, hvor borgerne
indgår aktivt i den daglige produktion af mad i rådhuskantinen.
Tilsynet vurderer, at der anvendes relevante faglige tilgange og metoder, som understøtter borgernes
trivsel og udvikling, herunder en anerkendende tilgang samt en høj grad af struktur og forudsigelighed
i hverdagen.
Tilsynet konstaterer ved gennemgang af dokumentation for tre borgere, at målene er tydeligt
beskrevne, målbare og tager afsæt i borgernes egne udsagn. Det fremgår desuden, at borgerne
inddrages aktivt og har reel medbestemmelse i både fastsættelse og opfølgning af deres mål.
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har kendskab til gældende procedurer for magtanvendelse, og
at der ikke aktuelt anvendes magt i praksis.
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har kendskab til gældende procedurer for magtanvendelse, og
at der ikke aktuelt anvendes magt i praksis. Tilsynet vurderer samtidig, at der er behov for et øget
fokus på medarbejdernes kendskab til gældende regler om magtanvendelse, herunder fælles faglige
drøftelser af gråzonetilfælde med henblik på at styrke medarbejdernes refleksion og
praksis.
Tilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter, at borgerne har et alsidigt og individuelt tilrettelagt
hverdagsliv med relevante beskæftigelsesmuligheder, hvor opgaverne tilpasses den enkeltes
kompetencer og ønsker. Det vurderes at tilbuddet understøtter borgernes mulighed for at udnytte
deres fulde potentiale i forhold til læring, udvikling og beskæftigelse.
Samtidig vurderes det, at arbejdsfællesskabet danner rammen for borgernes relationer, hvor der er
fokus på trivsel, samarbejde og forståelsen af at indgå som
kollega.
Tilsynet vurderer, at borgerne i høj grad trives i tilbuddet,
oplever arbejdet som meningsfuldt og at de positive relationer mellem borgere, medarbejdere og
leder bidrager væsentligt til et velfungerende og inkluderende
arbejdsfællesskab.
Medarbejdergruppen besidder relevante
køkkenfaglige kompetencer, og tilbuddet arbejder med løbende kompetenceudvikling og samarbejde

omkring borgerne. Der ses dog indikationer på behov for styrkelse af de borgerspecifikke og
socialpædagogiske kompetencer, herunder i sprogbrug og forståelse af målgruppen.
Anbefalinger fra tilsyn
Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at medarbejderne har tilstrækkelig viden om og kendskab
til gældende regler for magtanvendelse, herunder også i gråzonetilfælde, og kan identificere en
eventuel magtanvendelse.
Tilsynet anbefaler, at der fortsat er et ledelsesmæssigt målrettet fokus på at prioritere og
eksekvere relevant kompetenceudvikling for medarbejderne i relation til målgruppens behov.

Forvaltningen vurderer, at begge tilbud har relevant fokus på kommunens vision og udviklingsretning
og understøtter denne i den daglige indsats i samarbejde med borgerne. Anbefalingerne fra tilsyn
indarbejdes i den daglige drift.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning

Økonomi og finansiering
-Udgiften til tilsyn indregnes i taksten for de enkelte tilbud, og afholdes inden for rammen af budgettet
i Borgerservice.

Dialog/høring
Handicaprådet

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Fillipa Gottlieb

Kilde: Allerød Kommune, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.