Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Revideret beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme og radikalisering
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Forslag til revideret beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme og radikalisering godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt Sagens forløb 09/06/2026 Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilles til godkendelse 16/06/2026 Økonomiudvalget Indstilles til godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kommunalbestyrelsen godkendte i januar 2023 Ballerup Kommunes handlingsplan for
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Handlingsplanen er udarbejdet som led i
implementeringen af Barnets lov og fastlægger kommunens beredskab for forebyggelse,
opsporing og håndtering af radikalisering, ekstremisme samt relaterede problemstillinger.
Indsatsen er forankret tværgående i kommunen og sker i samarbejde med politiet og øvrige
relevante myndigheder gennem Infohus-samarbejdet. Handlingsplanen beskriver organisering,
samarbejde og procedurer ved bekymring eller mistanke og har til formål både at forebygge, at
borgere udvikler ekstremistiske holdninger, og at støtte borgere i at forlade ekstremistiske
miljøer.
Årsberetningen for 2025 udgør en opfølgning på handlingsplanen og giver en status på
indsatsen samt peger på behov for videre udvikling af området. Udvalget vil på det
næstkommende møde få forelagt en revideret handlingsplan for området til orientering.
Sagsfremstilling
I 2025 modtog Ballerup Kommune i alt 12 bekymringshenvendelser vedrørende mulig
radikalisering, fordelt ligeligt mellem 6 unge under 18 år og 6 borgere over 18 år.
Henvendelserne vedrørte i alle tilfælde mænd i alderen 13 til 43 år.
Henvendelserne kom fra flere kilder, herunder skoler, interne fagpersoner, politiet og eksterne
samarbejdspartnere. Dette indikerer en bred opmærksomhed på området og en forankret
forebyggelsesindsats på tværs af kommunens praksisfelter.
To sager blev behandlet i Infohus-regi:
I den ene sag blev der iværksat mentorindsats målrettet radikaliseringsbekymringen.
I den anden sag blev bekymringen afklaret som en socialsag uden radikaliseringsindhold,
hvorefter relevante sociale indsatser blev iværksat.
Et gennemgående karaktertræk i årets sager var, at en væsentlig del omhandlede borgere
med psykiske diagnoser eller tydelige psykiske udfordringer. I flere tilfælde var
bekymringsadfærd tæt knyttet til mental mistrivsel, isolation og/eller udadreagerende adfærd.
Det har understreget behovet for tættere og mere formaliseret samarbejde mellem
forebyggelsesområdet, socialområdet og psykiatrien.
Årsberetningen peger desuden på nye og tydelige udviklingstendenser i 2025:
øget betydning af onlinebaserede miljøer og digitale fællesskaber,
stigende eksponering for GORE- og ultravoldeligt indhold blandt unge,
tiltagende orientering mod incel-relaterede og misogyniprægede onlinefællesskaber,
mere hybrid og fragmenteret ekstremisme, hvor ideologiske elementer blandes (fx
højreekstreme narrativer, konspirationstænkning og antidemokratiske strømninger),
fortsat forekomst af klassiske ekstremismeformer, men ofte i kombination med digitale
subkulturer.
Udviklingen udfordrer traditionelle kategoriseringer og kalder på mere nuancerede
risikovurderinger og tværfaglig håndtering.
På den baggrund arbejdes med følgende fokusområder i 2026:
Temadag for kommunale ledere med fælles vidensgrundlag om radikaliseringsprocesser,
digitale tendenser, bekymringstegn og korrekt håndtering/indmelding.
Styrket opsøgende tilstedeværelse i skoler, fritidsmiljøer og institutioner gennem
rådgivning, oplæg og workshops, så medarbejdere får fælles sprog og
handlekompetence.
Særlig prioritering af psykisk sårbarhed i sagskomplekser via formaliseret samarbejde
med social- og psykiatriområdet, faglig sparring og videreudviklede screenings/vurderingsredskaber.
Systematisk monitorering af digitale tendenser gennem løbende vidensopsamling,
opfølgning på relevante onlinefællesskaber og målrettet opkvalificering af medarbejdere.
Det forventes, at øget synlighed og styrket faglig opmærksomhed i 2026 vil kunne medføre
flere indmeldte bekymringer. Dette vurderes som en ønsket effekt af en mere tidlig, rettidig og
kvalificeret forebyggelsesindsats.
Yderligere deltagelse på mødet
På Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Maria
Mankov fra afsnittet Borger og Tryghed under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Forslag til revideret beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af
ekstremisme og radikalisering godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagens forløb
09/06/2026 Uddannelses-, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Indstilles til godkendelse
16/06/2026 Økonomiudvalget
Indstilles til godkendelse.
Bilag
- 1 bilag, heraf 1 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Kommunalbestyrelsen
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.