Initiativsag nr. 31: Investeringsstrategi for velfærdsteknologi

Sagsfremstilling

Vesntre har fremsendt følgende:
Baggrund: Allerød Kommune står ligesom alle andre kommuner over for stigende behov på
sundheds- og ældreområdet samtidig med mangel på arbejdskraft og krav om høj kvalitet,
patientsikkerhed og sammenhæng for borgere og pårørende.
KL’s Teknologiguide samler velafprøvede løsninger, der allerede er i drift i kommuner og har
skabt dokumenterede gevinster.
Kommunernes Teknologiguide på sundheds- og ældreområdet
Foreslået ændring: Der er behov for en investeringsstrategi, der prioriterer indkøb,
implementering og skalering af disse modne løsninger på tværs af kommunen, så investeringer
målrettes dér, hvor effekten er størst, og hvor forandringen kan forankres i drift.
Der skal udarbejdes en 3-årig investerings- og implementeringsstrategi for velfærdsteknologi
på sundheds- og ældreområdet med udgangspunkt i løsningerne i Kommunernes
Teknologiguide (fem temaer).
Investeringsstrategien skal være en del af effektiviseringsstrategien og – bortsett fra en
initialinvestering – finansieres via de årlige demografimidler.
Strategien foreslås organiseret som en porteføljestyring med følgende elementer:
• Prioriteringskriterier (scoring): forventet effekt for borgere (livskvalitet/tryghed), effekt på
patientsikkerhed, frigørelse af tid/ressourcer, implementerbarhed (modenhed, integration,
uddannelsesbehov) samt økonomi (TCO/ROI).
• Portefølje opdelt i 3 spor: (1) hurtige gevinster (0–12 mdr.) med høj modenhed, (2) skalering
(12–24 mdr.) af løsninger med dokumenterede gevinster i andre kommuner, (3) målrettede
investeringer (24–36 mdr.), hvor der kræves større organisatorisk omstilling eller anlæg.
• Standardiseret implementeringspakke pr. løsning: business case, GDPR-/ITsikkerhedsvurdering, plan for forandringsledelse, kompetenceudvikling, driftsmodel,
gevinstrealiseringsplan og målepunkter.
• Fælles governance: styregruppe, porteføljeansvarlig, faglige produktejere
(hjemmepleje/plejecentre/sygepleje), IT/indkøb samt klar beslutningsproces for igangsættelse,
stop og skalering.
•Finansieringsmodel: kombination af central investeringspulje (effektiviseringspuljen) til
opstart/anskaffelse og decentrale driftsmidler (kommende demografimidler), hvor gevinster
delvist tilbageføres (gevinstdelingsmodel) for at muliggøre investering i yderligere løsninger.
•Samarbejde og genbrug: aktiv brug af erfaringer fra andre kommuner via Teknologiguiden
(kontrakt, materialer, standarder) og evt. deltagelse i skaleringssamarbejder, hvor relevant.

