Besluttet 31. august, Kommunalbestyrelsen, Ballerup
Kapacitetsudvidelse af Børnehuset Birkegården i Ballerup - anlægsbevilling
Center for Ejendomme indstiller, at 1. Den forventede merudgift på 9 mio. kr. tages til efterretning. 2. Der gives en tillægsbevilling på 5,7 mio. kr., som frigives i 2026 og finansieres via kassetræk. 3.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning. Indstillingernes punkt 2: Jesper Würtzen (A) fremsatte ændringsforslag om også at finansiere den resterende udgift på 3,3 mio. kr. via kassetræk, så der frigives en bevilling på i alt 9 mio. kr. Ændringsforslaget blev vedtaget Indstillingens punkt 3 bortfaldt som følge af beslutningen i punkt 2.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I Aftale om budget 2025, punkt 3.2.3, 'Fysiske rammer på dagtilbudsområdet - plads til børn,
fremgår det': "Til udvidelse og ombygning af Børnehuset Birkegården i Hedeparken er der afsat
59 mio. kr." Projektet skal øge kapaciteten i distrikt Hedegården og sikre flere
dagtilbudspladser.
Kommunalbestyrelsen har tidligere givet en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til forundersøgelser
samt udbud, og den 16. juni 2025 gav Kommunalbestyrelsen en bevilling på 57 mio. kr. til
gennemførelse af projektet, så der i alt er bevilget 59 mio. kr.
Sagsfremstilling
Administrationen har igangsat en udvidelse og renovering af Børnehuset Birkegården, så der
skabes en større samlet og funktionel daginstitution.
Den igangværende udvidelse og renovering sikrer, at institutionen, der i dag huser 98
børn, fremover kan huse 176 børn med tilhørende personale.
Projektet omfatter:
Etablering af ny bygning: Nye grupperum med tilhørende faciliteter, et
produktionskøkken, læringsrum og to integrerede liggehaller
Ombygning af eksisterende bygninger: Ekstra grupperum, fællesrum samt nye
personalefaciliteter
Fysisk sammenbygning: De tre bygninger forbindes med en forbindelsesgang – en
”legesti”
Etablering af udearealer og faciliteter.
Projektet ibrugtages i etaper og ventes helt færdigt sensommer/tidligt efterår 2027.
Projektet forventes at overskride det oprindelige budget med 9 mio. kr.
Overskridelsen skyldes primært:
Uforudsete forhold i jorden, herunder fund af brønd, affald og kampesten under en
eksisterende bygning, som har medført ekstraarbejder og meromkostninger
Tekniske udfordringer ved etablering af forsyningsledninger, primært ledninger i jord, der
ikke lå som forventet og som kræver ændrede løsninger og merarbejde
Ændrede krav til DGNB-certificering, som medfører ekstra projektering og tilpasninger i
projektet
Kvalificering af bygherreleverancer, herunder køkken, sikring, it-leverancer og tekniske
installationer.
Vurdering af besparelsesmuligheder
Administrationen har gennemgået projektet med henblik på at identificere mulige besparelser.
Da væsentlige dele af byggeriet, herunder tilbygningen, allerede er igangsat er mulighederne
for større ændringer begrænsede.
Administrationen har ligeledes gennemgået ude- og legeområder samt fast inventar (skabe,
bænke, pusleborde mv.) i forhold til, om der kan reduceres i antal, ændres i funktion, eller at
indkøb af delelementer kan udskydes. Der er desuden set på muligheden for at reducere
kunstneriske elementer. Kunsten er imidlertid indarbejdet som en integreret del af bl.a.
legeområderne, og en reduktion vil derfor ikke medføre en reel besparelse, da den vil skulle
erstattes af tilsvarende materialer eller løsninger.
Gennemgangen viser, at reduktion af fast inventar vil medføre væsentlige konsekvenser for
institutionens funktionalitet og arbejdsmiljø. Tilsvarende vil reduktion eller udskydelse af
udearealer og andre basisfunktioner enten forringe kvaliteten og anvendeligheden af de fysiske
rammer eller blot udskyde nødvendige investeringer til et senere tidspunkt. Sådanne tiltag
vurderes derfor ikke at være realistiske eller fagligt forsvarlige.
