Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. august, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup

Revideret milepælsplan for helhedsplan for området ved Egebjergklubben (institutioner og evt. byudvikling)

Center for By og Miljø, Center for Ejendomme og Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at 1. Orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Af Budget 2025 punkt 3.2.3 og Budget 2026 punkt 3.2.3 fremgår det, at der skal udarbejdes en helhedsplan for området ved Egebjergklubben (institutioner og evt. byudvikling). De berørte institutioner og den berørte klub er følgende:
1. Uglehuset/Det Blå Hus (Egebjergvang 231), som aktuelt midlertidigt anvendes til daginstitution
2. Nordpolen (Egebjergvang 233), som anvendes som daginstitution af Børnehuset Nordog Sydpolen med Isbjerget, afd. Nordpolen
3. Isbjerget (Agernhaven 6), som midlertidigt anvendes som daginstitution af Børnehuset Nord- og Sydpolen med Isbjerget, afd. Isbjerget

4. Egebjerg Fælleshus (Agernhaven 8), som udlejes til beboerforeningen Egebjergklubben 5. Klub Nordbuen (Agernhaven 4)

Se bilag 1 for et kort over området.
For at sikre en langsigtet planlægning og en god udnyttelse af kapaciteten, er der gennemført et kortlægningsarbejde som grundlag for udarbejdelse af en endelig helhedsplan.
Administrationen har udarbejdet en indledende byggeteknisk vurdering af ejendommene samt en stedsanalyse af områdets kvaliteter. De indledende analyser har vist behov for yderligere analyser af området, herunder trafikafvikling, parkering og udearealer. Desuden udestår en nærmere analyse af kapacitetsbehov og rumbehov i forhold til pædagogisk praksis og principper samt en plan for genhusning.
Når analyserne er gennemført, skal der træffes beslutning om valg af et blandt tre scenarier, som repræsenterer tre tilgange:
1. Et scenarie hvor nuværende bygninger bevares og renoveres
2. Et scenarie hvor de nuværende bygninger rives ned og erstattes af nybyggeri
3. Et scenarie med en kombination af ombygning/renovering og nybyggeri

Administrationen vurderer, at der er behov for brugerinddragelse samt løbende politisk behandling bl.a. vedr. valg af det scenarie, som skal ligge til grund for udarbejdelsen af den endelige helhedsplan.

Administrationen har udarbejdet følgende milepælsplan for det videre arbejde med helhedsplanen. Bemærk, at perspektiver fra inddragelsesprocessen i oktober og november 2026 indgår i kvalificeringen af de scenarier, der forelægges politisk i december 2026. Efter den politiske beslutning om valg af scenarie fortsætter inddragelsesprocessen i 1. kvartal 2027 med henblik på at kvalificere det valgte scenarie og den endelige helhedsplan. Inddragelsesprocessen anvendes således først til at kvalificere de mulige scenarier og efterfølgende til at kvalificere det politisk valgte scenarie.

År Kvartal Aktivitet

Politisk behandling

Inddragelse af

4. kvartal

brugergrupper ift. at udarbejde de forskellige

scenarier.

Politisk beslutning om valg af scenarie til brug for udarbejdelse af endelig helhedsplan.

Inddragelse

af brugergrupper ift. at

kvartal udarbejde en helhedsplan

for det valgte scenarie.

2. kvartal

Indmelding til de politiske forhandlinger for budget 2028

Politisk behandling af endelig helhedsplan for institutions-området Egebjerggård inklusiv det valgte scenarie og tilhørende genhusningsplan.

Sideløbende med projektet pågår et projekt om forskønnelse og gaderumsrenovering i Egebjerggårdområdet. Projekterne er ikke direkte forbundet, men eventuelle synergier undersøges, ligesom der så vidt muligt koordineres tidsmæssigt med henblik på at genere borgere og brugere mindst muligt.
Yderligere deltagelse på mødet På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager Steen Pedersen, Centerchef i Center for By og Miljø, under behandling af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Der er afsat i alt 61 mio. kr. til projektet.
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Økonomiudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø, Center for Ejendomme og Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber indstiller, at
1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.