Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 1. september, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød

Samlingen af Lillevang skole - kvalificering og igangsættelse

Tema Byrådet skal tage stilling til de politiske rammer for det samlede anlægsprojekt for samlingen af Lillevang Skole på Afdeling Skovvang, og at fase 1 Idéfasen dermed godkendes som afsluttet. Kompetence Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Tema Byrådet skal tage stilling til de politiske rammer for det samlede anlægsprojekt for samlingen af Lillevang Skole på Afdeling Skovvang, og at fase 1 Idéfasen dermed godkendes som afsluttet. Kompetence Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Efter en længere inddragende proces med medarbejdere, elever og skolebestyrelse på
Lillevang Skole, fremlagde konsulenthuset Autens i 2023 ”Helhedsplan for Lillevang skole –
undersøgelse af muligheder for sammenlægning”. Helhedsplanen indeholdt en række
versioner for en sammenlagt skole, hvoraf ”version 3 - Helhedsplan” har dannet grundlag for
det efterfølgende arbejde, hvor skolens to matrikler samles på matrikel Skovvang, der bygges
en multihal og bl.a. faglokaler opgraderes. Byrådet besluttede i juni 2023 at der arbejdes hen
imod intentionerne samt funktionerne i Helhedsplanen således, at Lillevang Skole over tid
samles fysisk på Skovvangmatriklen.
Ved byrådets beslutning den 25. januar 2024 blev det yderligere præciseret, at første fase
skulle tage afsæt i Helhedsplanen fra Autens med de justeringer, som Mangor & Nagel har
udarbejdet. Byrådet besluttede samtidig, at planlægningen af de efterfølgende faser skulle
igangsættes i 2026. Byrådet besluttede desuden, at der primo 2026 skulle fremlægges en sag
med forslag til processen for de næste faser, herunder hvordan de bygningsmæssige løsninger
bedst understøtter skolens pædagogiske udvikling samt eventuelle behov for yderligere
faseopdeling. Om- og tilbygningen af Skovvang, var på det tidspunkt fortsat opdelt i tre faser og
der blev i alt afsat 253,3 mio. kr. (2024-priser) i perioden 2025 til 2031 til at gennemføre
sammenlægningen.
Ved fagudvalgenes og Økonomiudvalgets behandling af sagen i april 2026 blev det besluttet,
”At
Forvaltningen i den kommende projektering - indenfor rammerne af helhedsplanen fra Autens undersøger følgende:
- Er projektet, som det ligger, den bedste måde at gribe ombygning/tilbygning af skolen an?
- Kan det lade sig gøre at gennemføre ombygningen over en kortere årrække, end det aktuelt
er planlagt?
Behandlingen i byrådet har afventet, at sagen genoptages på fagudvalgenes og
Økonomiudvalgets møder i september 2026.

Anlægsprojektets indhold og tidsplan – besvarelsen af de to spørgsmål
I perioden fra april-august 2026 har det samlede anlægsprojekt og forskellige overvejelser om

justeringer, har været drøftet flere gange i MED-udvalget og skolebestyrelsen for Lillevang
Skole, gennemgået en sparring og kvalificering ved ekstern rådgiver og på en lang rækker
møder i tværfagligt sammensat styregruppe og projektgruppe.
Den overordnede tilbagemelding på de to spørgsmål der politisk blev stillet ved møderne i april
2026, kan sammenfattes til:
Kan det lade sig gøre at gennemføre ombygningen over en kortere årrække, end det aktuelt er
planlagt?
Ja, det er både muligt og bedre, at den samlede proces går hurtigere end det var planlagt
hidtil. Med den nye procesplan der forelægges til godkendelse af byrådet med denne sag,
vurderes sammenlægningen at kunne ske ved årsskiftet 2031/32, hvilket er nogle år hurtigere
end den tidligere procesplan.
Er projektet, som det ligger, den bedste måde at gribe ombygning/tilbygning af skolen an?
Der kan med fordel ske en kvalificering af projekt, hvor der for det første skabes bedre
sammenhæng mellem de faser projektet tidligere var tilrettelagt i og sker en videre
bearbejdning af den helhedsplan, som Autens udarbejdede i samarbejde med Lillevang Skoles
ledelse og medarbejdere i 2023. Hidtil har det kun været den del af helhedsplanen der vedrørte
Multisal og Lysningen, der er blevet bearbejdet. Med den sag der her forelægges, er der sket
en bearbejdning af det samlede anlægsprojekt.
Den bearbejdede helhedsplan, der er udarbejdet sammen med RUM, er vedlagt som bilag til
sagen. Bearbejdningen kvalificerer og uddyber projektet både teknisk, økonomisk og
procesmæssigt med direkte afsæt i den oprindelige helhedsplans pædagogiske intentioner og
hovedgreb.
Med byrådets godkendelse, vil helhedsplanen danne rammen for det videre arbejde med
samling af afd. Lillerød og afd. Skovvang på matrikel Skovvang.