Hvilken værdi skal det skabe? Strategien skal skabe gevinster på tværs af borgere,
medarbejdere og økonomi ved at vælge og skalere modne løsninger:
•For borgere: øget tryghed i eget hjem, bedre livskvalitet og selvhjulpenhed samt bedre fysisk
og mental trivsel
•For patientsikkerhed: færre hændelser og fejl, tidligere opsporing og bedre opfølgning (fx
bedre monitorering/overblik og mere rettidig indsats).
•For medarbejdere: mindre tidsforbrug på transport og administration, bedre planlægning og
overblik samt forbedret arbejdsmiljø og trivsel.
•For kommunen: bedre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, mere bæredygtig
kapacitet i plejen (frigjort tid til kerneopgaven), bedre kvalitet for samme ressourcer og lavere
omkostninger pr. forløb gennem standardiseret implementering og genbrug af erfaringer.
Spørgsmål, der ønskes besvaret
•Hvilke af Teknologiguidens løsninger skal prioriteres som henholdsvis hurtige gevinster,
skalering og målrettede investeringer (0–12 / 12–24 / 24–36 mdr.)?
•Hvilke mål og KPI’er skal anvendes til gevinstrealisering (borger-/kvalitetsmål, arbejdsmiljø,
tid/produktivitet, økonomi, patientsikkerhed)?
•Hvilken governance og rollefordeling sikrer forankring i drift (faglig produktejer, IT, indkøb,
databeskyttelse, drift)?
•Forslag til finansieringsmodel (kombination af initialinvestering, demografimidler,
gevinstdeling), og hvordan håndteres overgang fra projekt til drift?
Beskriv sammenhæng med Vision 2031 Forslaget understøtter Vision 2031 ved at styrke
kvalitet og sammenhæng i velfærden gennem målrettet digital omstilling: mere tid til nærvær og
faglig kerneopgave, bedre service og tryghed for borgere og pårørende samt en mere
bæredygtig ressourceanvendelse i en tid med rekrutteringsudfordringer. Strategien
understøtter desuden en datadrevet og standardiseret implementering, der gør kommunen i
stand til at skalere løsninger, der virker, på tværs af enheder og sikre varige gevinster i drift.
Forvaltningen kan oplyse følgende:
Anvendelsen af velfærdsteknologi på ældreområdet er i Allerød Kommune blevet væsentligt
udbygget de seneste år. Kommunen har – trods sin størrelse – formået at positionere sig
positivt i forhold til både afprøvning og implementering af en række velfærdsteknologiske
løsninger sammenlignet med kommuner af tilsvarende størrelse.
Denne udvikling er blandt andet understøttet af samarbejdet med Nordic Health Lab i perioden
januar 2023 til oktober 2025, hvor Nordic Health Lab efterfølgende ophørte. Nordic Health Lab
har bidraget med betydelig kapacitet og specialiseret viden i forhold til at identificere relevante
leverandører, forberede samarbejdet mellem kommune og leverandører samt igangsætte og
understøtte testforløb. Herudover har Nordic Health Lab medvirket til opsætning af mål og
KPI’er, effektmåling, gennemførelse af interviews med borgere og medarbejdere samt
udarbejdelse af afsluttende rapporter.
Samarbejdet har bidraget til at styrke kommunens samlede tilgang til arbejdet med
velfærdsteknologi og har givet værdifuld indsigt i, hvor fokus med fordel kan placeres
fremadrettet. Erfaringerne har blandt andet øget opmærksomheden på betydningen af
teknologiparathed og systematisk implementering.

På den baggrund er der etableret et ambassadørkorps af velfærdsteknologiske ambassadører,
bestående af medarbejdere fra hjemmeplejen og plejecentrene. Ambassadørerne mødes 3–4
gange årligt med henblik på videndeling, sparring, opdatering om nye initiativer samt formidling
af behov og erfaringer fra den daglige praksis.
I forbindelse med besvarelsen af de rejste spørgsmål er der, i relation til det første spørgsmål,
foretaget en systematisk gennemgang af Teknologiguidens 39 teknologier. I denne proces er
teknologier af tilsvarende karakter samt teknologier, som falder uden for Forvaltningens
ansvarsområde, frasorteret.
Under hensyntagen til kommunens størrelse og de tilgængelige ressourcer arbejdes der med
en strategisk og selektiv tilgang til valg af velfærdsteknologiske løsninger. Der lægges vægt på
at prioritere de teknologier, der samlet set vurderes at skabe størst værdi for borgere,
medarbejdere og organisation.
Inden igangsættelse af test og eventuel implementering gennemføres en grundig afdækning af
den enkelte teknologis anvendelighed, brugervenlighed og funktionalitet. Dette sker med
henblik på at sikre, at de ressourcer, der anvendes til implementering og efterfølgende drift,
står mål med den forventede effekt og gevinst. Kommunen tilstræber således kun at investere i
løsninger, hvor der er et klart og dokumenteret behov, og hvor teknologien bidrager
meningsfuldt til opgaveløsningen.
Kommunen følger løbende udviklingen på området, herunder KL’s teknologiguide og
teknologiradar samt relevante udmeldinger og initiativer fra Ældreministeriet. Denne viden
indgår som et væsentligt afsæt for de faglige vurderinger og prioriteringer, der foretages lokalt.
I den sammenhæng lægges der vægt på, at beslutninger om test og implementering ikke alene
baseres på udbredelse i andre kommuner, men på en konkret lokal vurdering. Erfaringer fra
andre kommuner viser eksempelvis, at visse teknologier kan indebære betydelige
implementerings- og driftsomkostninger, uden at anvendelsen efterfølgende får et omfang, der
står mål med indsatsen. Sådanne løsninger vurderes ikke hensigtsmæssige at prioritere i den
nuværende kontekst.

