Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Orientering: Revision af den kommunale boliganvisning
Center for By og Miljø indstiller, at 1. Socialudvalget godkender forslaget til nye kommunale anvisningskriterier. 2. Socialudvalget godkender, at administrationen går i dialog med boligorganisationerne om, hvordan der kan sikres flere boliger til kommunal anvisning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I 2014 vedtog Økonomiudvalget nye anvisningskriterier om led i forebyggelsen af, at
kommunens boligafdelinger kom på listen over udsatte boligområder og som forberedelse til
Ballerupaftalen, der blev indgået i 2016 med det formål at sikre en bred
beboersammensætning med social og økonomisk sammenhængskraft i de almene
boligområder gennem samarbejde mellem boligorganisationerne og Ballerup
Kommune. Aftalen er siden blevet fornyet i 2020 og 2024 og udgør det grundlag Boligkontoret
anviser boliger efter.
I de senere år har kommunen fået færre boliger til anvisning, da beboerudskiftningen i de
almene boliger er faldende og da en del boliger skal renoveres og deres beboere derfor skal
genhuses. Samtidig er behovet for boliger til kommunal anvisning stigende, dels begrundet i
strategier som housing first og hjemtagelse fra botilbud til egen bolig, dels begrundet i det
stadige behov for at sikre socialt bæredygtige almene boligområder. På den baggrund har
Socialudvalget drøftet de nuværende anvisningskriterier og administrationen har udarbejdet et
forslag til justering.
Sagsfremstilling
Socialudvalget blev i maj 2026 præsenteret for det juridiske grundlag for anvisningen, samt
forelagt nogle af de dilemmaer og muligheder, der er på det almene boligområde med henblik
på at vurdere behovet for at revurdere de kommunale anvisningskriterier vedr. de almindelige
familieboliger.
Socialudvalget var overordnet set tilfreds med de nuværende kriterier, men havde flere
bemærkninger, herunder bl.a. et ønske om en tydelig kommunikation om, hvad der er
boligorganisationernes og kommunens opgave og ansvar ved tildeling, samt hvordan
tildelingen af boliger foregår i praksis.
Derudover var der flere drøftelser, som belyste nogle af de oplevede dilemmaer, der er ved
arbejdet med kommunal boliganvisning. Disse er forsøgt indarbejdet i forslaget til reviderede
anvisningskriterier. Nuværende og foreslåede anvisningskriterier fremgår af bilaget.
De foreslåede anvisningskriterier er udarbejdet på ud fra følgende principper:
Sproglig opdatering
Øget transparens ift. de faktiske muligheder for at blive anvist en bolig
Øget fokus på de målgrupper med et påtrængende boligbehov, som Ballerup Kommune
har et ansvar for at boligplacere. Samtidig med et fortsat fokus på at overholde
Ballerupaftalen og undgå, at Ballerup Kommune kommer på listen over udsatte
boligområder
Justering af kriterierne i erkendelse af, at der kommer færre almene boliger til kommunal
anvisning end tidligere.
Hvad vil ændringen betyde?
Borgere, der ikke bor eller arbejder i kommunen, vil ikke længere kunne skrive sig op. Det
vil medføre færre henvendelser og vil være mere i overensstemmelse med de faktiske
anvisninger.
Der er tilføjet et kriterie om, at unge Ballerupborgere kan komme i betragtning til en bolig
efter endt uddannelse, hvis de registrerer sig som aktiv boligsøgende i Boligkontoret 46 måneder før endt studie. Det forventes at gøre det lidt lettere for unge at få en
familiebolig i kommunen efter endt uddannelse.
Boligkontorets praksis:
På baggrund af drøftelserne i Socialudvalget og redegørelsen for forskellen mellem den
kommunale boligsociale opgave og boligorganisationernes udlejning efter boligønsker og
ventelister, orienteres Socialudvalget om, at Boligkontoret tillige vil justere praksis på to
områder:
Fremover gives kun ét relevant boligtilbud pr. borger, ellers vurderes borgeren ikke at
have et akut eller aktuelt boligbehov.
Muligheden for at angive boligønsker ved opskrivning justeres så det kun er muligt at
ønske:
et bestemt distrikt, hvis borgeren er tilmeldt skole/institution i distriktet eller ved
funktionsnedsættelser
en bestemt etage, placering eller elevator i byggeriet for ældre og borgere med
funktionsnedsættelser
Hvad vil ændringen betyde?
Klarere overensstemmelse med lovgivningens formål og skarpere adskillelse mellem
det offentlige gratis behovsbestemte tilbud og boligorganisationernes
ventelisteopskrivning mod betaling
Vurderes at mindske sagsbehandlingstiden
Flere boliger til kommunal anvisning:
På baggrund af Socialudvalgets drøftelse af, at der kommer færre boliger til kommunal
anvisning i disse år, samtidig med at behovet for at give tilbyde borgere en bolig ud fra
akutboligkriterierne er stigende, vil administrationen foreslå, at der indledes en dialog med
boligorganisationerne om, hvordan der kan sikres flere boliger til kommunal anvisning.
Øvrige tiltag og spørgsmål på baggrund af Socialudvalgsmødet:
Administrationen vil revurdere materialer og procedurer for tydeligere at gøre borgerne
opmærksomme på, at de bør skrive sig op til en bolig hos boligorganisationerne og
hvordan
Administrationen tilføjer en tekst til ballerup.dk under almene boliger, om forskellen
mellem kommunal anvisning og boligorganisationernes udlejning
Udvalget drøftede om de 25 % kommunal anvisning regnes ud fra ledige boliger eller
andelen i boligafdelingen. Det er afklaret med BL - Danmarks Almene Boliger, at
Københavns Kommune opgør andelen af kommunalt anviste beboere pr. boligafdeling og
lægger det til grund for den fremtidige andel af kommunal anvisning. Det er dog ikke
en model, der generelt anvendes i Danmark og i Ballerup Kommune får vi minimum 25 %
af de ledige boliger, sådan som vi har ret til.
Hvad vil ændringen betyde?
Justeringen af anvisningskriterier og -praksis vil medføre tilretning
af hjemmeside, arbejdsgange og nyt borgervendt materiale med tydelig kommunikation
om, hvad borgerne kan forvente af Boligkontoret. Der udarbejdes en kommunikationsplan
for hvornår og hvor de forskellige delelementer formidles.
Yderligere deltagelse:
På Socialudvalgets møde deltager centerchef Steen Pedersen og direktionskonsulent Ulla
Palm Larsen, Center for By og Miljø under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for By og Miljø indstiller, at
1. Socialudvalget godkender forslaget til nye kommunale anvisningskriterier.
2. Socialudvalget godkender, at administrationen går i dialog med boligorganisationerne
om, hvordan der kan sikres flere boliger til kommunal anvisning.
Beslutning
Taget til efterretning
Sagens forløb
03/06/2026 Socialudvalget
Indstillingen godkendt.
Socialudvalget ønsker, at det ved den justerede praksis gøres tydeligere, at der skal være tale
om behovsbestemte og relevante boligtilbud.
Udvalget ønsker at sagen sendes til orientering i Kommunalbestyrelsen.
16/06/2026 Økonomiudvalget
Taget til efterretning
Bilag
- 1 bilag, heraf 1 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Socialudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.