Bearbejdet helhedsplan for samlingen af Lillevang Skole
I den bearbejdede helhedsplan er forudsat et større omfang af nybyggeri ifm. Lysningen, så
der udover en multihal og tilhøren​de funktioner også etableres hjemområde for to årgange.
Herved er det muligt at ombygge hovedskolen uden at etablere hjemområder i salene og
tilvejebringe de nødvendige arealer til projektarbejde, faglokaler og fællesrum og uden en serie
af småtilbygninger rundt om på hovedskolen. Den bearbejdede helhedsplan er således mindre
kompleks og skaber qua nybyggeriet arealmæssigt luft i byggeprocessen, som således kan
gennemføres på kortere tid end tidligere forudsat.
Det er vigtigt at understrege, at der er mange detaljer og opmærksomhedspunkter i projektet
som ikke kan og skal løses nu, men vil blive kvalificeret og husket i den videre projektering.
Dette er en naturlig følge af, at projektet fortsat befinder sig i fase 1 Idéfase, jf.
ejendomsstrategien faseopdeling af anlægsprojekter.
Under arbejdet med kvalificering af helhedsplanen, er der foretaget en vurdering af de primære
risici og øvrige opmærksomhedspunkter ved ombygningen. Disse fremgår i de efterfølgende
afsnit.

Kapacitetsbehovet

Arbejdsgruppen har genvurderet kapacitetsbehovet for både multihallen og Lysningen med
afsæt i beslutningen om, at Lillevang Skole skal kunne rumme 3,5 spor samt i alt 10
specialklasser, herunder modtageklasser, gruppeordning og centerklasser. Den bearbejdede
helhedsplan skaber flere regulære m2, hvilket også gør skolen mindre følsom overfor hvor
mange elever skolen vil kunne rumme. Dette dog i sagens natur med forbehold for, at
lovgivningen omkring folkeskolernes drift ikke ændrer sig væsentligt.
Den samlede Lillevang skole er dimensioneret til 3,5 spor. Denne dimensionering harmonerer
med den forventede demografiske udvikling i Lillerød by / midtbyen (med Lillevang Skole,
Ravnsholtsskolen og Engholmskolen). Den seneste befolkningsprognose giver ikke anledning
til at ændre dimensioneringen. Det forventes fortsat, at den samlede kapacitet i midtbyen er
tilstrækkelig. Prognosen viser behov for en samlet kapacitet på op til i alt 9 spor i midtbyen,
hvilket opfyldes med den nuværende og planlagte kapacitet. Ravnsholtskolen er dimensioneret
til 2,25 spor, Engholmskolen til 3,25 spor og Lillevang skole til 3,5 spor. I prognoseperioden
forventes det, at der oprettes mellem 8 og 9 børnehaveklasser hvert år. Det 9. spor kan
oprettes på skift på de tre midtbyskoler, når der måtte være behov for det. Det betyder også, at
mindre årgange på 8 spor skaber rum for større årgange på 10 spor, såfremt der mod
forventning skulle blive større behov end forventet. I skoleåret 2026/27 er der i alt 82 klasser i
midtbyen, svarende til en aktuel overskudskapacitet på 8 klasser (0,8 spor). Herudover er den
gennemsnitlige klassekvotient i midtbyen aktuelt 21,5 elever. De kommende børnehaveklasser
forventes heller ikke at blive fyldt helt op. Prognosen for udviklingen i demografi og den
tilhørende kapacitetsvurdering, fremgår af sag på Børne- og Skoleudvalgets møde den 2. juni

