Besluttet 22. september, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød
Delvis ibrugtagning af 2 bygninger ved Kulturtorvet
Byggearbejdet med to af Kulturtorvets bygninger afsluttes tidligere end den sidste bygning, som er større og mere kompliceret. Derfor ønsker bygherren at tage de to bygninger i brug, før den samlede bebyggelse er færdig.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. MILJØ-, ERHVERVS- OG BYUDVALGET 2026-2029 DEN 22-09-2026 Sagen genoptages på førstkommende møde. Udvalget besluttede at bestille en sag om muligheder for tidsbegrænsning og parkeringskontrol på parkeringsarealer ved biblioteket. Høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet er vedlagt referatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Byggearbejdet med to af Kulturtorvets bygninger afsluttes tidligere end den sidste bygning,
som er større og mere kompliceret. Derfor ønsker bygherren at tage de to bygninger i brug, før
den samlede bebyggelse er færdig. Der er tale om følgende dele af bebyggelsen:
Bibliotekshusene, Skovensvej 2, med 15 boliger og 1 café, som ønskes taget i brug den
31. december 2026.
Biografboligerne, Fritz Hansens Vej, med 27 boliger, som ønskes taget i brug den 31.
december 2026.
Den tredje bygning, Teaterhuset, forventes at være klar den 30. april 2027.
Teaterhuset indeholder en fælles parkeringskælder samt dele af de fælles opholdsarealer.
Sagen indeholder 2 emner:
Tidsbegrænset lokalplandispensation om placering af parkeringspladser i en
parkeringskælder på naboejendommen under Torvestrædet samt manglende fælles
opholdsareal og legeplads, som er placeret i gården på Teaterhuset.
Tidsbegrænset ibrugtagningstilladelse efter reglerne i bygningsreglementet BR18, hvor
kommunen kan anlægge en helhedsorienteret vurdering.
Høring
Ansøgningen om ibrugtagningstilladelse har været sendt i naboorientering til en bred kreds af
naboer og omboende i perioden fra 21. august til 6. september 2026. Der var i alt 257
modtagere.
Kommunen har modtaget 5 individuelle bemærkninger. Se bilag 1. Forvaltningen vurderer, at
de centrale indsigelser vedrører parkeringsforhold og de trafikale konsekvenser af den
midlertidige løsning. Disse forhold har tidligere indgået i udvalgets behandling af sagen.
Følgende emner ved indsigelserne kan fremhæves:
Den ene bygning er allerede taget i brug til byggepladskontor.
Risiko for øget pres på bibliotekets og områdets parkeringspladser.
Tvivl om kommende beboere vil anvende den midlertidige parkeringsløsning.
Trafikale gener og trafiksikkerhed, herunder bekymringer for bløde trafikanter.
Manglende fælles opholdsarealer og legeplads i den midlertidige periode.
Gener fra den fortsatte byggeplads og øvrige byggeaktiviteter i området.
Bygherren har fået høringssvarene forelagt. Udvalget vil blive orienteret om eventuelle
bemærkninger fra bygherren eller ændringer i ansøgningen som følge af høringen.
Byggepladskontor
En af indsigelserne indeholder oplysninger om, at bebyggelsen allerede er taget i brug.
Forvaltningen har på den baggrund gennemført et tilsyn, og er i dialog med bygherren. Der er
indrettet et byggepladskontor i en af beboelseslejlighederne i Bibliotekshusene, men de øvrige
lejligheder står tomme og ubrugte. Anvendelsen til byggepladskontor forudsætter en delvis,
tidsbegrænset ibrugtagningstilladelse til ultimo juli 2027 i forhold til reglerne i
bygningsreglementet, men anvendelsen er ikke i strid med lokalplanen. Anvendelsen udgør
ingen fare.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at de centrale spørgsmål om parkering, anvendelse af bibliotekets
parkeringspladser, handicapparkering og manglende opholdsarealer er behandlet af udvalget
på møderne den 5. maj 2026 og 11. august 2026. I forbindelse med høringen er der dog
fremkommet flere nuancer og synspunkter, som indgår i en helhedsorienteret vurdering af, om
det er hensigtsmæssigt at meddele ibrugtagningstilladelse og lokalplandispensation.
Forvaltningen bemærker, at de rejste spørgsmål om trafiksikkerhed og gener fra byggepladsen
ikke er direkte knyttet til de ansøgte dispensationer eller den ønskede ibrugtagning, men udgør
mere generelle forhold i området.
Forvaltningen bemærker desuden, at det er muligt for udvalget ikke at meddele
ibrugtagningstilladelse og lokalplandispensation som ansøgt.
Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter, at der meddeles ibrugtagningstilladelse og
lokalplandispensation som ansøgt, herunder til tidsbegrænset anvendelse til byggepladskontor.
Dialog/høring
Sagen har været i naboorientering. Forvaltningen er i dialog med bygherren. Kopi af afgørelsen
sendes til dem, der har indsendt bemærkninger til sagen.
Såfremt udvalget beslutter at der skal meddeles ibrugtagningstilladelse og dispensation,
opdateres kommunens hjemmeside om Kulturtorvet med de nye oplysninger.
Beslutning
MILJØ-, ERHVERVS- OG BYUDVALGET 2026-2029 DEN 22-09-2026
Sagen genoptages på førstkommende møde. Udvalget besluttede at bestille en sag om
muligheder for tidsbegrænsning og parkeringskontrol på parkeringsarealer ved
biblioteket.
Høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet er vedlagt referatet.
Kilde: Allerød Kommune, Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.