Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. september, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød

Orientering: Praksis for nedrivningssager i Horsemose Villaby

Nedrivning af bygninger kræver, jf. lokalplanens bestemmelse 6.5, tilladelse af byrådet. På baggrund af beslutning i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget d. 24. september 2024 udarbejder Forvaltningen en planmæssig vurdering for de enkelte ejendomme i forbindelse med ansøgninger om nedrivning.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Høringssvar fra Seniorrådet er vedlagt referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Nedrivning af bygninger kræver, jf. lokalplanens bestemmelse 6.5, tilladelse af byrådet.
På baggrund af beslutning i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget d. 24. september 2024 udarbejder
Forvaltningen en planmæssig vurdering for de enkelte ejendomme i forbindelse med
ansøgninger om nedrivning.
I den planmæssige vurdering indgår følgende:
Områdets arkitektoniske og landskabelige kvaliteter.
Vurdering af bygningens kvaliteter, hvor parametre som skala, detaljeringsgrad,
originalitet, harmoni mm. indgår.
Vurdering af forhold som strukturer, proportioner og materialer samt bygningers
placering på grunden og tilpasningen med omgivelserne.
Hvordan et nyt byggeri vurderes at kunne videreføre en ejendoms eksisterende
kvaliteter
Relationen til de planmæssige hensyn i den gældende lokalplan.
Uanfægtet en bygnings stand vil der altid blive udarbejdet en planmæssig vurdering, for at
vurdere en given bebyggelses planmæssige kvaliteter.
På baggrund af beslutning i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget d. 5. maj 2026 gælder følgende
praksis for sagsbehandlingen:
I sager, hvor den planmæssige vurdering understøtter nedrivning, forelægges sagen til
politisk beslutning.
I sager, hvor den planmæssige vurdering ikke understøtter nedrivning, kan
Forvaltningen træffe afgørelse om afslag efter de gældende regler for delegation.
Det betyder, at kun sager, hvor den planmæssige vurdering understøtter en nedrivning,
forelægges til politisk behandling.
Der er d. 10. september 2026 sendt et orienteringsbrev ud om retningslinjer og praksis for
ansøgning om nedrivning til alle ejere i Horsemosen. Her opfordres til at kontakte

Forvaltningen så tidligt som muligt, såfremt der overvejes nedrivning af bolig, jf. bilag 1.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Seniorrådet er vedlagt referatet.

Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.