Økonomi

Økonomien er en indbygget usikkerhed ved alle større og længerevarende anlægsprojekter og
dermed også samlingen af Lillevang Skole. Fx som følge af ændringer lovgivning, reglementer
eller byggepriser. Det afsatte anlægsbudget udgør en samlet ramme for projektet. Den
bearbejdede helhedsplan viser, at projektet forventes at kunne gennemføres indenfor det
afsatte anlægsbudget. Mindre afvigelser i anlægsprojektets økonomi, ud over forskydninger
mellem årene, vil kunne og skulle håndteres indenfor den samlede ramme, ved en tilpasning af
de elementer i anlægsprojektet, der ikke er en forudsætning for at sammenlægningen kan
gennemføres. Såfremt der viser sig uventede store ændringer i hvad det vil koste at realisere
projektet, fx i forbindelse med udbuddet at anlægsopgaven, vil der blive forelagt en sag herom
for byrådet.

Trafiksikkerhed
Ved samlingen af Lillevang Skole vil op mod 340 flere elever hver dag skulle til og fra skolen på
Poppelvej. Primært til fods og på cykel, men også afleveret i bil. Hertil kommer flere
medarbejdere. Der igangsættes derfor en trafikanalyse, som skal undersøge de nære områder
tæt på skolen, men også ud på hele skoledistriktet. Trafikanalysen vil fx undersøge ankomst og
afsætning af elever ved skolen, afvikling af tungere trafik, p-plads til lærerparkring på hjørnet
mellem Poppelvej og Banevangen. Trafikløsninger medtages i projektets økonomi på højde
med den tidligere helhedsplan, vel vidende at de ikke kan sammenlignes 1:1. Relevante tiltag

for at øge trafiksikkerheden i umiddelbar tilknytning til skolen, søges håndteret inden for
budgettet. Hvis budgettet ikke kan rumme tiltagene, vil disse, i lighed med tiltag uden for
projektområdet, indgå i den fremadrettede prioritering af trafiksikkerhedspuljen.

