Besluttet 29. september, Økonomiudvalget, Allerød
Igangsættelse af lokalplan for Horsemosen
Byrådet besluttede med seneste prioritering af planopgaver, på møde den 28. maj 2026, at opprioritere en revision af lokalplan for Horsemosen. Et nyt plangrundlag er med beslutningen prioriteret til igangsættelse 2026-28.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. sagens behandling. Økonomiudvalget godkender igangsættelse af lokalplanarbejdet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Som en del af forarbejdet til lokalplanen foretages SAVE-registreringer af den ældre bebyggelse. Der er den 10. september udsendt orienteringsbrev herom til ejere og lejere indenfor den eksisterende lokalplanafgrænsning (bilag 3).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede med seneste prioritering af planopgaver, på møde den 28. maj 2026, at
opprioritere en revision af lokalplan for Horsemosen. Et nyt plangrundlag er med beslutningen
prioriteret til igangsættelse 2026-28.
Området er i dag omfattet af Lokalplan 224A for Horsemose Villaby (bilag 1), som er offentlig
bekendtgjort i 1998. Formålet med en lokalplanrevision er at sikre en samlet og fremtidssikret
udvikling af området, hvor både arkitektur, udtryk og lokale kvaliteter bevares og styrkes.
Områdets placering og gældende planforhold fremgår af bilag 2.
Baggrund og eksisterende forhold
Horsemosen er et ældre område, som har udviklet sig over tid og er karakteriseret ved at
udstykninger og bosætning er forgået over en forholdsvis lang periode. De sidste større
udstykninger blev fastlagt i 1960’er og 70’erne. Området rummer i dag 491 boliger. Parcelhuse
udgør hovedparten (360) og etageboliger er den næsthyppigste boligtype (112).
I den gældende lokalplan er beskrevet en række overordnede karaktertræk, som er særlige for
netop Horsemosen og som vil danne udgangspunkt for lokalplanrevisionen. Det gælder blandt
andet:
Varieret bebyggelse med stor arkitektonisk og bygningsmæssig mangfoldighed.
Generelt lav bebyggelsestæthed med store grunde og god afstand mellem husene.
Markant grøn karakter præget af Tokkekøb Hegn, større beplantninger og karakterfulde
træer.
Tokkekøbvej som hovedfærdselsåre og et vejnet bestående af smalle veje med
begrænset udbygning og flere grusveje.
Horsemosen er med Kulturarvsstrategi for Allerød Kommune udpeget som kulturmiljø (bilag 3).
En del af beskrivelsen af kulturmiljøet omhandler områdets trusler og sårbarheder:
Kulturmiljøet vurderes sårbart over for ændringer, ombygninger og især nedrivninger af den
ældre del af bebyggelsen. Med nedrivning af den ældre del af bebyggelsen vil der ske en
modernisering af kvarteret, og Horsemosekvarteret kan som helhed med tiden kan risikere at
miste sin nuværende identitet.
Denne vurdering skal ses i sammenhæng med, at der i de senere år er flere huse som er revet
ned og erstattet af nye, større, parcelhusbebyggelser, og flere steder har bygninger, grønne
hegn og forhaver ændret karakter. Nedrivning af bebyggelse kræver jf. eksisterende lokalplan
tilladelse fra byrådet (§ 6.5), men lokalplanen rummer relativt få bestemmelser om blandt andet
bebyggelsens ydre fremtræden og ubebyggede arealer. Med udgangspunkt i ovenstående
forventes den reviderede lokalplan at rumme fokusområder så som:
Bevaring, herunder udpegning af bevaringsværdige bygninger, byggelinjer, fodaftryk,
sekundær bebyggelse, befæstelse, beplantning.
Videre proces
Som en del af forarbejdet til lokalplanen foretages SAVE-registreringer af den ældre
bebyggelse. Der er den 10. september udsendt orienteringsbrev herom til ejere og lejere
indenfor den eksisterende lokalplanafgrænsning (bilag 3).
Med igangsættelsen foreslås en udvidet inddragelsesproces med det formål at borgernes
perspektiver, lokale viden og indsigter om f.eks. kvaliteter og udfordringer inddrages i arbejdet
frem mod et forslag til en lokalplan. Inddragelsen målrettes borgere som bor i området og
forventes at indeholde opstartsmøde, spørgeskema og følgegruppe samt borgermøde i
høringsperioden. Fagudvalget vil blive præsenteret for den endeligt fastlagte proces.
Opstartsmødet forventes at afholdes på Allerød Bibliotek den 27. oktober 2026.
Den udvidet borgeinddragelse vil betyde en længere proces for udarbejdelse af revisionen af
lokalplanen.
Administrationens forslag
Administrationen anbefaler at udvalget igangsætter lokalplanarbejdet og godkender at
udarbejdelsen sker med udvidet borgerinddragelse.
Økonomi og finansiering
SAVE-registreringerne finansieres af midler fra Kulturarvsstrategien.
Dialog/høring
Med punktet lægges op til en udvidet inddragelsesproces.
Beslutning
Borgmester Clara Rao spurgte til sin eventuelle inhabilitet i sagen, da hun bor i området.
Et enigt Økonomiudvalg fandt ikke, at borgmester Clara Rao var inhabil i forbindelse med
sagens behandling.
Økonomiudvalget godkender igangsættelse af lokalplanarbejdet.
Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.