Prioritering i forhold til KL’s teknologiguide
På baggrund af KL’s teknologiguide med i alt 39 løsninger er der foretaget en faglig
gennemgang og prioritering. I denne proces er 19 teknologier frasorteret. De frasorterede
teknologier ligger primært uden for Forvaltningens ansvars- og virkefelt, og Ældre og Sundhed
har derfor ikke direkte handlemulighed eller indflydelse på implementeringen af disse.
Af de resterende 20 teknologier er 8 allerede implementeret i kommunen. Den niende teknologi
vedrørende faldsensorer henvises til særskilt sag, jf. behandlingen heraf i Sundheds- og
Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. april 2026 om digitalt tilsyn.
De resterende 11 teknologier er blevet vurderet og prioriteret på baggrund af en samlet faglig
scoring af blandt andet forventet effekt for borgeren, betydning for patientsikkerhed, potentiale
for frigørelse af medarbejderressourcer, implementerbarhed samt økonomiske forhold. På
baggrund af denne vurdering scorer teknologierne relativt lavt, og det vurderes derfor ikke
realistisk, at de kan implementeres inden for en tidshorisont på de kommende 36 måneder.
Samtidig anerkendes det, at udviklingen på det velfærdsteknologiske område sker med stor

hastighed. Forvaltningen følger derfor udviklingen tæt og forholder sig åbent over for nye
muligheder – herunder særligt den teknologiske udvikling inden for eksempelvis kunstig
intelligens – som på sigt kan ændre forudsætningerne for prioritering og implementering.

Mål og KPI’er i relation til gevinstrealisering
Som tidligere beskrevet har samarbejdet med Nordic Health Lab understøttet kommunen i
arbejdet med at opstille mål og KPI’er samt gennemføre systematiske målinger af effekter ved
test og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Denne mulighed er ikke længere til
stede, hvilket ændrer rammerne for arbejdet med gevinstrealisering.
Såfremt der fremadrettet skal arbejdes med en tilsvarende systematisk og dokumentationstung
tilgang til målsætning, KPI-opfølgning og effektmåling, vil det forudsætte et betydeligt
ressourceforbrug. Dette gælder både i forhold til konsulentkapacitet i forvaltningen og i forhold
til tid og involvering i den daglige drift. En sådan indsats vil derfor kun være mulig med en øget
ressourcetilførsel.
Ældre og Sundhed har fortsat fokus på, at implementerede teknologier bidrager med reel
værdi. I stedet for omfattende KPI- og effektmålinger arbejdes der derfor med en mere
praksisnær og løbende opfølgningsmodel. Implementeringerne følges tæt, og der gennemføres
opfølgning i samarbejde med digitaliseringsområdet, herunder ved besøg i de relevante
enheder. Ved disse opfølgninger gennemgås de enkelte teknologier med henblik på at
vurdere, om de fortsat understøtter borgernes behov, medarbejdernes arbejdsgange og
organisationens samlede opgaveløsning.
Denne tilgang sikrer, at der løbende tages stilling til, om teknologierne fortsat er relevante og
anvendelige i praksis, samtidig med at der udvises ansvarlighed i forhold til
ressourceanvendelse. Erfaringerne herfra anvendes som grundlag for eventuelle justeringer,
videreudvikling eller fremtidige prioriteringer på området.
Governance og rollefordeling
Når der identificeres et behov eller ønske om indkøb af en velfærdsteknologisk løsning,
indledes processen i tæt samarbejde mellem fagområdet og de centrale stabsfunktioner
Digitalisering, Udbud og Indkøb samt Persondatasikkerhed. Denne tværgående involvering
skal sikre, at beslutningsgrundlaget er helhedsorienteret, og at relevante forhold af både
kontraktuel, teknisk og databeskyttelsesmæssig karakter er tilstrækkeligt afdækket.
I samarbejdet arbejdes der blandt andet med at sikre korrekt kontraktindgåelse, overholdelse
af gældende regler for informations- og persondatasikkerhed samt en hensigtsmæssig teknisk
integration og forankring i kommunens eksisterende systemlandskab. På den måde
understøttes både lovmedholdelighed, driftssikkerhed og en bæredygtig implementering.
Det faglige ejerskab og ansvaret for den daglige anvendelse og drift af løsningen forankres hos
det relevante fagområde. Systemerne er som udgangspunkt hostet hos eksterne leverandører,
som varetager den løbende tekniske drift i henhold til indgåede aftaler, mens fagområdet har
ansvar for, at løsningen anvendes hensigtsmæssigt og fortsat skaber værdi i den daglige
opgaveløsning.

