Besluttet 5. oktober, Sundheds- og Ældreudvalget, Assens
Tilsynsrapport og Handleplan - Center for Rehabilitering og Akutpleje
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at orientering om handleplan, der er udarbejdet på baggrund af tilsyn gennemført af Styrelsen for Patientsikkerhed på Center for Rehabilitering og Akutpleje den 20. august 2026, tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Ældreudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalget tager orienteringen og handleplanens indhold til efterretning. Sundheds- og Ældreudvalget får løbende status i forbindelse med de kommende udvalgsmøder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at orientering om handleplan, der er
udarbejdet på baggrund af tilsyn gennemført af Styrelsen for Patientsikkerhed på Center for
Rehabilitering og Akutpleje den 20. august 2026, tages til efterretning. Herunder at
antallet af pladser reduceres fra 21 til 11 for at understøtte gennemførelsen af
handlingsplanens indsatser og sikre den ønskede effekt.
reduktionen i antallet af pladser medfører, at flere borgere vil udskrives til at modtage
pleje og omsorg i eget hjem inden for rammerne af Helhedsplejeforløb 3 – Udvidet hjælp
og støtte til praktiske opgaver og personlig pleje i eget hjem.
der etableres 5-6 midlertidige pladser på 2 af kommunes plejehjem målrettet borgere
som grundet hjemmets indretning eller fysiske forhold ikke kan komme tilbage til eget
hjem.
Beslutningstema
Handleplan på baggrund af tilsyn udført af Styrelsen for Patientsikkerhed på Center for
Rehabilitering og Akutpleje den 20. august 2026.
Sagsfremstilling
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 20. august 2026 et varslet, reaktivt tilsyn ved
Center for Rehabilitering og Akutpleje. Baggrunden var en bekymringshenvendelse vedrørende
de sundhedsfaglige forhold. Udvalget er orienteret om dette på møde den 7. september 2026.
Resume af Styrelsens afgørelse er vedlagt som bilag til sagen og offentliggjort på kommunens
hjemmeside.
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 29. september på baggrund af et tilsynsbesøg den 20.
august 2026 givet påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje, om straks at sikre:
forsvarlig medicinhåndtering, herunder implementering af instruks herfor
systematiske sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå
tilstrækkelig journalføring, herunder udarbejdelse og implementering af tilstrækkelig
instruks herfor
udarbejdelse og implementering af tilstrækkelig instruks for personalets kompetence,
ansvars- og opgavefordeling
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at manglerne i forhold til medicinhåndtering,
sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og instrukser samlet set udgør kritiske problemer af
betydning for patientsikkerheden.
Selvom der er tale om kritiske problemer vurderer styrelsen dog samtidig, at et påbud om at
rette op på forholdene aktuelt vil være tilstrækkeligt for, at der kan rettes op på
patientsikkerheden på stedet. Det vurderes, at behandlingsstedet havde forståelse for
alvorligheden af manglerne og for, hvad der skulle til for at rette op på dem. Styrelsen lægger
hertil særligt vægt på, at behandlingsstedet desuden har oplyst, at de reducerer antallet af
pladser til 11 patienter, for at få bedre mulighed for at bringe de sundhedsfaglige forhold i
orden.
Med udgangspunkt i tilsynsrapporten har ledelsen i samarbejde med fagområdets
udviklingssygeplejerske udarbejdet og iværksat en Handleplan, der skal sikre, at der rettes op
på de konstaterede mangler, som samlet set vurderes at udgøre kritiske problemer af
betydning for patientsikkerheden. Herunder at:
antallet af pladser reduceres fra 21 til 11
arbejdsgange for fordeling af personale i dag- og aftenvagt ændres og implementeres
undervisning af personale omkring patientsikker medicinhåndtering inkl. korrekt og
tidstro dokumentation
undervisning af personale i patientsikker sygeplejeforløb inkl. korrekt dokumentation
kvalitetskontrol på dokumentationen hver dag og i hvert vagtlag, hvor der handles på
afvigelser med det samme med fokus på læring
Reduktionen i antallet af pladser vil medføre, at flere borgere vil blive udskrevet til at modtage
pleje og omsorg i eget hjem inden for rammerne af ”Helhedsplejeforløb 3 – Udvidet hjælp og
støtte til praktiske opgaver og personlig pleje i eget hjem”. Der etableres derfor 5-6 midlertidige
pladser på 2 af kommunes plejehjem målrettet borgere, som grundet hjemmets indretning eller
fysiske forhold ikke kan komme tilbage til eget hjem.
Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har
vurderet, at det er forsvarligt.
Sundheds- og Ældreudvalget vil blive orienteret efter nyt tilsynsbesøg.
På udvalgets møde den 5. oktober 2026 vil chef for Social og Psykiatri Carsten Petterson give
en orientering og en status for handleplanen.
Beslutningskompetence
Sundheds- og Ældreudvalget
Beslutning
Sundheds- og Ældreudvalget tager orienteringen og handleplanens indhold til efterretning.
Sundheds- og Ældreudvalget får løbende status i forbindelse med de kommende
udvalgsmøder.
Kilde: Assens Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.