Fritidsbrugere
Forvaltningen har gennemgået konsekvenserne af den bearbejdede helhedsplan for
fritidsbrugerne.
Der er aktuelt seks faste fritidsbrugere i de fire sale i de to afdelinger, og der bliver afviklet i alt
ca. 3.654 aktivitetstimer pr. sæson i salene. Lillerød Gymnastik har faste aktiviteter i tre sale og
afvikler ca. 2/3 af alle afviklede aktivitetstimer i salene (2.440 timer). Herudover anvendes
salene af Dansens Venner, Allerød Ju-Jitsu, FOF København og Nordsjælland,
Blovstrødløverne, Allerød Orienteringsklub og Nordsjællands Fægteklub.
På afd. Skovvang er der i dag to klassiske gymnastiksale (200 m2). Derudover er der ca. 54
m2 depot fordelt på to større depotrum og et mindre rum. Herudover bruges også en del af
omklædningsrummene til opbevaring af div. udstyr og redskaber, bl.a. gulvmåtter til Ju-Jitsu og
håndboldmål. Skolerne og fritidsbrugerne er fælles om depotpladsen.
I den bearbejdede helhedsplan etableres en ny multihal på ca. 730 m2, der kan opdeles i tre
dele, hvoraf én af delingerne tager højde for lyd og består af to dele på hhv. ca. 240 m2 og ca.
490 m2. Derudover etableres et bevægelsesrum ifm. multihallen på ca. 80 m2. Der er afsat
160 m2 til depotplads, der fælles for skolen og fritidsbrugerne. Med den bearbejdede
helhedsplan vil antal m2 egnet til idræt og bevægelse ift. de nuværende forhold således blive
forøget med 410 m2 og kapaciteten til depot vil blive forøget med 106 m2. Herudover vil
antallet af lokationer til idræt og bevægelse blive øget, med det der svarer til et 80 m2
bevægelsesrum. Den bearbejdede helhedsplan opfylder de kapacitetsbehov den sammenlagte
skole vil have til denne type af aktiviteter. Lillerød Hallerne vil fortsat blive benyttet som det
sker i dag.
På afd. Lillerød er der én klassisk gymnastiksal (200 m2) og én stor sal (ca. 400 m2) med flere
anvendelsesmuligheder, herunder redskabstunge aktiviteter. Der er i alt 112 m2 depot fordelt
på to større depotrum og to meget små depotrum. Byrådet har ikke truffet beslutning om
hvorvidt de to gymnastiksale på afd. Lillerød skal opretholdes eller nedlægges, da det ikke har
indgået i den politiske behandling af tidligere helhedsplan, udarbejdet i samarbejde med
Autens.
Hvis de to gymnastiksale på afd. Lillerød opretholdes efter sammenlægningen, vil kapaciteten
til fritidsbrugerne blive udvidet ift. i dag, som beskrevet ovenfor, dog begrænset af at hele eller
dele af multisalen forventes anvendt af sfo’en frem til kl. 17. Hvis de to gymnastiksale på afd.
Lillerød på et tidspunkt i fremtiden nedlægges, vil antal m2 egnet til idræt og bevægelse samlet
set blive reduceret med 190 m2 og kapaciteten til depot vil blive reduceret med 6 m2. Det er
dog ikke kun antallet af m2 der er vigtige, da antallet af lokationer til idræt og bevægelse også
har betydning. Omsat til lokationer, vil kapaciteten blive reduceret med det der svarer til 1-2
mindre gymnastiksale, alt efter hvor mange af de nuværende aktiviteter der vil kunne afvikles
samtidigt i multisalen og det nye bevægelsesrum.
Frem mod udarbejdelsen af byggeprogrammet, afdækkes det hvilke justeringer der eventuelt
kan foretages i anlægsprojektet, så kapaciteten på afdeling Skovvang efter om- og tilbygning

vil svare til det foreningerne samlet set har i dag. Resultatet af afdækningen medtages som en
option i byggeprogrammet, hvis det viser sig praktisk muligt. Optionen vil udgøre et muligt
tilkøb, der ligger ud over prisen for sammenlægningen af skolen.

Tidsplanen
Ved anlægsprojekter er der altid en risiko for at tidsplanen ikke kan overholdes, fx som følge af
at håndværkerne bliver forsinkede, der ikke er kvalificerede bydere på opgaven eller at
hverdagen for elever og medarbejdere i bygge- og sammenlægningsperioden tilsiger at der
skal tænkes anderledes. I prioriteringen mellem tid, økonomi og kvalitet, vil princippet i en
sådan situation være, at tidsplanen forlænges og at datoen for samlingen af skolen dermed
tilpasses.

MED-udvalgets og skolebestyrelsens tilbagemeldinger
MED-udvalget og bestyrelsen har gennemgået og drøftet udkast til nærværende
dagsordenspunkt og udkast til bearbejdet helhedsplan for samlingen af Lillevang Skole. De
foreløbige tilbagemeldinger fra MED-udvalget og skolebestyrelsen til disse har været:

At der helt overordnet er et ønske om at det samlede anlægsprojekt gennemføres over
en kortere årrække end det tidligere var planlagt.

At der skal være opmærksomhed på elev- og medarbejdertrivsel i byggeperioden, som
kan blive præget af ”byggerod”.

At der skal være en opmærksomhed på at skolens nuværende organisering i
årgange/teams med hjemområder er væsentlig at fastholde i projektet.

