Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Miljø- og Teknikudvalget, Assens

2-årigt forsøg med "Bus på bestilling"

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget drøfter, om Assens Kommune skal deltage i et 2-årigt forsøg med ”Bus på Bestilling”.

Trafik og cyklerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Miljø- og Teknikudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Miljø- og Teknikudvalget besluttede ikke at deltage i et 2-årigt forsøg med ”Bus på Bestilling”.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget drøfter, om Assens Kommune skal
deltage i et 2-årigt forsøg med ”Bus på Bestilling”.

Beslutningstema
I juni 2026 blev Miljø og Teknikudvalget orienteret om muligheden for at deltage i FynBus’
pilotprojekt om ”Bus på Bestilling”, som finansieres med støtte fra Trafikstyrelsen. Derefter
overgik finansieringen til byrådets budgetforhandlinger. Med denne sag skal der endeligt
besluttes, om Assens Kommune skal deltage i projektet og igangsætte forsøget.

Sagsfremstilling

Forsøget er for Assens Kommune en mulighed for at forbedre mobiliteten på hverdage på
strækningen Assens–Sandager-Turup–Aarup, som rute 130 i dag kun betjener i weekenden.
Rute 130 mistede i 2024 sine afgange på hverdage på grund af for lavt passagergrundlag.
Siden er området på hverdage kun betjent med flextrafik. Projektet giver dermed mulighed for
at afprøve en mere fleksibel løsning for kollektiv trafik i området og samtidig støtte op om
Aarup som stationsby samt det regionale A-net for busser.
Betjeningen er tænkt som kørsel med 1 folieret flexgarantibil (op til 8 passagerpladser) på 200
skoledage i tidsrummet kl. 7.00-17.00 og betjening med FynBus’ almindelige flextrafiksystem
på øvrige tidspunkter og dage som i dag, hvor efterspørgslen ikke vurderes så høj. Prisen for
passagererne, skal være den samme som buspriserne og ambitionen er, at
bussen er fremme hurtigst muligt senest 60 minutter efter bestilling.
Formålet med projektet er at undersøge om bus på bestilling kan være løsningen i tyndt
befolkede områder, som ikke har det antal indbyggere en traditionel buslinje kræver. Projektet
vil derfor også undersøge den bedste balance mellem fast rutedrift og bus på bestilling.
Projektet vil inddrage de erfaringer som Movia har gjort med Nærbus, som Midttrafik har gjort
med flexbus-konceptet og som FynBus har gjort med teletaxakonceptet i Odense. Tilbuddet
skal som anden øvrig kollektiv trafik kunne bestilles via Rejseplanen.
FynBus varetager den daglige projektledelse og afrapportering til Trafikstyrelsen, Assens
Kommune deltager som bestiller og i dialog med lokalområderne.
Udover Assens Kommune vil Svendborg Kommune være en del af forsøget. Middelfart
kommune har ikke fundet midler til deltagelse i projektet, Trafikstyrelsen har accepteret at
forsøget reduceres til to kommuner.
Hvis Assens kommune tilslutter sig, vil finansieringen være ca. 630.000 kr. for Assens
Kommune fordelt over 2 år. Der skal ske tilslutning senest oktober 2026.
Udgiften til forsøget kan i dag finansieres inden for det eksisterende budget til kollektiv trafik.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne på området kan ændre sig over tid.

Hvis eksempelvis udviklingen i børnetallet eller et øget antal flytninger medfører højere udgifter
til elevtransport, vil der skulle findes besparelser inden for budgettet. Dette kan i sidste ende
betyde, at serviceniveauet på andre områder må tilpasses.

Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber.

Økonomi

630.000 kr. kan finansieres inden for det afsatte driftsbudget til kollektiv trafik.
Der er i 2026 og forventeligt i 2027 et mindreforbrug på den kollektive trafik, da udgiften til
taxikørsler af elever er nedbragt. Dette mindreforbrug kan dække udgiften til forsøget.
En del af udgifterne til kollektiv trafik er variable udgifter, dvs. at udgifterne til f.eks. FlexTrafik
afhænger af antal ture henover året.
Såfremt det mod forventning viser at udgiften til forsøget ikke kan holdes inden for de afsatte
midler, kan man finde besparelser på bl.a. flextrafikken.

Beslutning

Miljø- og Teknikudvalget besluttede ikke at deltage i et 2-årigt forsøg med ”Bus på Bestilling”.

Kilde: Assens Kommune, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.