Administrationen vurderer på den baggrund, at der ikke er identificeret reelle
besparelsesmuligheder i projektet, og at projektet ikke kan tilpasses inden for den eksisterende
økonomiske ramme uden væsentlige funktionelle konsekvenser.
Yderligere deltagelse på mødet
På Økonomiudvalgets møde deltager centerchef Malene Møller Ruszkai fra Center for
Ejendomme under behandlingen af sagen.
Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed
Regler i bygningsreglementet for 2018 i forhold til tilgængelighed overholdes.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der er samlet afsat 59 mio. kr. til A514017 Kapacitetsudvidelse af Børnehuset Birkegården, og
det fulde beløb er frigivet. Med den forventede merudgift på 9 mio. kr. forventes det samlet at
koste i alt 68 mio. kr.
Der et behov for en tillægsfinansiering på 9 mio. kr. til gennemførelse af projektet fordelt med
5,7 mio. kr. i 2026 og 3,3 mio. kr. i 2027. Heri indgår en post til uforudsete udgifter på knap 15
pct. af den resterende entreprisesum. Posten til uforudsete udgifter er afstedkommet på
baggrund af en risikovurdering og er fordelt på kendte og ukendte risici.
Finansieringen på 5,7 mio. kr. i 2026 foreslås tilvejebragt via kassetræk.
Finansieringen på 3,3 mio. kr. er indarbejdet i direktionens budgetforslag for 2027 og foreslås
endeligt besluttet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
En tillægsbevilling i form af anlægsmidler skal ses i sammenhæng med overholdelse af
kommunens Økonomiske Strategi og målsætningen om en gennemsnitslikviditet på min. 4.000
kr. pr. indbygger. Den kassefinansierede tillægsbevilling i denne sag på samlet 5,7 mio. kr. i
2026 vil reducere Ballerup Kommunes likviditetsbeholdning med ca. 106 kr. pr. borger, når
projektet er gennemført.
Det er administrationens umiddelbare vurdering, at Ballerup Kommune har tilstrækkelig
likviditet til denne tillægsbevilling, som er foreslået i denne sag. Det bemærkes, at der ved
Økonomiudvalgets behandling af sagen vil foreligge en ny prognose for den fremadrettede
likviditet, således at det kan efterprøves, om administrationens vurdering er korrekt.
Anlægsbevilling
Bevilling
Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.
Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.
Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter
0 kr.
Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)
Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter
Der er allerede indarbejdet bygningsdriftsudgifter fra 2027 til facader, pumper, vedligehold af
legepladser etc. på 0,6 mio. kr. årligt fra 2027.
(mio. kr.)
Projektets rådighedsbeløb fordelt på år
Indstilling
Center for Ejendomme indstiller, at
1. Den forventede merudgift på 9 mio. kr. tages til efterretning.
2. Der gives en tillægsbevilling på 5,7 mio. kr., som frigives i 2026 og finansieres via
kassetræk.
3. Den resterende finansiering på 3,3 mio. kr. i 2027 indgår i direktionens budgetforslag
for 2027 og besluttes endeligt i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
Beslutning
Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingernes punkt 2:
Jesper Würtzen (A) fremsatte ændringsforslag om også at finansiere den resterende
udgift på 3,3 mio. kr. via kassetræk, så der frigives en bevilling på i alt 9 mio. kr.
For stemte: Alle (undtagen Kasper Halling (B)).
Undlod at stemme: Kasper Halling (B).
Ændringsforslaget blev vedtaget
Indstillingens punkt 3 bortfaldt som følge af beslutningen i punkt 2.
Sagens forløb
25/08/2026 Økonomiudvalget
Indstillingens punkt 1: Taget til efterretning
Indstillingens punkt 2: Indstilles til godkendelse
Indstillingens punkt 3: Indstilles til godkendelse
Bilag
- 1 bilag, heraf 0 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Kommunalbestyrelsen
Kilde: Ballerup Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.