At der er stort ønske om proces med løbende inddragelse af alle relevante fagligheder
samt medarbejder-, elev-, forældreperspektiv, også når det kommer til den faglige
indretning af de lokaler som undervisningen skal foregå i fremover.

At der skal være en opmærksomhed på tilgængeligheden for kørestolsbrugere og
gangbesværede i alle lokaler og bygninger

At der er ønske om at de trafikale forhold inddrages i projektet.

Der er enighed om, at helhedsplanen og den politiske rammesætning af anlægsprojektet er et
godt afsæt for det videre arbejde og anbefaler det på den baggrund godkendt af byrådet.
Det er Forvaltningens vurdering, at ovenstående opmærksomhedspunkter vil kunne tilgodeses
med den bearbejdede helhedsplan og i den videre proces der skal gennemføres.
Der er endvidere blevet drøftet en lang række opmærksomhedspunkter af mere konkret
karakter, særligt som følge af drøftelserne i MED-udvalget. Flere af disse har givet anledning til
ændringer i projektet som det foreligger på denne sag, mens andre opmærksomhedspunkter
vil blive arbejdet videre med i de senere faser af projektet. Der føres en løbende liste over
disse så de huskes, og kan blive behandlet og besvaret hver især.
Skolebestyrelsen har fornyet møde om projektet den 26. august, hvor eventuelle supplerende
kommentarer vil blive udarbejdet som et høringssvar.

Den videre proces
Med byrådets godkendelse afslutter denne sag fase 1 Idéfase, hvor målet er at der er sket
afklaring af behov, indhentning af inspiration, opstilling af løsningsscenarier og gennemført
brugerdialog. Projektet overgår dermed til fase 2. Byggeprogram og dispositionsforslag, som
skal konkretisere de politisk vedtagne rammer og oversætte dem til krav til funktioner,
kapacitet, bygningsmæssig indretning, økonomi og tidsplan. Byggeprogrammet udgør
grundlaget for det efterfølgende udbud. Ledelse og repræsentanter fra skolen vil i samarbejde
med Forvaltningen blive inddraget i udarbejdelsen af byggeprogrammet, så de
bygningsmæssige løsninger understøtter de didaktiske og pædagogiske mål og den fremtidige
drift.
Der forelægges en sag ultimo 2026 om den nærmere tilrettelæggelse af de videre processer.
Her vil fx indgå en tidsplan for totalentrepriseudbuddet og tilrettelæggelse af dialogen med
skolens og klubbens naboer mv. om de videre processer.

Administrationens forslag
Forvaltningen forslår at byrådet godkender:
- At fase 1 Idéfasen godkendes som afsluttet
- At den politiske ramme for det videre arbejde udgøres af den foreliggende bearbejdede
helhedsplan, med tilhørende tidsplan og økonomi, i respekt for at mange detaljer og
opmærksomhedspunkter i projektet vil blive kvalificeret og husket i den videre projektering.

Økonomi og finansiering
På byrådets møde i juni 2026 blev der truffet beslutning om en ny periodisering af det samlede
anlægsbudget, således at de bevillingsmæssige forudsætninger for projektets gennemførelse
er til stede. Anlægsbudgettet udgør 266 mio. kr. (i 2026-priser) og udgør en samlet
bevillingsmæssig ramme. Midlerne fordeler sig over årene med 1,1 mio. kr. i 2026, 20,0 mio. kr.
i 2027, 50,0 mio. kr. i 2028 og 75,0 mio. kr. årligt i 2029 og 2030, samt de resterende 45 mio.

Dialog/høring
Skolebestyrelsen har fornyet møde om projektet den 26. august, hvor eventuelle supplerende
kommentarer vil blive udarbejdet som et høringssvar. Den videre dialog og inddragelse er
skitseret i helhedsplanen og vil blive udbygget i den sag der forelægges ultimo 2026.

Beslutning

Tema
Byrådet skal tage stilling til de politiske rammer for det samlede anlægsprojekt for samlingen af
Lillevang Skole på Afdeling Skovvang, og at fase 1 Idéfasen dermed godkendes som afsluttet.

Kompetence
Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.