Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 19. august, Psykiatrirådet, Ballerup

Planlægning af Sindets Dag

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Planlægning af Sindets Dag tages til efterretning

Kort fortalt

Hvem
Psykiatrirådet, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Psykiatrirådet markerer hvert år Sindets Dag med et arrangement, der sætter fokus på mental sundhed, psykisk trivsel og fællesskaber. Arrangementet har traditionelt samlet borgere, psykiatriforeninger og øvrige aktører med henblik på at skabe dialog og formidle viden om psykisk sundhed. For planlægningen af Sindets Dag 2026 skal der tages stilling til dato, overordnet program og den videre planlægningsproces.
Der har været undersøgt tre mulige datoer: Torsdag den 8. oktober 2026 Fredag den 9. oktober 2026 Lørdag den 10. oktober 2026
Fredag den 9. oktober udgår som mulighed, da Posthuset er optaget i forbindelse med Kulturnatten. Der er derfor reserveret lokaler i Postsorteringen i Posthuset på følgende tidspunkter:
Torsdag den 8. oktober kl. 14.00-21.00
Lørdag den 10. oktober kl. 16.00-21.00
Det bemærkes, at lørdag den 10. oktober er første dag i efterårsferien, hvilket kan have betydning for deltagelsen.
Det foreslås at videreføre den hidtidige tradition med at invitere psykiatriforeninger og andre relevante aktører til at deltage med informationsstande og mulighed for dialog med borgerne.
Det foreslås samtidig at udvide kredsen af inviterede deltagere til også at omfatte øvrige frivillige foreninger i Ballerup Kommune. Deltagelse i frivillige fællesskaber kan bidrage til at forebygge mistrivsel og styrke den mentale sundhed, og foreningernes tilstedeværelse kan synliggøre de mange lokale muligheder for fællesskab. Mulige elementer kan blandt andet være:
korte oplæg og præsentationer fra de deltagende foreninger
musikalsk indslag i samarbejde med Ballerup Musikskole

officiel velkomst ved borgmesteren
"samtalekaffe" ved de enkelte foreningers stande, hvor borgere kan mødes i uformelle rammer
øvrige aktiviteter, der understøtter dialog, fællesskab og viden om psykisk trivsel. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Psykiatrirådet

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Planlægning af Sindets Dag tages til efterretning

Kilde: Ballerup Kommune, Psykiatrirådet, dagsorden fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.