Forslag til finansieringsmodel
Forvaltningen vurderer, at et forslag til finansiering af yderligere velfærdsteknologiske løsninger
som udarbejdelse af en 3-årig investerings-om implementeringsstrategi for velfærdsteknologi
med udgangspunkt i løsningerne i Kommunernes Teknologiguide, vil kræve en investering i:
dels selve teknologien, oparbejdelse af et digitaliseringsteam, medarbejdertid i virksomhederne
til at sikre implementering og korrekt anvendelse samt øget ressourcetildeling i
systemadministration ift. integrationer og de understøttende afdelinger (udbud, indkøb,
Persondatasikkerhed).
Køb/leje af teknologi, der implementeres, er meget varierende. Erfaringer viser, at der må
påregnes 0,5 mio. – 1 mio. kr. pr. teknologi. Afsættes der f.eks. 3 mio. kr. pr. år til indkøb/leje
muliggør det implementering af et par store og et par mindre teknologier pr. år.
Øget lønudgift til virksomhederne og system. administration (omsorgssystem) svt. ½ stilling pr
virksomhed vil være 2,125 mio. kr.
Digitaliseringsteam 3 personer svarende til svt. 2,4 mio. kr.
Støttefunktioner ½ stilling (udbud, indkøb, ITF, persondatasikkerhed) svt. 0,4 mio. kr.
Evt. gevinstrealisering vil kræve en nærmere analyse. Dette kan suppleres med yderligere
dialog med de kommuner, der har implementeret løsninger, der fremgår af KL’s teknologiguide.
Kommunens hidtidige erfaringer med velfærdsteknologi er at den økonomiske tilbagebetaling
på investeringerne er mindre end investeringerne og at gevinsterne typisk ligger i bedre service
for borgerne og i hverdagen for medarbejderne.

(2027 priser)

Hele 1.000 kr.

Driftsudgift

2030-34 årligt

Anlægsudgift
2030-34 årligt
Note: ”+” er en udgift, ”-” er en indtægt.

Forslag 1
Udvalget oversender sagen til byrådets budgetforhandlinger 2027–34, idet udvalget godkender

sagens oplysning, som tilstrækkelig i forhold til at kunne træffe en politisk beslutning.
Forslag 2
Udvalget finder ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der anmodes om yderligere
oplysninger. Udvalget bedes protokollere, hvilke yderligere oplysninger der ønskes.

Dialog/høring
Såfremt udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne for 2027-34, vil den indgå i den
planlagte høringsproces, som fastlagt i budgetstrategien.

Beslutning

Kompetence
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.