Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 18. august, Børne- og Skoleudvalget, Ballerup

Håndtering af forventet merforbrug på det specialiserede børneområde fra 2027 og frem

Center for Bøne- og Ungerådgivning og Center for Økonom indstiller, at 1. Orienteringen om den varige budgetudfordring på det specialiserede børne- og ungeområde tages til efterretning 2. Forslag 1, 2, 3, 4 og 5 godkendes med effekt fra 2027 og frem. 3.

Skoler og børnUnge og uddannelseBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning. Indstillingens punkt 2: Simon Knudstrup (F) stillede følgende ændringsforslag: De foreslåede spareforslag indstilles ikke til godkendelse. Børne- og Skoleudvalget indstiller, at budgetudfordringen på 8 mio. kr. oversendes til forhandlingerne om budget 2027. Forslag 2 om reduktion i antallet af forebyggende rådgivere sendes parallelt hermed i høring i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Resultatet af høringen forelægges budgetparterne. 9 stemte for, 0 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

For at skabe balance i budgettet på ramme 30.46 peger administrationen med denne sag varige på forslag til besparelser for 8 mio. kr., jf. tabellen nedenfor. De resterende 7 mio. kr. vil skulle findes i forhandlingerne om budget 2027, såfremt der skal sikres balance mellem budget og forbrug.

De konkrete forslag fremgår af tabellen nedenfor og uddybes i bilag 1.

Forslag Tiltag (uddybes nærmere i bilag vedhæftet)

nr.

* = indebærer servicereduktion

Nedsættelse af serviceniveau for afløsning og aflastning*

Reduktion i antallet af forebyggende rådgivere*

Nedsættelse af serviceniveau for praktisk pædagogisk støtte *

Nedsættelse af serviceniveau for vedligeholdelsestræning *

Omplacering af midler fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til det specialiserede børneområde

I alt

Effekt årligt i 2027 og frem (mio. kr.) 1,0 3,0

De foreslåede besparelser kan alle skaleres.
Forslag 1-4 vedrører for alles vedkommende besparelser på det forebyggende område. Når administrationen har valgt at pege på besparelser på dette område, skyldes det, at lovgivningen vedr. forebyggende indsatser levner større rum for lokal fastlæggelse af serviceniveau end mere indgribende indsatser som fx anbringelser. Samtidig har Ballerup Kommune i dag har et højt serviceniveau på det forebyggende område og anvender en større andel af budgettet til forebyggelse end de fleste andre kommuner i landet. Dette vil i vid udstrækning stadig gøre sig gældende, selvom budgettet reduceres som foreslået. Administrationen bemærker samtidig, at en nedprioritering af forebyggelse altid indebærer en risiko for øgede udgifter til mere indgribende indsatser.
Forslag 5 vedrører omprioritering af midler fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) til det specialiserede børne- og ungeområde. Forslaget er valgt, idet PPR i perioden 2024-2027 er blevet tilført ekstra budget svarende til 11 mio. kr. årligt. Det betyder, at Ballerup Kommune i dag har en højere PPR-dækning pr. borger end de kommuner, vi sammenligner os med. En reduktion af PPRs ramme med 2 mio. kr. årligt vurderes således stadig at placere PPR på et acceptabelt serviceniveau. Det må forventes, at tilstedeværelsen af PPR i dagtilbud og skoler vil opleves som lavere end hidtil.
Administrationen bemærker, at forslag 1-4 også indgår i omprioriteringskataloget til forhandlingerne om budget 2027. Hvis forslagene godkendes med denne sag, vil de udgå af omprioriteringskataloget.

Administrationen gør opmærksom på, at der selv med implementering af ovenstående besparelser er lagt et stramt budget for 2027 og frem. Det vil stille høje krav og lægge et vist pres på den fortsatte omstilling af området. Hertil kommer, at det også i fremtiden vil være et svært styrbart område og der er således en vis sandsynlighed for, at der fra 2027 og frem kan opstå yderligere merforbrug.
Hvis de foreslåede spareforslag ikke godkendes, vurderes det ikke muligt at sikre balance mellem budget og forbrug i de kommende år.
Såfremt det ønskes at få potentialet i en videre omstilling yderligere belyst, anbefaler administrationen, at der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger afsættes midler til en ekstern analyse af området, ligesom man har gjort på det voksenspecialiserede område.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser i 2026.
Hvis forslag 5 godkendes, vil der ske en varig omplacering af budget fra 2027 på 2 mio. kr. fra ramme 30.33 (PPR) til ramme 30.46 (Indsatser efter Barnets Lov).
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales.
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Bøne- og Ungerådgivning og Center for Økonom indstiller, at
1. Orienteringen om den varige budgetudfordring på det specialiserede børne- og ungeområde tages til efterretning
2. Forslag 1, 2, 3, 4 og 5 godkendes med effekt fra 2027 og frem.
3. Der omplaceres i budget 2027 2 mio. kr. fra ramme 30.33 (PPR) til ramme 30.46 (indsatser efter barnets lov), jf. forslag 5.

Beslutning

Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingens punkt 2: Simon Knudstrup (F) stillede følgende ændringsforslag: De foreslåede spareforslag indstilles ikke til godkendelse. Børne- og Skoleudvalget indstiller, at budgetudfordringen på 8 mio. kr. oversendes til forhandlingerne om budget 2027. Forslag 2 om reduktion i antallet af forebyggende rådgivere sendes parallelt hermed i

høring i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Resultatet af høringen forelægges budgetparterne.
For stemte: 4, Simon Knudstrup (F), Kasper Halling (B), Maria Lundahl Assov (A), Kristine Mellemgaard (A). Imod stemte: 3, Stine Rahbek Pedersen (Ø), Mikael Wandel (V), Jette Meinertz (O) med følgende mindretalsudtalelse: Ø, V og O ønsker ikke at sende forslaget i høring, da partierne ikke ønsker denne serviceforringelse. Ændringsforslaget blev herefter indstillet til godkendelse.
Indstillingens punkt 3: Indstilles ikke til godkendelse.

Kilde: Ballerup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.